Når maj er nærmest magisk

“Kom maj, du søde milde” synger vi – men maj er også en eksplosion af energi og forventninger, der kan vende op og ned på vores hverdage. Det er den bedste tid på året 🙂 hvor naturen fremviser grokraft og fornyelse. Jeg mærker det også i mit liv. Maj er den måned, hvor alt kan ske – og kan lade sig gøre, tænker ‘majbarnet’ Bente?

Naturen gentager i maj den storslåede fornyelse, der giver tro på, at livet er stærkere end forfald, vinterkulde og menneskers forhindringer. Jeg er hvert år forbavset over at se det første grønne skær på alle træer, der over dage bliver til blade, der folder sig ud. Pludselig er næsten hele verden forandret og alle taler om, hvor mirakuløst det er – igen i år.

Det skaber en ærefrygt for liv – alt liv – og en villighed til at prøve kræfter med livet igen. For har vi ikke lige set, at der kan vokse nyt liv frem af det, der så dødt ud?

Men så er det også lige, at jeg spænder ben for mig selv med for mange forventninger om, hvad jeg kan forny i mit liv. Jeg udtænker projekter, der er klar til igangsætning – men så mange, at jeg ikke kan overskue dem – og de dør igen. Eller ligger i dvale som en dødvægt og dårlig samvittighed “Du nåede det ikke” – eller med H.C. Andersens ord “Hun duede ikke”.

Nogle år har jeg ikke kunnet se de nyudsprunge bøgeblade for mine rindende øjne – og pludselig var det en kamp mod tiden at nå alle de opgaver, der også ligger i maj. Men det er jo bare en allergi, der vokser i samme tempo som alt det grønne.

Jeg har tid til at nyde både forår og maj i år – men maj magien er mindre tydelig. Det mageløse kan ikke mærkes på samme måde og den forårs-gro-kraften i mit eget liv er lige så pensioneret, som resten af mig. Passionen for livet er saboteret af hensyn til virus smitte – og det tog den lyst med, jeg normalt har til at plante masser af nye initiativer omkring mig – og grønt i altanhaven.

Skrev H.C. Andersen ikke “Der var mageløst, der ude på landet!”? Sådan husker jeg tonen i hans eventyr og hans beskrivelser af denne særlige tid på året.

Måske er det eventyret, jeg savner? Det forunderlige, der kunne drømmes frem på en lun majaften? Fortætningen af det forunderlige, der nærmest fik form som en tryllefe? Aftenlysets særlige skær og solsortens godnatsang. Det har altid signaleret til mig, at verden er ok – og uforanderlig – trods alle vanvittige idéer og uhyrligheder fra verdensledere og idioter og naboer – og mig.

Der er en tryghed i maj, når naturen gentager sit opstandelses-mirakel og alting bliver grønt igen og vokser. Det uforanderlige i verden – selv om lige netop naturen forandres hvert år i maj.

Jeg ser ud – og opdager, at naturen er mindst lige så grøn, som i maj alle andre år i maj. Måske kan jeg nå det – og udnytte fornyelseskraften og energien i de maj dage, der stadig ligger forude? 🤔 Solen skinner, jeg har muligheden – og den vil jeg udnytte nu.

 

Bente

Måske har du lyst til at læse mere?

Forliste forventninger

Øjeblikke med betydning

Fotos af fotograf Bent L. Hansen med copyright

Comments 2

  • Kære Bente. Jeg har det nøjagtigt ligesom dig….nyder maj måned men med begrænsninger af pollenallergi og endnu mere pga begrænsningerne i de fællesskaber vi plejer at deltage i. Knus fra Inge-Lise

  • Kære Inge-Lise, mon vi nogen sinde kommer til at opleve de kendte fællesskaber på samme tætte måde igen? Den tvungne afstand er svær – selv om jeg forstår, at den er nødvendig. Jeg har brugt det meste af mit liv på at fjerne forhindringer mellem mennesker – forsøgt i det mindste 🙂 så jeg føler mig forkert i situationen. Stort virtuelt knus til dig

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *