Tænk, hvis Grundlovens værn om værdier og Pinsens ord om Gudskraften til at efterleve dem – blev de grundlæggende retningslinjer for det fællesskab, der binder os sammen. 🤔💕 Så havde vi en helt anderledes verden – som i biblens fortælling om den første pinsedag. Disciplene talte i nye tunger og blev forstået af mennesker fra …
Fryd dig, min sjæl, for dagen er ny! Mørket forsvandt i kaskader af lys. En ny begyndelse venter! Alt ser anderledes ud i morgenlyset. Se det, grib det, morgenhåbet!Træd ud i det. Gå ud i den nye dag med lethed fra nattens hvile. Med fornyet fasthed i dine skridt. Med forventning om nye muligheder. Nye …
“Men Gud, hvorfor svarer du ikke? – hvorfor tager det så lang tid?” Måske har vi brug for Store Bededag til mere end at gøre en maj weekend længere? Så meget i mit liv afhænger af bøn – af dialogen mellem Gud og mig. 🙏🙂 Men ofte oplever vi bøn som en envejs samtale, hvor …
Vi har tradition for at fodre ænderne med brød ved alle små søer. Det har altid været hyggeligt at parkere klapvognen og lade børnene kaste brød ud til ænderne. De snadrer, når de kæmper om brødet – og de bremser på den sjoveste måde i vandet, når de kommer flyvende for at komme først til …
Bare en sjov detalje på et gammelt træ i skoven? 🤫🤔 eller et billede af mine indgroede vaner? Coronakrisens isolation viste mig mine indgroede vaner og mønstre, når jeg blev irriteret over ting, der ikke kunne gøres, som jeg var vant til 🤔 som at gå i kirke om søndagen. 😏 En “kirkefri” søndag, kom …
Hvordan reagerer du, hvis Gud beder dig gøre noget underligt? Som da Jesus bad to disciple hente et æsel til ham, som han kunne ride ind i Jerusalem på, palmesøndag.
Det er svært, når samtalen dør, fordi ordene er væk. Når jeg besøger min mor på plejehjemmet og hun kun kan sige ja eller nej. Det gør ondt, fordi hun kan ikke fortælle mig, hvordan hun har det eller hvad hun gerne vil. “Mor, er ordene inde i dit hoved?” spørger jeg . “JA” svarer …
“Vil du alligevel godt hjælpe mig?” – det er det absolut sværeste for mig at skulle sige – efter jeg har sagt “jeg kan godt selv!” Det opleves som et nederlag, hver gang, selv om jeg øver mig i at tænke, det er helt normalt. At ville selv som den naturligste ting i verden, for …
Det var den tykkeste og dyreste bog på kirkens bogbord, så jeg bladede bare forsigtigt i den og lagde den pænt tilbage igen med et lille suk. Jeg var 17 år og uden den slags penge i pungen. “Vil du gerne have den?” spurgte en ældre dame – og så købte hun den til mig …
“Vi har brug for alle” – sagde nogen engang fra øverst i vores samfund. Jeg venter stadig på, at nogen siger: “Bente, vi har brug for dig i samfundets fællesskab, for du kan bidrage med dine særlige evner.” Det er vigtigt for mig, for det udtrykker, at vi alle har noget værdifuldt at byde ind …