Jeg er natteravn og har helst lavet mit skrivearbejde om aftenen. Ja, kald det bare natarbejde. Nu er jeg så gammel, at jeg alligevel vågner tidligt om morgenen – og tro det eller ej – jeg er blevet afhængig af at opleve den blå time om morgenen! Den blå time er det tidspunkt, hvor nattens mørke …
Bunkerne af sammenblæste blade fik mig til at standse op, for her var billedet af min sindsstemning: Livets efterår, hvor bladene ikke længere er grønne, men begynder at krølle sammen i en proces, der ender med at de formulder. Jeg kiggede på bladene og tænkte: Sådan er mit liv lige nu. Det grønne og frodige er forbi og …
Husker du, hvordan det er at være den fremmede? Den, der står udenfor et fællesskab? Foran en lukket dør? Forkert og fremmed. Jeg tror, vi alle har brug for modet til at mærke følelsen af at være fremmed. Når vi er udenfor, der hvor vi gerne vil høre til. Vi har alle prøvet det, hvis …
I dag er det et år siden, jeg fik den seneste af flere blodpropper i hjernen. Jeg har grædt over det, jeg har mistet, men i dag glæder jeg mig bare over det, jeg stadig kan. At jeg lever og ‘bare er Bente med begrænsninger’. I denne uge, et år senere, har jeg for alvor …
Nationalmuseet opfordrede til at skrive dagbog den 6. september. Her er mit bidrag: Kære dagbog Det var en grå dag i dag, på alle måder. Heldagsregn og heldagstræthed. Jeg kiggede bare ud på regnen, for min højre ankel var gået af led, og det gjorde ondt at gå på den. Det blev en pensionistdag og vi …
“Septembers himmel er så blå, Dens skyer lyser hvide…” Der er en speciel ren luft i september, med højt til himlen og klare farver overalt. Jeg oplever en ro over september, der gør mig godt. Septembers blå himmel bringer også en eftertænksomhed. Tiden ikke bare går – den spurter af sted. Sommeren er forbi og …
Jeg hader hegn, der stopper mig. Der sker noget med mig, når jeg bliver holdt ude fra noget – eller inde i noget andet. Jeg reagerer, når livet sætter grænser for mig. Bliver vred og forsøger at lægge grænsehegnet ned og komme forbi. Jeg overskrider grænser – især mine egne. Det har givet mig motivation til …
Forleden havde jeg en længe ventet frokostaftale, men måtte igen melde fra og sige: Jeg har brug for en hviledag! Men hvordan kan jeg have brug for en hviledag? Jeg er pensionist, ikke professionel cykelrytter. De har i mange år nærmest haft monopol på ordet ‘hviledag’. Selvfølgelig kan de ikke præstere optimalt uden pauser og dage …
Måske begynder den allerede, når du drejer ind i byen? Langsomheden. Du kommer ned i fart! Gaderne i det gamle Christiansfeld er så smalle, at du skal holde tilbage for modkørende trafik. Du er kommet til en historisk tidslomme. Christiansfeld er en by, der er bygget på en vision og med en byplan: Et kristent samfund, med alle de funktioner …
Der findes steder, hvor tiden næsten står stille. Som om tiden er sat i stå i en uendelig stilhed. Steder, hvor jeg har oplevet at træde ind i en overnaturlig fred. Hvor min sjæl fandt ro. Jeg kalder dem mine ‘oase-steder’. Sanct Catharinæ Kloster i Ribe er et af mine ‘oase-steder’. Jeg kom her første gang med hele familien, …