Nettet strammer – for jeg begynder at tro på det, jeg siger til mig selv – om mig selv. Stol ikke på alt, du hører dig selv sige. Du risikerer at tro på det. 🙂 🙂
“Jeg tør ikke gå i ‘maskinrummet’ på min blog” har jeg gentaget, så mange gange, at jeg ikke turde opdatere programmerne af angst for at alt gik galt.
Jeg fik talt mig ind i et net af ord, der bekræftede, at jeg havde et uløseligt problem, som jeg måtte ud i byen og betale en professionel for at løse.
Du genkender det garanteret? – du er gået i stå i noget, du ikke kan gennemskue. Det vokser, til du en dag får fortalt om det til en, der kan hjælpe – og så viser det sig, at angsten for at gøre noget forkert var større end selve problemet. 😉
Men når man når min alder er det vel ok at blive lidt bange for computer programmer, der insisterer:
“Bente, du skal opdatere nu, for at undgå hacking”.
Antallet af “tilgængelige opdateringer” vokser – og det samme gør min angst, for de mulige problemer, jeg har læst om.
Jeg kunne miste alt, hvad jeg havde skrevet i tre år – og derfor gjorde jeg ingenting, før jeg forleden klagede min nød til sønnen med forstand på computere. 😲
“Men mor, hvis du har lavet sikkerhedsopdateringer, så er det jo gemt?”
Der må grines, hvis du genkender situationen 🙂 og kan gætte, at jeg havde sat sikkerhedsopdateringer til at køre hver nat kl. 03. De lå lige så fint i dato orden og ventede på mig.
Min angst for at gøre noget forkert var blevet langt større end selve problemet, som vi løste sammen på en lørdag aften. Jeg vågnede næste dag med en uendelig lettelse og en stor lyst til at skrive og udnytte flere funktioner.
Den dag kunne jeg se samme mønster på andre områder i mit liv.
Måske ser du det også i dit liv? At dét, vi ikke kan overskue – det vokser – og vi bliver fanget i spindelvæv af vores egne ord og overbevisninger.
Det kom til at fylde vores samtale – med os selv – og vi troede på det, vi hørte.
“Bente, hvad nu, hvis du opdaterer og alt forsvinder? Vent hellere til du har kopieret alting manuelt.”
Det er interessant, hvad vi fortæller os selv i den bedste mening. 😉 Men vi skal ikke tro på alt, hvad vi siger – heller ikke til os selv.
Det sker også mellem mennesker – at jeg skubber et andet menneske væk, fordi en lille bemærkning fik lov til at vokse i min genfortælling af samtalen.
Et enkelt ord slår tonen an for hele samtalen – og efterhånden tror jeg på min konklusion “De har heller ikke lyst til at tale med dig, Bente.”
Angsten for afvisningen vokser – uden grund.
Så tal ordentligt til dig selv – også om dig selv – og vælg ordene lige så omhyggeligt, som når du taler om andre.
Men tænk, hvad man kan lære om sig selv – af et computerprogram.
I dag åbnede det med ny brugerflade og udfordrede mig med anderledes funktioner. Jo, i dag er en ny læringsdag. 😉
Bente
Måske har du også lyst til at læse?
Hvor er ordene, vi kan bygge på?
Hvad siger jeg til mig selv i dag? Det er dagens vigtigste samtale, for “ordet skaber, hvad det nævner” – i mig 😏 på mit perspektiv på dagen – til forandringerne omkring mig – og det, jeg skal handle anderledes på i dag.
Fotos af fotograf Bent L. Hansen med copyright