Jeg tager gerne imod “fattige” ord fra mennesker, der vil udtrykke deres omsorg for mig. De ord letter vægten af dage med usikkerhed og giver mig livsmodet tilbage – som knopperne i forårsskoven. De vokser og folder sig ud – og de signalerer forår med vækst og grøde.
Vi siger, at ord er ‘fattige’ – når vi ikke ved, hvad vi skal sige til et andet menneske. Men ord er en mulighed, vi mennesker har for at finde trøst, opmuntring og styrke – når vi deler ord om livet med hinanden. Ord kan være den største rigdom, for de kan bekræfte vores værd og værdi – og vores identitet.
“Jeg savner ord” siger vi, når andres sorg er dyb eller situationen er ubærlig. Det er rigtigt, for lige dér skal ordene bæres af oplevelsen af at ikke være alene. Men vi kan altid støtte hinanden med ordene, når de bliver til udtryk for vores kærlighed – eller bare vores opmærksomhed og omsorg for et andet menneske.
“Hvordan har du det?” kan både være den fladeste høflighedsfrase – og udtryk for den omsorg, der får mig til at græde af glæde over det andet menneskes interesse.
Ord er ikke kun de lyde, vi skaber med vores stemmebånd, men også formidling af den forbundethed, vi har med hinanden.
Vælg dine ord med omtanke – og brug dem, du kan stå inde for. De ord, der er ærlige og autentiske. Vi fristes til at overdænge hinanden med ekstra ord, der skaber inflation. Er det ikke nok at sige “godt at være sammen med dig i går” – uden det blev “enormt super hyggeligt”. Hvilke ord har du så til rådighed, når noget er helt ud over det sædvanlige?
Som skolernes 12-tals fænomen, der sniger sig ind i hverdagssamtaler: Det skal være perfekt – eller i hvert fald lyde som det perfekte liv. Men hvordan er det nu lige med børn, der bliver rost til skyerne med utallige tillægsord? De afkoder det som standard og tror, at alt der er mindre end det – er en fiasko.
De ægte og velmente ord – de er den største gave, jeg kan få fra et andet menneske. Jeg husker dem og gemmer dem, for de er opmuntringen, når jeg er kørt fast. De ord kan bekræfte, at jeg er på vej i den rigtige retning.
De bliver livsord, der kan bekræfte min særlige vej i livet, når jeg savner livsmod.
💕🙂
Bente
.
Måske har du også lyst til at læse:
Hvor er ordene, vi kan bygge på?
Fotos af fotograf Bent L. Hansen med copyright