Mine “Pareto” prioriteringer

Når det hele ser lidt overvældende ud – så griber jeg fat i “Pareto princippet”, som siger, at 20 % af indsatsen resulterer i 80 % af udbyttet. Så hvis jeg bruger mine kræfter på de vigtigste ting, så når jeg længst i mit liv. Det giver god mening for mig, der ikke har mange kræfter at bruge løs af. 🙂

Men det er der jo ikke noget nyt i, Bente? Vi har altid vidst, at det var bedst at gøre de vigtigste ting først. Ja, men for mig giver det håb at se tallene for mig. Så kan jeg se, at en lille indsats kan give forholdsvis store resultater. At forandringen er stor, hvis jeg tager fat om roden i en problematisk situation, for så vil den ændres mest. Det er en hjælp, når jeg overvejer den lette løsning.

Jeg springer – over 🙂 men “Pareto Princippet” konfronterer mig også med mine overspringshandlinger. Dem har jeg mange af og vi kender hinanden alt for godt, disse følgesvende fra gammel tid. Nå, ja, nogle er nye, som de sociale medier – men mekanismen er et gammelt mønster. “Skal-opgaver” gør mig trodsig og får alt andet til at se utroligt tillokkende ud.

“Old Habits Die Hard” – det er lettere for mig end fordanskningen “Gamle vaner og mønstre er svære at ændre.” Jeg ved, hvor svært det er – det med vanerne – men med “Pareto” på min indre lystavle har jeg kunnet indføre nye vaner til erstatning for de mindre hensigtsmæssige. Ok, dårlige vaner er nok det rigtige udtryk.

Mit lilla timeglas har hjulpet mig med vanerne, for jeg kan følge tidens gang. Svære opgaver er ok i bidder på de 20 minutter, det markerer – og så kan jeg give mig selv en ‘belønning’ på samme tid med mindre krævende ting.

“Pareto” i praksis – ja det betyder, at jeg hele tiden er opmærksom på at tage fat i det, der er vigtigst. Hele dagen. Hvilken lille indsats hjælper mig på vej mod mit mål? Det har ændret mange små – og dårlige – vaner, som at belønne mig selv med at tjekke sociale medier eller læse nyheder og interessante artikler, når jeg burde have slukket computeren og lagt mig til at sove.

At forberede den næste dags aktiviteter – først og fremmest med en prioriteret plan. At have forberedt mest muligt til næste dag. At have ryddet op i køkkenet og have snittet alle grønsager til morgenmaden. 🙂 At have pakket rygsækken, så jeg er klar til at gå ud af døren næste dag. Så har jeg mere plads til uventede opgaver, hvis inspirationen indfinder sig.

En af mine nye vaner er min morgen-stilheds-skrivetid: Jeg har forsøgt at få en time ved min computer, tidligt om morgenen, til at skrive. Det er kun skriveprogrammet, der bliver åbnet og Facebook og mails må vente. Det lykkes ikke altid, for somme tider har jeg mere brug for at sove, eller en aftale har sat en anden dagsorden for dagen. Men konklusionen er klar, og erfaringen viser, at det virker. Det kan måske ikke ses af andre endnu, men det har holdt mig i gang med at skrive og det har været godt for mig. Mon ikke, der også kommer flere klummer og opslag her på bloggen?

Jeg vågner med tanker og formuleringer, som jeg iler med at skrive ned. I stilheden kan jeg finde ind i skriveflowet, og så kan jeg redigere tekster i løbet af dagen – og lede efter bedre formuleringer, som ofte dukker op næste morgen. Det er en langsom proces, men den er givende. Jeg holder mit skrivesprog i live og jeg opdager nye, interessante udtryk.

Morgenstilheden giver mig ro, før dagens aktiviteter banker på. Den forebygger stress, fordi jeg altid er nået et stykke af vejen med det, der er allermest vigtigt for mig: at skrive.

Min morgenro følger med og letter prioriteringen af stort og småt resten af dagen. Den hjælper mig til at se det store i det små – som er “Pareto Princippet” i praksis. Små ting, med stor virkning – når det er de vigtigste ting. Det betyder også, at jeg bliver mere tilfreds med, at jeg kun magter 20% af det, jeg gerne vil gøre.

Men så er der lige den sværeste del – at finde ud af, hvad der er vigtigst. For hvad er det, kun jeg kan bidrage med? – og tør jeg stå ved det? Den kendte Hr. Jante har formet min tænkning, så jeg synes det er pinligt at påstå, at jeg kan give noget til verden – som ingen andre kan. 🙂

 

Bente

Måske har også lyst til at læse:

Når du står på bunden
Husum Havn

Når hver dag bliver en særlig dag

Fotos af fotograf Bent L. Hansen med copyright

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Print this page
Print

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *