Forventninger fanger! Jeg lærte som barn, at man var “voksen og fornuftig”, når man kunne forudse alt, hvad der kunne gå galt. Nej, det er ikke helt rigtigt – jeg OPFATTEDE, at det var sådan. Der var nok ingen, der ‘lærte’ mig det – men det lå i luften og i de anerkendende nik fra de …
Tiden går – og jeg kan ikke følge med. Den spurter af sted og jeg kommer halsende bagefter. Kan jeg sætte tiden i stå? tænker jeg. Måske sætte en bølgebryder i den og skabe et øjeblik med overblik? Jeg planlægger og laver lister – og det er godt – men somme tider glemmer jeg, at …
Det kommer, det kommer … Lyset er på vej og dagene er blevet længere. Foråret er på vej – og energien. Det kommer, foråret, og fortrænger vinterhi og hviletid. Det kommer med ny energi, foråret – når det er tid. Men hvornår? Jeg siger det til sønnen, der føler at sorgen er uendelig efter kærestens …
De gamle byggede solide mure, der kunne bære. De står endnu, som muren her i Sankt Catharinæ kloster i Ribe. Solide kampesten som fundament og oven på brændte munkesten. Ind i mellem mindre sten i sjove former, der kunne fylde hullerne ud. Sådan forestiller jeg mig sproget fungerer: At det er bygget op på et …
Afmagten har fyldt de seneste dage. Det gør den, når livet går i stykker for mennesker, vi holder af. Når livet virker meningsløst for andre og jeg ikke kan tilbyde et hurtigt fix med livsindhold. Lige dér, hvor man gerne ville give livsmod, som lægerne kan give blodtransfusioner. Afmagt er en af de allersværeste følelser, …
Muren her gjorde indtryk, for jeg har aldrig set det indvendige af en gammel kampestensmur. Hvad der var sket med den, ved jeg ikke. Men den viste mig noget om betydningen af de “usynlige” små sten – og jorden – for de fyldte mellemrummene ud mellem de største kampesten. De var med til at bære …
“Rejs dig!” var emnet, jeg var inviteret til at tale over. Jeg undrede mig, for “Rejs dig!” – må så betyde, at man ikke står op, men sidder eller ligger? Det kunne tyde på dovenskab, som i “rejs dig og kom i gang”. Her handlede det dog ikke om dovenskab, men om at dukke sig …
‘Porta Nigra’ er resterne af den romerske byport i Trier i Tyskland fra omkring år 180 efter Kristus. Den står endnu og tiltrækker tusindvis af turister, der beundrer fortidens bastante byggeri. Jeg var på krykker og havde ikke lyst til turen på trapperne. I stedet fandt jeg en bænk, hvor jeg kunne reflektere over, hvad …
Hvor vil jeg hen? Jeg har kigget og kigget på billedet af den lige landevej på Bornholm med de smukke granitsten i danske farver. Min mand gav mig det med bemærkningen “Måske kan du bruge det til din blog?” Ja, billedet satte gang i tanker og ord. Jeg skrev om livets vej, men min oplevelse …
Alle mennesker er mere end .. Vores hjerne har brug for at anbringe alle indtryk i kasser og kategorier, så vi hurtigt kan afgøre, om en ny situation kræver fight or flight – om vi skal kæmpe for livet eller spæne væk. Det er sådan, vi er indrettet og det er hensigtsmæssigt. Bare ikke, når …