Hvor kan du plante håb?

“Jeg vil plante et træ i dag, selv om verden går under i morgen” – lyder et kendt citat. Nu er det for koldt til at plante træer eller noget som helst andet udenfor i dag.

Men tanken er vigtig – at vi gør noget, der rækker ind i fremtiden med håb. Anerkender, at der kommer en fremtid med dage og år, som påvirkes af det, du og jeg gør i dag.

Kan vi ‘plante’ noget på denne kolde dag, der vokser til et fremtidshåb for vores lille verden, mens den er lukket ned af virus smitte og angst?

Kan vi række ud til andre, der er lukket inde i deres lille ‘boble’, mens vi sidder lunt i vores eget snævre fællesskab? Vi har telefoner og vi har internettet, som giver muligheder, som f.eks.:

💚 Se dine billeder igennem og find det, du kan sende med teksten: “Det var en særlig oplevelse sammen med dig. Den er jeg taknemlig for!”

💚 Bestil lækkerier leveret på adressen til en ven, der bor alene.

💚 Køb en frø-spire-kasse med levering til adressen – det burde kunne blive til mange dages grønt håb.

💚 Send poser med blomsterfrø, hvis du kan komme til en postkasse.

💚 Tag en aflægger af din sejeste stueplante – snup et billede af den og send som sms: “Her er dagens blomsterhilsen til dig. Den leveres, når vi igen må mødes.”

Du har sikkert noget helt andet, der kan siges med en hilsen om håb. Noget, der kan plantes i et andet menneskes liv i dag og bekræfte livsmuligheder.

Men glem ikke din egen lille ‘boble’. Her kan vi opmuntre ved at gøre ordene lidt større end ellers for, hvor meget de nærmeste betyder med et “Tak, at jeg altid føler mig tryg sammen med dig.”

Måske fortælle vores børn: “Stor respekt for måden, du udforsker dine evner og tager ansvar for dit liv”.

Vi mangler noget, der kan give tro på, at vi ved fælles indsats kan genopbygge fællesskaber, når de igen åbnes.

Har du nye idéer, der kan erstatte de mange arrangementer, der aflyses nu? I mindre målestok og mindre omfattende 🤫 og med lokale kræfter – men med en stor glæde ved at samles. 🙂

Vores ‘sociale muskler’ skal måske genoptrænes, når samfundet engang lukkes op 😏 for nogle af os isolerede er ude af træning med både hverdagssnak og deling af store tanker. Vi har brug for at mærke det sociale liv – og genopdage, at vi er sociale væsner. 🤔

Måske kan vi endda mødes til fællessang af Midsommervisen ved Sankt Hans bålene? – og mærke det fælles sus i sangen?

Kan vi sætte fantasien på græs, på denne kolde vinterdag, som en forårskåd ko – og grine af de fjollede indfald, vi kan få? 🙂

Håbet kommer i mange former og farver – heldigvis – for dit håb er anderledes end mit. Både det håb, du kan give – og det håb, jeg har brug for at modtage.

Glem ikke de mennesker, der arbejder for at vi kan være trygge i dag. Dem der tager endnu en tjans, trods træthed, på alle områder.

Send dem en venlig tanke – eller en hilsen, hvis du kender dem personligt. De bliver opmuntret – og det gør du også, fordi du lægger et frø af taknemlighed i dig selv.

Det frø kan også spire og vokse.

Det kan bringe håb til andre – selv om det aldrig får form som et træ.

💚😏

Bente Christa

Vil du læse mere?

Gendyrkning

En vej gennem krisen?

Når det afskårne skyder igen

Fotos af fotograf Bent L. Hansen med copyright

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.