“Himmerigs Plads” må vel være det bedste sted i verden at være? Stedet, hvor jeg ikke kan ønske mig mere? Måske er det skiltet dertil, jeg leder efter? 🤔 De seneste corona-måneder har vejen dertil været ensporet – en ønskeverden uden virus og smitte. Hvor ingen i min verden bliver ramt af den usynlige fjende, virussen. Hvor vi igen …
Du står ved alle skiltene – og de forvirrer dig. Hvilken vej skal du vælge? Tør du vælge en ukendt vej, selv om du risikerer at gå ‘forkert’? Skiltene, der peger i alle retninger – det motiv fandt vi i Celle i Tyskland. Her er navne på alle byens venskabsbyer og derfor er også Holbæk …
Det kræver ikke meget at blive slået ud af kurs. En forslået højre hånd med et par brækkede fingre kan gøre det 🙂 for det væltede mine planer og forventningerne forliste om alt det, jeg skulle og ville. Det gør mig vred – men jeg udtrykte det mere som “ja-jeg-er-faktisk-ked-af-det” – for vreden skal jeg …
Forventninger fanger! Jeg lærte som barn, at man var “voksen og fornuftig”, når man kunne forudse alt, hvad der kunne gå galt. Nej, det er ikke helt rigtigt – jeg OPFATTEDE, at det var sådan. Der var nok ingen, der ‘lærte’ mig det – men det lå i luften og i de anerkendende nik fra de …
Tiden går – og jeg kan ikke følge med. Den spurter af sted og jeg kommer halsende bagefter. Kan jeg sætte tiden i stå? tænker jeg. Måske sætte en bølgebryder i den og skabe et øjeblik med overblik? Jeg planlægger og laver lister – og det er godt – men somme tider glemmer jeg, at …
Det kommer, det kommer … Lyset er på vej og dagene er blevet længere. Foråret er på vej – og energien. Det kommer, foråret, og fortrænger vinterhi og hviletid. Det kommer med ny energi, foråret – når det er tid. Men hvornår? Jeg siger det til sønnen, der føler at sorgen er uendelig efter kærestens …
De gamle byggede solide mure, der kunne bære. De står endnu, som muren her i Sankt Catharinæ kloster i Ribe. Solide kampesten som fundament og oven på brændte munkesten. Ind i mellem mindre sten i sjove former, der kunne fylde hullerne ud. Sådan forestiller jeg mig sproget fungerer: At det er bygget op på et …
Afmagten har fyldt de seneste dage. Det gør den, når livet går i stykker for mennesker, vi holder af. Når livet virker meningsløst for andre og jeg ikke kan tilbyde et hurtigt fix med livsindhold. Lige dér, hvor man gerne ville give livsmod, som lægerne kan give blodtransfusioner. Afmagt er en af de allersværeste følelser, …
Muren her gjorde indtryk, for jeg har aldrig set det indvendige af en gammel kampestensmur. Hvad der var sket med den, ved jeg ikke. Men den viste mig noget om betydningen af de “usynlige” små sten – og jorden – for de fyldte mellemrummene ud mellem de største kampesten. De var med til at bære …
“Rejs dig!” var emnet, jeg var inviteret til at tale over. Jeg undrede mig, for “Rejs dig!” – må så betyde, at man ikke står op, men sidder eller ligger? Det kunne tyde på dovenskab, som i “rejs dig og kom i gang”. Her handlede det dog ikke om dovenskab, men om at dukke sig …