Der er dage, der ligner billedet her: et kig på horisonten og intet andet. Jeg kalder dem “mine målløse” dage. Det er de dage, hvor jeg ikke ved, hvad jeg skal prioritere at handle på først – og ender med at gøre ingenting. Jeg øver mig i at holde af dem, disse ‘målløse’ dage. Øver mig …
Du kan sige alle de rigtige ord – på det rigtige sprog – og alligevel ikke blive forstået. Men hvor er det befriende, når du møder nogen, der lytter og forstår hvad du siger. Jeg har tit oplevet at stå over for et menneske, som ikke forstod mit sprog. Hvor vi kun havde et meget lille …
Jeg hader hegn, der stopper mig. Der sker noget med mig, når jeg bliver holdt ude fra noget – eller inde i noget andet. Jeg reagerer, når livet sætter grænser for mig. Bliver vred og forsøger at lægge grænsehegnet ned og komme forbi. Jeg overskrider grænser – især mine egne. Det har givet mig motivation til …
Har du ønsket dig en handicapparkeringsplads? Enten i travle byer eller når hverdagens vinde blæste dig omkuld? Handicapparkeringspladser er en stor lettelse, når man ikke kan gå langt. Jeg har i mange år haft det blå parkeringskort, som giver tilladelse til at bruge dem. Det er en lettelse, når jeg får øje på de blå skilte. Så er turen reddet, …
Dumme dage kan være ensomme dage: Det er nok kun mig, der ikke kan finde ud af livet. “Hvad er der galt?” spørger manden måske modigt. “Ingenting!” svarer jeg og tilføjer lidt senere “Alting!” Det er ikke et problem, nogen kan løse for mig. Det er mere summen af mange små “øv’er”. En ked-af-det-hed, som …
Hverdage er ikke det værste, man har – slet ikke efter en ferie. De kan bruges til oprydning. Det roder nemlig. Ikke så meget omkring mig, men indeni, for ferietid betyder masser af indtryk og oplevelser – og en hverdag, der bliver vendt på hovedet. Det er alt sammen det, ferietiden skal bruges til, men …
Det har lige været midsommer. Dagene begynder at blive kortere igen, selv om nætterne er lyse. Tiden løber fra mig. Jeg når hverken helt eller halvt det, jeg gerne vil – og jeg kan mærke, det stresser mig. Mine planer var ellers fornuftige nok, men jeg blev løbet over ende af livet, af virkeligheden og …
Kulissen var lettere kaotisk: et kombineret depot og skyllerum på neurokirurgisk afdeling på Rigshospitalet med personale ind og ud dørene konstant. Det var stedet for mit livs måske vigtigste samtale. Eller enetale? For det var mig, der talte og sygehuspræsten, der hjalp mig til at gøre det. Han sagde ikke meget, men han lyttede med …
“Nobody trips over mountains. it is the small pebble that causes you to stumble. Pass all the pebbles in your path and you will find you have crossed the mountain.” Unknown Jeg snubler over skæve fliser og fortovskanter. Bliver slået ud af kurs af småsten, jeg ikke ser. Mister balancen og forstuver anklerne igen. Jeg må på …