Category «Hverdagstanker»

Jeg venter i et fremmed land

Det vender snart 🙃 året, altså , og dagene bliver længere igen. 🙂 Jeg glæder mig, for det er et lyspunkt, der ikke kan ændres ved – eller lovgives imod. 😏 Jeg sidder og venter i det fremmede corona-land, som på overfladen ligner det lille smørhulsland, jeg engang boede i – og som samtidig er …

Kan du vise mig målstregen?

Hvordan ser den ud? Målstregen, hvor vi kan juble og sige “Vi klarede det!” Afslutningen af den undtagelsestilstand, som 2020 er blevet? Hvad er det, vi skal klare? Vi hører om smittetryk og folkesundhed, vi bruger mundbind og håndsprit – men det har ingen stor virkning på corona pandemien, selv om vi passer på. Lige …

Kan vi rumme hinandens smerte?

Vi skjuler ofte vores smerte, når vi mødes – for så skal vi oveni det svære også rumme andres reaktioner. Det kan blive til en form for uærlighed – og derved en form for glansbillede, når vi kun viser et billede af overfladen – og kun deler det svære med de mennesker, som vi ved, …

Tiden der blev væk

September kommer overraskende med kølige efterårsdage, en anderledes luft – og en sørgmodighed, for det er også et skift til mere tidsbestemte aktiviteter end sommerens improviserede aftaler. 🤔 Nu er der et helt år til feriens frie muligheder. 🙂 Det er de ‘store’ tider, der bliver væk for mig – uger, måneder og år. 🙃🙂 …

Tro ikke på alt, hvad du siger

Nettet strammer – for jeg begynder at tro på det, jeg siger til mig selv – om mig selv. Stol ikke på alt, du hører dig selv sige. Du risikerer at tro på det. 🙂 🙂 “Jeg tør ikke gå i ‘maskinrummet’ på min blog” har jeg gentaget, så mange gange, at jeg ikke turde …

Når maj er nærmest magisk

“Kom maj, du søde milde” synger vi – men maj er også en eksplosion af energi og forventninger, der kan vende op og ned på vores hverdage. Det er den bedste tid på året 🙂 hvor naturen fremviser grokraft og fornyelse. Jeg mærker det også i mit liv. Maj er den måned, hvor alt kan …

En vej gennem krisen?

Jeg ville skrive mig vej gennem krisen, men ordene passede ikke. De var enten for store, for små – eller for ubekvemme. Så jeg sorterede videre i mine gamle papirer og genfandt livsmod i mappen med papirerne fra mit første job. Fra en tid med motivation og mod på livet – og en tro på, …

Tør du gå en ukendt vej?

Celle

Du står ved alle skiltene – og de forvirrer dig. Hvilken vej skal du vælge? Tør du vælge en ukendt vej, selv om du risikerer at gå ‘forkert’? Skiltene, der peger i alle retninger – det motiv fandt vi i Celle i Tyskland. Her er navne på alle byens venskabsbyer og derfor er også Holbæk …

Fanget i forventninger?

Forventninger fanger! Jeg lærte som barn, at man var “voksen og fornuftig”, når man kunne forudse alt, hvad der kunne gå galt. Nej, det er ikke helt rigtigt – jeg OPFATTEDE, at det var sådan. Der var nok ingen, der ‘lærte’ mig det – men det lå i luften og i de anerkendende nik fra de …

Mine “Pareto” prioriteringer

Når det hele ser lidt overvældende ud – så griber jeg fat i “Pareto princippet”, som siger, at 20 % af indsatsen resulterer i 80 % af udbyttet. Så hvis jeg bruger mine kræfter på de vigtigste ting, så når jeg længst i mit liv. Det giver god mening for mig, der ikke har mange kræfter …