Hvor er ordene, vi kan bygge på?

Sct. Catharinæ Kloster i Ribe

De gamle byggede solide mure, der kunne bære.  De står endnu, som muren her i Sankt Catharinæ kloster i Ribe. Solide kampesten som fundament og oven på brændte munkesten. Ind i mellem mindre sten i sjove former, der kunne fylde hullerne ud.

Sådan forestiller jeg mig sproget fungerer: At det er bygget op på et fundament af solide, meningsbærende ord. Derpå er lagt ord, der tilpasses situationen og målgruppen – og allerøverst ligger de ord, der mest er til pynt.

“Murstensord”
Jeg savner ord, der bærer en betydning. Ord, der kan bære samtaler og som har vægt. Som ikke bare kan bruges i dag, og være moderne, men kan holde til brug. Som er slidstærke. Som ritualord, der kan hentes frem og siges igen og igen – med indhold – fordi de netop har vægt.

Vi har byttet om på rækkefølgen. Vi bruger mængder af fine og iøjnefaldende tillægsord først og til allersidst kommer de murstensord, der bærer meningen. Eller også er det netop meningen, at de tunge ord skal drukne i ordmylderet?

Der er nærmest gået mode i at tale udenom, så man ikke forpligter sig på noget. Lyt til politikere foran TV kameraer. De har forfinet kunsten at tale udenom – uden at tage ansvar. Ordene bliver røgslør for manglende ansvar og handling. Lad os i stedet få ord med indhold. Ord vi kan stole på.

“Ordholden” er et gammelt ord, der er gået af mode for længe siden. Men jeg savner “ordholdenheden”, at mennesker holder ord og løfter – og handler efter de ord, de sætter på deres værdier.

Tænk, hvis det kom på mode igen. Tænk, hvis mennesker mente det, de sagde – og sagde det, de mente. Gerne på en ordentlig måde. Hvis man igen kunne stole på, at et ord er et ord.

Der var engang, da det var en kunst at kunne forenkle administrationens kancellisprog til breve, som vi borgere rent faktisk forstod. Nu har vi utallige kommunikationsfolk, der får høj løn for at manipulere med ord og udtalelser – for at få os helt almindelige danskere til at acceptere hvad-som-helst.

Ordmylder. Selv når min mobil skal opdateres, kommer der et dokument frem med titlen “Fraskrivelse af ansvar”. Mange sider ord, som er beregnet på at forvirre mig, trætte mig og få mig til at trykke på “accepter”, uden at læse det. Som når banken indfører højere gebyrer for bundkunder som mig. Der er så mange ord i uklare beskrivelser, at jeg kun forstår det, de forsøger at undgå at sige: Banken vil tjene flere penge på min konto. Det kunne de jo bare skrive.

Ord med ny betydning. Så er der alle de ord, vi stadig bruger, men hvor vi har ændret meningen – indholdet – sådan lidt efter lidt. Vi taler ikke så meget om flygtninge – men om migranter. Sådan kan vi forsvare at vi ikke gør noget som helst, for migranter er jo bare lykkeriddere, der vil score kassen hos os og sende overskuddet hjem. Dem kan vi afvise med god samvittighed og ingen ved længere helt, hvad en rigtig flygtning er. Jo, sådan skærer man ned på hjælpen – og bekræfter hinanden i, at det helt i orden.

Meningsbærende ord. Jeg lærte meget, da jeg skulle lære at tale igen efter den første blodprop i hjernen. Det vigtigste ord først. Glem alt om sætninger. Sig “vand”, hvis du er tørstig eller “toilet”, hvis du har brug for personalets hjælp. Det tager nemlig tid at forme ord, når man har afasi, og det kræver kræfter – så det vigtigste ord først. Det ord, der bærer meningen.

I Kejserens nye klæder siger den lille dreng de forløsende ord “Men han har jo intet tøj på?” Vi almindelige mennesker kan godt se igennem de mange fine ord. Jeg har haft dybsindige samtaler med mennesker – på mange sprog og med mange ord – men også med mennesker, som jeg ikke havde ét eneste ord fælles med. Mimik, tegnsprog og en hånd på skulderen kan udtrykke næsten alt – hvis det er ægte.

Andre samtaler er jeg gået fra med følelsen af “Det var kun ord – uden indhold”. For ord kan sige alt – eller intet. De kan slides op eller forsvinde. Men ord kan også åbne en helt ny verden af muligheder.

“Murstensord”. Måske kunne vi starte en stilfærdig ordrevolution med “murstensord”? Solide ord, der kan bære samtaler, handling og ansvarlighed, fordi de netop har indhold og tyngde.

Vi har så mange ord til rådighed – og vi bruger så få af dem. Vi vælger helst de nyeste og udenlandske, for de danske ord lyder lidt for ‘flade’. Men hvorfor? Vi har utallige fine ord og udtryk, men jo mindre betydning vi lægger i de ord, vi siger og skriver – jo mere tvinges vi til at tage større tillægsord i brug. Eller hente nye ord fra andre sprog.

Her var 835 ord fra mig for at sige: “Sig, hvad du mener og tag ansvar for det, du siger!”

 

Bente

 

Måske har du også lyst til at læse disse klummer:

“Ordet skaber, hvad det nævner” har jeg skrevet om her:
Alle mennesker er mere end ..

 

Når ordene ruster

 

“De halve historier bliver til hele sandheden i mit verdensbillede, hvis jeg ikke luger dem væk. Billedet minder mig om at holde fast ved de spor, jeg selv træder – og ikke lade mig påvirke af mediernes massive spor.”
Massive mediespor i mit liv

 

Fotos af fotograf Bent L. Hansen med copyright

 

 

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Print this page
Print

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *