Året er 1978 og jeg er på vej mod Enghave Plads. Jeg havde forventet eftersommervejr, men det udeblev, så vi trillede hjem igen. Luften var tyk af kampklare slagord og ungdomsoprør på denne septemberdag, da vi fejrede fødslen af vores første søn på Hvidovre Hospital. Det var to meget forskellige verdener, der mødtes dengang – …
50 år efter studentereksamen. Hvordan landede jeg her? Hvorfor blev livet ikke, som jeg forventede?
I dag har jeg afleveret mit kørekort hos politiet i erkendelse af, at jeg ikke længere kan køre bil. Kørekortet er bare et lille stykke lamineret plastic – 5 x 8 cm – men det havde langt større symbolsk betydning for mig, end jeg var klar over. Nu skulle det fornyes, fordi jeg var blevet …
Min hukommelse er koblet på dufte – især dejlige blomsterdufte, som jasmin og kaprifolier i sommervarmen – eller som her – den mest fortættede duft af roser i Skt. Catharina Kloster i Ribe. Den duft åbner for mange minder fra engang, hvor jeg ikke havde ord for oplevelsen af det hellige, der var større end …
Jeg vil så gerne vide, at mit liv har givet mening. At jeg efterlader noget, der kan berige andres liv. Som planten på billedet med de pudsige stiklinger, der svæver for enden af lange skud. Den kaldes væddeløber eller Chlorophytum Comosum og dens stiklinger skal bare i jord eller vand for at starte deres eget …
Det ramte mig som et hul i maven, da jeg vågnede – angsten for at mangle. Det forbavsede mig, for det må jo have fyldt i min underbevidsthed. Min livsvigtige medicin var først i restordre, og nu var den udgået af produktion, og det aktiverede åbenbart et gammelt mønster med angsten for at mangle. Hvad …
.Husker du gadespejlet? Det sad på vinduessprossen og havde et spejl til begge sider – og når det var indstillet i den rigtige vinkel, kunne man sidde indenfor og følge med i gadens liv. Sådan sad i gamle dage gamle damer ved vinduet og fulgte alles færden. Den nærmeste illustration fandt jeg i udsigten gennem …
Det giver os den bedste følelse at gøre noget godt for andre. Det er meget sværere at være den, der skal tage imod hjælpen.
Jeg troede, jeg skulle have helt styr på mit liv, før jeg havde værdi. Når jeg havde gjort alt det, jeg kunne, så var jeg god nok. Men der var altid mere, jeg kunne gøre – både i forhold til mine forventninger, mine forældres og Guds forventninger. Så måske er det en fortælling om, hvordan …
Vi kom forbi dette lille kapel med udsigt over Præstø fjord, på vej til Franske Dage i Præstø, og vi måtte standse så jeg kunne genopleve tider med min morfar, hvor vi holdt pause lige her. Måske var det mest på grund af den gode parkeringsplads med udsigt over bredningen og kvæget, der græssede i …