Tag «kronisk sygdom»

Målløse dage

Der er dage, der ligner billedet her: et kig på horisonten og intet andet. Jeg kalder dem “mine målløse” dage. Det er de dage, hvor jeg ikke ved, hvad jeg skal prioritere at handle på først – og ender med at gøre ingenting. Jeg øver mig i at holde af dem, disse ‘målløse’ dage. Øver mig …

En handicapparkeringsplads i livet?

Handicapparkeringsplads i livet

Har du ønsket dig en handicapparkeringsplads? Enten i travle byer eller når hverdagens vinde blæste dig omkuld? Handicapparkeringspladser er en stor lettelse, når man ikke kan gå langt. Jeg har i mange år haft det blå parkeringskort, som giver tilladelse til at bruge dem. Det er en lettelse, når jeg får øje på de blå skilte. …

Dumme dage

Dumme dage kan være ensomme dage: Det er nok kun mig, der ikke kan finde ud af livet. “Hvad er der galt?” spørger manden måske modigt. “Ingenting!” svarer jeg og tilføjer lidt senere “Alting!” Det er ikke et problem, nogen kan løse for mig. Det er mere summen af mange små “øv’er”. En ked-af-det-hed, som …

Feriefordøjelse

Hverdage er ikke det værste, man har – slet ikke efter en ferie. De kan bruges til oprydning. Det roder nemlig. Ikke så meget omkring mig, men indeni, for ferietid betyder masser af indtryk og oplevelser – og en hverdag, der bliver vendt på hovedet. Det er alt sammen det, ferietiden skal bruges til, men …

Giv mig nærvær – ikke gode råd

Kulissen var lettere kaotisk: et kombineret depot og skyllerum på neurokirurgisk afdeling på Rigshospitalet med personale ind og ud dørene konstant. Det var stedet for mit livs måske vigtigste samtale. Eller enetale? For det var mig, der talte og sygehuspræsten, der hjalp mig til at gøre det. Han sagde ikke meget, men han lyttede med …

Gendyrkning

Det her er gendyrkede persillerødder i min køkkenvindueskarm. De giver et velkomment grønt drys på vores mad året rundt. Det er bare det øverste af rødderne, der er skåret af og sat i vand, men de har en utrolig livskraft i den øverste centimeter. De sætter masser af nye, grønne skud, når blot jeg husker …