Hvor er ordene, vi kan bygge på?

Sct. Catharinæ Kloster i Ribe

De gamle byggede solide mure, der kunne bære.  De står endnu, som muren her i Sankt Catharinæ kloster i Ribe. Solide kampesten som fundament og oven på brændte munkesten. Ind i mellem mindre sten i sjove former, der kunne fylde hullerne ud.

Sådan forestiller jeg mig sproget fungerer: At det er bygget op på et fundament af solide, meningsbærende ord. Derpå er lagt ord, der tilpasses situationen og målgruppen – og allerøverst ligger de ord, der mest er til pynt.

“Murstensord”
Jeg savner ord, der bærer en betydning. Ord, der kan bære samtaler og som har vægt. Som ikke bare kan bruges i dag, og være moderne, men kan holde til brug. Som er slidstærke.

Som ritualord, der kan hentes frem og siges igen og igen – med indhold – fordi de netop har vægt.

Vi har byttet om på rækkefølgen. Vi bruger mængder af fine og iøjnefaldende tillægsord først og til allersidst kommer de murstensord, der bærer meningen. Måske for at de tunge ord skal drukne i ordmylderet?

Der er nærmest gået mode i at tale udenom, så man ikke forpligter sig på noget. Lyt til politikere foran TV kameraer. De har forfinet kunsten at tale udenom.

Ordene bliver røgslør for manglende ansvar og handling. Lad os i stedet få ord med indhold. Ord vi kan stole på.

“Ordholden” er et gammelt ord, der er gået af mode for længe siden. Men jeg savner “ordholdenheden”, at mennesker holder ord og løfter – og handler efter de ord, de sætter på deres værdier.

Tænk, hvis det kom på mode igen. Tænk, hvis mennesker mente det, de sagde – og sagde det, de mente. Gerne på en ordentlig måde. Hvis man igen kunne stole på, at et ord er et ord.

Der var engang, da det var en kunst at kunne forenkle administrationens kancellisprog til breve, som vi borgere rent faktisk forstod. Nu har vi utallige kommunikationsfolk, der får høj løn for at manipulere med ord og udtalelser – for at få os helt almindelige danskere til at acceptere hvad-som-helst.

Ordmylder. Selv når min mobil skal opdateres, kommer der et dokument frem med titlen “Fraskrivelse af ansvar”. Mange sider ord, som er beregnet på at forvirre mig, trætte mig og få mig til at trykke på “accepter”, uden at læse det.

Som når banken indfører højere gebyrer for bundkunder som mig. Der er så mange ord i uklare beskrivelser, at jeg kun forstår det, de forsøger at undgå at sige: Banken vil tjene flere penge på min konto. Det kunne de jo bare skrive.

Ord med ny betydning. Så er der alle de ord, vi stadig bruger, men hvor vi har ændret meningen – indholdet – sådan lidt efter lidt. Vi taler ikke så meget om flygtninge – men om migranter.

Sådan kan vi forsvare at vi ikke gør noget som helst, for migranter er jo bare lykkeriddere, der vil score kassen hos os og sende overskuddet hjem. Dem kan vi afvise med god samvittighed og ingen ved længere helt, hvad en rigtig flygtning er. Jo, sådan skærer man ned på hjælpen – og bekræfter hinanden i, at det helt i orden.

Meningsbærende ord. Jeg lærte meget, da jeg skulle lære at tale igen efter den første blodprop i hjernen. Det vigtigste ord først. Glem alt om sætninger. Sig “vand”, hvis du er tørstig eller “toilet”, hvis du har brug for personalets hjælp.

Det tager nemlig tid at forme ord, når man har afasi, og det kræver kræfter – så det vigtigste ord først. Det ord, der bærer meningen.

I Kejserens nye klæder siger den lille dreng de forløsende ord “Men han har jo intet tøj på?” Vi almindelige mennesker kan godt se igennem de mange fine ord.

Jeg har haft dybsindige samtaler med mennesker – på mange sprog og med mange ord – men også med mennesker, som jeg ikke havde ét eneste ord fælles med. Mimik, tegnsprog og en hånd på skulderen kan udtrykke næsten alt – hvis det er ægte.

Andre samtaler er jeg gået fra med følelsen af “Det var kun ord – uden indhold”. For ord kan sige alt – eller intet. De kan slides op eller forsvinde. Men ord kan også åbne en helt ny verden af muligheder.

“Murstensord”. Måske kunne vi starte en stilfærdig ordrevolution med “murstensord”? Solide ord, der kan bære samtaler, handling og ansvarlighed, fordi de netop har indhold og tyngde.

Vi har så mange ord til rådighed – og vi bruger så få af dem. Vi vælger helst de nyeste og udenlandske, for de danske ord lyder lidt for ‘flade’. Men hvorfor?

Vi har utallige fine ord og udtryk, men jo mindre betydning vi lægger i de ord, vi siger og skriver – jo mere tvinges vi til at tage større tillægsord i brug. Eller hente nye ord fra andre sprog.

Her var 835 ord fra mig for at sige: “Sig, hvad du mener og tag ansvar for det, du siger!”

Bente

Måske har du også lyst til at læse disse klummer:

“Ordet skaber, hvad det nævner” har jeg skrevet om her:
Alle mennesker er mere end ..

Hvad siger jeg til mig selv i dag? Det er den vigtigste samtale, for “ordet skaber, hvad det nævner” – i mig. Den påvirker mit perspektiv på dagen – min holdning til forandringerne omkring mig – og det, jeg skal handle anderledes på i dag. 😏

Når ordene ruster

Halve historier kan blive til hele sandheden for mig, så billedet minder mig om at holde fast ved de spor, jeg selv træder – og ikke lade mig påvirke af mediernes massive spor.”

Massive mediespor i mit liv

Fotos af fotograf Bent L. Hansen med copyright

Comments 2

  • Kære Bente.

    Hvor har du ret.
    Jeg føler mig i dagligdagen forfulgt af ord, der vil snyde mig, udnytte mig og fordumme mig.

    Jeg savner ord, der oplyser mig, beriger mig, befrier mig.

    Jamen, altså! Det, jeg ville sige, var bare, at jeg også vil arbejde benhårdt på at vende hver en sten for at få tilvejebragt en italesættelse af et bedre sprog!!

    Jeg har også haft samtaler med mennesker, der ikke kunne et ord af mit sprog – lige som jeg ikke kendte et ord af deres.

    Men når jeg sad hos en familie i en fattig landsby i bjergene i det centrale Vietnam og blev mødt med en glæde, varme og kærlighed, der var så rig og så givende, at den totalt overdøvede min søde tolks bestræbelser på at oversætte – så følte jeg, at jeg ikke havde brug for andre ord end kærlighedens og glædens universelle sprog!

  • Kære John

    Hvor opmuntrende, at du er med på at (gen)skabe et sprog, hvor ordene har indhold. 🙂 Det har du arbejdet på i mange år allerede, ved jeg, men der er jo brug for den sproglige bevidsthed i alle samtaler.

    Jeg bliver så bevæget af din beskrivelse af besøget i Vietnam – og ja, det beviser, at kommunikation er ord – og altid meget mere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *