Tiden går – og jeg kan ikke følge med. Den spurter af sted og jeg kommer halsende bagefter. Kan jeg sætte tiden i stå? tænker jeg. Måske sætte en bølgebryder i den og skabe et øjeblik med overblik? Jeg planlægger og laver lister – og det er godt – men somme tider glemmer jeg, at …
Må jeg være glad, når du trist? Kan jeg glæde mig over fuglesangen, når verden er af lave? Kan jeg lave god mad til familien, når mange sulter i verden? Hvor langt har vi ansvar for hinandens glæde – og liv? Ja, det jeg siger og gør har indflydelse på, hvordan du får det, så jeg skal tale …
Denne dag har en særlig mulighed: Jeg kan vælge mit gensvar til den. Jeg siger det bare – mest til mig selv. Jeg kan vælge mit fokus på et broget billede af en dag. Jeg kan vælge, hvad jeg handle på, selv om der ikke er frit valg på alle hylder – og kun få hylder at …
En helt almindelig onsdag, på Storgade i Sorø, kom jeg forbi denne ‘vandkunst’. Min første reaktion var “Hvor kedelig” – men kun til ordene “Hos dig er livets det evige væld” kom frem fra erindringens dyb. Det er en linje fra en gammel salme af Ingemann. Så jeg gik tilbage og tog billedet i regn …
Jeg tager gerne imod “fattige” ord fra mennesker, der vil udtrykke deres omsorg for mig. De ord letter vægten af dage med usikkerhed og giver mig livsmodet tilbage – som knopperne i forårsskoven. De vokser og folder sig ud – og de signalerer forår med vækst og grøde. Vi siger, at ord er ‘fattige’ – …
Hvor kommer den mon fra? Idéen om, at først skal vi igennem alt det svære – og så kommer belønningen og alt det gode. Som bliver ved og ved. Måske har jeg læst for mange eventyr? Hovedpersonen skal igennem så meget ondt og så mange prøver og udfordringer – men så vinder han også prinsessen …
De gamle byggede solide mure, der kunne bære. De står endnu, som muren her i Sankt Catharinæ kloster i Ribe. Solide kampesten som fundament og oven på brændte munkesten. Ind i mellem mindre sten i sjove former, der kunne fylde hullerne ud. Sådan forestiller jeg mig sproget fungerer: At det er bygget op på et …
Livet skifter mellem sol og skygge, sådan som dagene veksler mellem lys og mørke. Ja, lyset skaber sin egen skygge og vi vil altid leve med den dobbelthed. At de mørkeste tider i vores liv måske mest af alt er skyggen af det gode, vi har oplevet? Du har sikkert også oplevet, at et lillebitte lys …
Jeg var engang en lille pige, der troede, alle voksne havde styr på livet og verden. Det så ud til at være selve det, at være voksen – at have styr på tingene. Nu har jeg nået den alder, hvor jeg vel burde være voksen ind til flere gange – og har opdaget 🙂 – at jeg …
Afmagten har fyldt de seneste dage. Det gør den, når livet går i stykker for mennesker, vi holder af. Når livet virker meningsløst for andre og jeg ikke kan tilbyde et hurtigt fix med livsindhold. Lige dér, hvor man gerne ville give livsmod, som lægerne kan give blodtransfusioner. Afmagt er en af de allersværeste følelser, …