Når man rammer virkeligheden

I dag har jeg afleveret mit kørekort hos politiet i erkendelse af, at jeg ikke længere kan køre bil. Kørekortet er bare et lille stykke lamineret plastic – 5 x 8 cm – men det havde langt større symbolsk betydning for mig, end jeg var klar over. Nu skulle det fornyes, fordi jeg var blevet …

Når kun duften er tilbage

Min hukommelse er koblet på dufte – især dejlige blomsterdufte, som jasmin og kaprifolier i sommervarmen – eller som her – den mest fortættede duft af roser i Skt. Catharina Kloster i Ribe. Den duft åbner for mange minder fra engang, hvor jeg ikke havde ord for oplevelsen af det hellige, der var større end …

Mit liv i en større sags tjeneste

Jeg vil så gerne vide, at mit liv har givet mening. At jeg efterlader noget, der kan berige andres liv. Som planten på billedet med de pudsige stiklinger, der svæver for enden af lange skud. Den kaldes væddeløber eller Chlorophytum Comosum og dens stiklinger skal bare i jord eller vand for at starte deres eget …

Angsten for at mangle

Det ramte mig som et hul i maven, da jeg vågnede – angsten for at mangle. Det forbavsede mig, for det må jo have fyldt i min underbevidsthed. Min livsvigtige medicin var først i restordre, og nu var den udgået af produktion, og det aktiverede åbenbart et gammelt mønster med angsten for at mangle. Hvad …

Hvor blev gadespejlet af?

.Husker du gadespejlet? Det sad på vinduessprossen og havde et spejl til begge sider – og når det var indstillet i den rigtige vinkel, kunne man sidde indenfor og følge med i gadens liv. Sådan sad i gamle dage gamle damer ved vinduet og fulgte alles færden. Den nærmeste illustration fandt jeg i udsigten gennem …

Hvem har styr på mit liv?

Jeg troede, jeg skulle have helt styr på mit liv, før jeg havde værdi. Når jeg havde gjort alt det, jeg kunne, så var jeg god nok. Men der var altid mere, jeg kunne gøre – både i forhold til mine forventninger, mine forældres og Guds forventninger. Så måske er det en fortælling om, hvordan …

Morfar minder

Vi kom forbi dette lille kapel med udsigt over Præstø fjord, på vej til Franske Dage i Præstø, og vi måtte standse så jeg kunne genopleve tider med min morfar, hvor vi holdt pause lige her. Måske var det mest på grund af den gode parkeringsplads med udsigt over bredningen og kvæget, der græssede i …

Når stemmen bliver til en hvisken

Min stemme bliver hurtigt slidt, når jeg taler med andre, f.eks. over kirkekaffen og jeg mangler det varme, kogte vand, der normalt holder mig og min stemme kørende. Jeg mærker, hvordan det bliver sværere at forme lydene. Det er besynderligt at opleve – at jeg føler mig hæmmet, fordi jeg ikke kan aktivere mine stemmebånd …