Jeg ville skrive mig vej gennem krisen, men ordene passede ikke. De var enten for store, for små – eller for ubekvemme. Så jeg sorterede videre i mine gamle papirer og genfandt livsmod i mappen med papirerne fra mit første job. Fra en tid med motivation og mod på livet – og en tro på, at alle vanskeligheder kunne overvindes.
Nu ved jeg godt, at det er anderledes med en pandemi, for den kan vi i sagens natur ikke handle os ud af – selv om vores bagklogskab indeholder gode redskaber til at undgå smittespredning. 🙂
Det farlige ved corona virus er, at patienterne ikke kan optage den ilt, der er brug for. Den er tilgængelig, men kan alligevel ikke udnyttes. Jeg forstår det ikke, men tænker at mange lever deres liv på samme måde – vi har adgang til alt det gode og nærende i livet, men optager det ikke.
Den afmagt, vi mærker nu, er måske lige så farlig for os – som selve COVID-19 virus? For handling er et af det mest grundlæggende behov i mennesket, når en fare truer.
Måske har vi lidt glemt, at det er vores krybdyrhjerne, der overtager styringen i livstruende situationer? – og selv om vi ikke er smittet med virusset – så er vi smittet med den kollektive virus, der siger “Alt håb er ude!”
Det er lige her, vi kan handle – ved at gribe kontrollen over vores tanker og igen skabe struktur og håb. Lad mig fortælle dig om nogle af de ting, jeg gør, for at komme igennem krisen som et helt menneske.
Jeg vil se krisen i øjnene
Ja, verden er vendt på hovedet – og vi væltede i en kollektiv krise. Men vi kan ikke få dette corona-kaos til at “gå væk” lige meget, hvad vi mener om den. Den er en virkelighed, der har – og får – kolossal indvirkning på vores liv. Derfor er alle følelser ok, også alle de grimme, bare de ikke lammer os i længere tid.
Så jeg vil anerkende dem, følelserne. Sige, at jeg er bange og usikker på, hvad og hvem jeg skal tro på. Urolig for min familie. Forvirret over de mange dagsordener, jeg aner bag kriselove og tiltag. Jeg vil forsøge at huske, at mennesker omkring mig også er bange – og reagerer på deres egne følelser, måske uden overskud til at se mine. 😏
Derfor vil jeg prøve at reagere med et “Ja”, der anerkender den andens følelser – og undgå det “Ja, men”, der så let kommer ud af munden for at dæmpe min egen angst.
For mange kæmper lige nu med angst, bekymring og ensomhed. Det er vel naturligt nok, som verden ser ud? – både min lille verden og den globale verden. Alt for mange reagerer med et: “Du skal ikke bekymre dig” og så har man to problemer: Man bekymrer sig – og det må man ikke.
Jeg vil skabe struktur
Hjernen bliver påvirket og måske overvældet af tanker om, hvor farlig situation er – og hvor galt det kan gå. Det er selvforstærkende.
Min bevidsthed kan ikke bearbejde alt for meget ad gangen. Nej, faktisk kun meget lidt. 🙂 Så jeg vil være ekstra opmærksom på mit fokus – og lukke ned for overflødige informationer og det, der i denne situation er ‘støj’.
Jeg vil vælge de mange nyheder fra og fokusere på det, jeg har brug for at vide – med et enkelt klik på en oversigt. Dødstal og ulykkelige situationer verden over påvirker mig voldsomt.
I stedet vil jeg skabe så megen normalitet og struktur i dagene som muligt – og lave mad, vaske op, tørre støv af og vaske tøj. Skabe rytme i dagene og supplere med mere sortering i gamle ringbind og papirer.
Jeg vil skabe ro i nervesystemet
Det lyder lettere end det er – at skabe ro i mit nervesystem, men jeg vil forsøge at vælge det, der før har skabt ro i mig. Jeg vil lytte til “Den nye verden” af Gustav Holst, for det er noget af det, jeg helst lytter til. Det er stærk musik, smukt, autentisk og giver håb.
Jeg vil rode i altankasserne og glæde mig over de gendyrkede forårsløg, der vokser så det kan ses. Jeg vil plante hvidløg, der kan give klippegrønt til sommerfrokoster. Jeg vil huske, at jeg kommer fra slægter, der altid har levet af at at dyrke jorden.
