“Himmerigs Plads” må vel være det bedste sted i verden at være? Stedet, hvor jeg ikke kan ønske mig mere? Måske er det skiltet dertil, jeg leder efter? 🤔 De seneste corona-måneder har vejen dertil været ensporet – en ønskeverden uden virus og smitte. Hvor ingen i min verden bliver ramt af den usynlige fjende, virussen. Hvor vi igen …
Forventninger fanger! Jeg lærte som barn, at man var “voksen og fornuftig”, når man kunne forudse alt, hvad der kunne gå galt. Nej, det er ikke helt rigtigt – jeg OPFATTEDE, at det var sådan. Der var nok ingen, der ‘lærte’ mig det – men det lå i luften og i de anerkendende nik fra de …
Tiden går – og jeg kan ikke følge med. Den spurter af sted og jeg kommer halsende bagefter. Kan jeg sætte tiden i stå? tænker jeg. Måske sætte en bølgebryder i den og skabe et øjeblik med overblik? Jeg planlægger og laver lister – og det er godt – men somme tider glemmer jeg, at …
Bladene havde stadig de skønneste efterårsfarver, selv om de var våde og lå lidt tilfældigt i Rolighedsstræde, da jeg kom hjem. Mobilen frem for at fastholde billedet, for oktoberblade gør mig vemodig 💛 🍂 🧡 jeg oplever en tristhed over det, der er forbi – blandet med taknemlighed over den rigdom det rummede. For to år siden mistede jeg …
Denne dag har en særlig mulighed: Jeg kan vælge mit gensvar til den. Jeg siger det bare – mest til mig selv. Jeg kan vælge mit fokus på et broget billede af en dag. Jeg kan vælge, hvad jeg handle på, selv om der ikke er frit valg på alle hylder – og kun få hylder at …
Sommervarme og duften af roser. Summende bier og en oase af ro, der gør godt når livet opleves lidt hulter-til-bulter. En stilhed – fordi tiden har en anderledes dimension her. Vi var nemlig på kirkegården i Vester Skerninge på Fyn, hvor denne fine granitbænk står ved indgangen og indbyder til en pause. Jeg satte mig …
En helt almindelig onsdag, på Storgade i Sorø, kom jeg forbi denne ‘vandkunst’. Min første reaktion var “Hvor kedelig” – indtil ordene “Hos dig er livets det evige væld” kom frem fra erindringens dyb. Det er en linje fra en gammel salme af Ingemann. Så jeg gik tilbage og tog billedet i regn og blæst og …
Det kommer, det kommer … Lyset er på vej og dagene er blevet længere. Foråret er på vej – og energien. Det kommer, foråret, og fortrænger vinterhi og hviletid. Det kommer med ny energi, foråret – når det er tid. Men hvornår? Jeg siger det til sønnen, der føler at sorgen er uendelig efter kærestens …
Lige nu er det et år siden, min far døde. De seneste dages smukke efterårsvejr minder mig om det. Sådan er årstiderne – de hjælper os til at leve i en cirkulær tidsforståelse, når de gentages. Jeg mærker, at det både er lang tid jeg har savnet ham – og samtidig, som om det var …
Jeg var engang en lille pige, der troede, alle voksne havde styr på livet og verden. Det så ud til at være selve det, at være voksen – at have styr på tingene. Nu har jeg nået den alder, hvor jeg vel burde være voksen ind til flere gange – og har opdaget 🙂 – at jeg …