Det kræver ikke meget at blive slået ud af kurs. En forslået højre hånd med et par brækkede fingre kan gøre det 🙂 for det væltede mine planer og forventningerne forliste om alt det, jeg skulle og ville.
Det gør mig vred – men jeg udtrykte det mere som “ja-jeg-er-faktisk-ked-af-det” – for vreden skal jeg jo stå til ansvar for. Lige her havde jeg kun mig selv at være vred på, for det var mig, der snublede og tog fra med hånden.
Livet er fyldt med ‘snublesten’ – for alle mennesker – men jeg glemmer det – eller tænker, at Gud vil forhindre mig i at falde over dem, fordi jeg har noget vigtigt at nå frem til?
Jo, der er tidspunkter, hvor vi kan se at Gud har ‘passet på os’ – men måske forliser vi, fordi vi forventer at vores liv er et krydstogt med Gud som kaptajn, hvor vi lægger til ved smukke steder og derefter sejler videre på en luksusrejse, med alt betalt og middag ved kaptajnens bord?
Måske tænker jeg ubevidst, at med Gud ved roret så er jeg ‘hævet’ over naturens love. Så glemmer jeg, at mennesker dør af kulde, sygdom og sult – eller ser deres liv blive skyllet i havet på et øjeblik. Vi er ikke herre over livets vilkår og kan ikke kontrollere de tilfældigheder, der får så stor betydning.
Hvor langt er vi herre over vores liv?
Langt – og så alligevel ikke. Jeg kan arbejde på at gøre mine forventninger til virkelighed – men jeg kan ikke sætte naturlovene i stå – eller få Gud til at gøre det. Jeg kan gøre alt det ‘rigtige’ for at indfri mine forventninger til et godt liv – men ikke ændre de vilkår, det kommer med.
Hvad vil jeg så sige? Måske mest, at mellem vraggodset fra mine forliste forventninger – lige dér – mærker jeg en taknemlighed over livet. Over være i live – og mærke, at mine relationer er levende. At jeg sammen med min familie har trodset høj bølgegang og farlige farvande – og overlevet.
Ja, vi har mistet både bagage og forventninger undervejs – men vi er også blevet stærkere og mere levende i vores forhold til hinanden. Vi har efterladt mange af de forventninger, der bliver så ligegyldige, når livet er i spil. 🙂
Mine “forliste forventninger” er en frasortering af alt det, der var mindre vigtigt. For hvor meget kan du tage med dig, hvis du skal i redningsbåden? Hvor meget værdi har det egentlig?
Hvilke forventninger var det så, der forliste? Hvad fandt jeg blandt vraggodset? Jo, de store idealer om at gøre en forskel. Gøre verden til et bedre sted. Måske endda få mennesker til at respektere hinanden. Men det var glansbilleder, og de var næsten opløste, da jeg fandt resterne af dem.
Helt anderledes var det med en bunke skår, jeg fandt i vraggodset. Der var rester af glas – og en ramme – og lige dér genkendte jeg billedet af mig selv. Den Bente, jeg forsøgte at være – eller blive. Altid tålmodig og venlig. Altid i stand til at løfte nye opgaver. Aldrig for optaget til at give andre en hjælpende hånd. Aldrig sur på mand eller børn og altid den, der hjalp andre på benene igen. 🙂
Billedet af Bente fra mine drømme – var billedet af et overmenneske, der nægtede at være underlagt naturlovene eller behovet for søvn og mad. En Bente, der var alt det bedste og fineste – uden begrænsninger.
Nu kom livet i en anden indpakning, end jeg forventede. Slet ikke pakket fint ind – men det ligger lige foran mig som en gave hver dag, og venter på, at jeg skal se den, samle den op – og åbne den. Som med billedet af mannaen i ørkenen. Her gav Gud nok til én dag ad gangen – og det, der blev gemt som sikkerhed – det blev dårligt og uspiseligt.
“Det onde med det gode”
Hvordan er vi landet i en forventning af, at vi har krav på et godt liv – uden problemer og udfordringer. Har vi så ikke misforstået selve livet? Livet er en gave til os – ikke en designervare efter bestilling.
Alligevel forventer vi, at problemer kun rammer de andre? – for de har nok på en eller anden måde selv “været ude om det”. Men det er noget andet med dig og mig. Vi lever som om vi er usårlige – og håber, at vi har ret til et liv i liv, der lykkes.
“Når ondt rammer gode”
Kender du Jobs Bog? Det er måske en af biblens bedst kendte bøger fordi, dens tema om modgang er vævet ind i litteraturen. Job mistede alt, stillede spørgsmålstegn ved alt, tvivlede på alt – og nåede alligevel til, at livet med Gud var livet værd.
Den bog kan kun læses af dem, der selv har prøvet at leve med svære vilkår, for du kan kende alle teorier uden at forstå. Først når du selv har oplevet det, kan du møde andre med samme oplevelse og mærke den fælles indføling. Indtil da, er du helt alene om det.
“Når ondt rammer gode” er titlen på en bog, men også en konstatering, der har betydet meget for mig. Livet er ikke en forretning, hvor du kan handle – eller forhandle – dig til de produkter, du ønsker. Eller købe dig til forsikringer for et godt liv. At ondt virkelig rammer – også mennesker, der ikke selv er skyld i det. At vi ikke kan aflæse en sammenhæng mellem at være et godt og anstændigt menneske og den mængde af kaos, vi oplever i vores liv.
Livet er en blandet landhandel. Det onde kommer med det gode. 🙂
Måske er det farligste forlis på livets hav – at vi frygter forliset? At vi bliver så bange, for at det ikke lykkes – livet – at angsten får lov til at lamme os? At vi ikke tør sætte sejl og sætte vores liv og evner i spil?
En god ven beskriver det så fint i en salme:
I dag jeg sætter sejl.
Jeg mærker Åndens vind i dag,
i dag jeg sætter sejl
skønt mit sejl er tungt og vådt af regn,
og fyldt med flænger og fejl.
Ja, jeg kan stadig handle i livets drama – når jeg skriver videre på ‘manus’ for mit liv med de valg, jeg træffer i dag. Jeg kan vælge min reaktion på de svære situationer, livet rummer, og ændre den afsluttende tone – selv om handlingen er uændret.
Livet er nemlig livet værd – trods risiko for forlis.
Bente
Her finder du finder flere klummer om lignende emner:
Når nogen forstår, hvad jeg siger
Fotos af fotograf Bent L. Hansen med copyright