Måske skal du i stedet gå en tur, danse tango hjemme i stuen, bage en lækker kage til kaffen, strikke en trøje til barnebarnet, bygge et drivhus, gennemgå frimærkesamlingen, læse en bog, lytte til musik eller se gamle tegnefilm. Hvad som helst – bare det virker for dig.
Jeg vil skabe kontakt med andre
Vi står sammen – hver for sig. Det er et enkelt slogan – men ikke let at efterleve – for det går imod alt, hvad vi har behov for lige nu. Aldrig har vi trængt mere til et ægte ‘bamsekram’ eller et langt knus, der understreger “jeg har savnet dig”.
Vi må vente, men vi har telefoner, internet – og endda et postvæsen, der bringer breve ud. Kan jeg ringe med en opmuntring? Kan jeg bruge nettet bevidst, til at skabe kontakt til andre, enkeltvis eller i interessegrupper? Skrive en opmuntrende kommentar, når jeg ser et opslag med ‘indhold’ i Facebook Feedet? Hvad kan du gøre for at skabe kontakt, som er meningsfuld for dig selv og andre?
Jeg vil skabe håb
Ja, der er håb – om et liv efter coronaen, og enhver anden krise. Der falder ikke en ny og vidunderlig verden ned i skødet på os – uden indsats – men vi kan være medskabere på den ved at vande håbet, i alle former.
Det, vi vander – det vokser. Så hvad vil jeg vande i dag? mine bekymringer? min frygt? – eller vil jeg styrke min tro og skabe ro?
Ja, verden er vendt på hovedet. Den er væltet og ingen ved, hvordan den kommer til at se ud. Ja, corona-krisen vil blive en skillelinje i historien med et tydeligt før og efter.
Ja, pandemien vil koste menneskeliv. Ja, den vil koste i samfundslivet med nedgang i produktion, handel og i privatøkonomi, fordi virksomheder og arbejdspladser lukker. Ja, den vil koste i familielivet, fordi nogen mangler i fremtiden. Ja, den vil koste for de fleste af os, fordi vores livsvilkår bliver ændret.
Men, ja – vi har stadig et håb om en ‘ny verden’ efter krisen. En verden, hvor vi værdsætter de værdier, vi har genfundet under den kollektive krise. Sammenhold. Fællesskab. Næstekærlighed, som nu har fået sit eget hashtag på de sociale medier. Samfundssind og en vilje til at stå sammen. Tid til familien og til at lytte til børn, mens man har gang i fælles aktiviteter. Inspirationen og udbyttet ved en tur i skoven med familien – eller bare en gåtur i frisk luft. Fælles morgensang med resten af Danmark hver morgen, der har fået større værdi end de dyre TV shows, der blev aflyst.
Jeg vil skabe nye billeder
Ja, jeg vil male billeder i min underbevidsthed af den verden, vi er på vej imod – i flotte farver, med dufte og dejlige lyde af mennesker i samtale i varme fællesskaber. Med et grønt skær af dansk forår i bøgeskoven.
Det har min mand indfanget på billedet af træstubben, der er skåret helt ned – som den gamle verden – men bag den vokser alt det nye, grønne frem. Jeg holder fast i billeder af det, jeg drømmer om. Det, der er bæredygtigt for kloden, skaber liv og giver trivsel for mennesker.
Jeg vil udtale min glæde over alle de mennesker, der har kæmpet på frontlinjerne for at redde flest menneskeliv. Ledere af landet, der har turdet tage ubehagelige og dyre beslutninger – for landets bedste. Taknemlighed for sundhedspersonale, for kasseassistenter og skraldemænd og andre, der har sørget for os dagligt. Listen kan blive lang, hvis vi hjælper hinanden. Hvad er du taknemlig for?
Hvilke værdier er vigtige for dig i ‘den nye verden’, efter coronaen? Lad os sætte ord på dem – til inspiration for andre. Lad os sige dem højt og lad os handle på dem, for det giver håb – og gør drømme til virkelighed.
Bente
Måske har du også lyst til at læse:
Fotos af fotograf Bent L. Hansen med copyright