Det vender snart 🙃 året, altså , og dagene bliver længere igen. 🙂 Jeg glæder mig, for det er et lyspunkt, der ikke kan ændres ved – eller lovgives imod. 😏 Jeg sidder og venter i det fremmede corona-land, som på overfladen ligner det lille smørhulsland, jeg engang boede i – og som samtidig er …
Hvordan ser den ud? Målstregen, hvor vi kan juble og sige “Vi klarede det!” Afslutningen af den undtagelsestilstand, som 2020 er blevet? Hvad er det, vi skal klare? Vi hører om smittetryk og folkesundhed, vi bruger mundbind og håndsprit – men det har ingen stor virkning på corona pandemien, selv om vi passer på. Lige …
Vi skjuler ofte vores smerte, når vi mødes – for så skal vi oveni det svære også rumme andres reaktioner. Det kan blive til en form for uærlighed – og derved en form for glansbillede, når vi kun viser et billede af overfladen – og kun deler det svære med de mennesker, som vi ved, …
Der er dage, hvor den største bedrift er at tage et skridt mere. Når mit dårlige ben driller. Når omstændighederne kommer på tværs og livet ikke flyder som forventet. De dage, hvor den største sejr er at flytte foden og gøre den lille ting, der kan bringe mig på forkant med morgendagen. Eller tage den …
Smittetallet stiger, så der forventes flere restriktioner i den kommende tid. Det er svært at argumentere imod – men vi har lov til at spørge: “Hvor skal vi hen, som samfundsfællesskab?” Alle veje fører til RomJa, vi kommer frem – selv om vi ikke finder den direkte vej og skal omkring omkørsler og omveje. Men …
September kommer overraskende med kølige efterårsdage, en anderledes luft – og en sørgmodighed, for det er også et skift til mere tidsbestemte aktiviteter end sommerens improviserede aftaler. Nu er der et helt år til feriens frie muligheder. Det er de ‘store’ tider, der bliver væk for mig – uger, måneder og år. Jeg ved godt, …
Det var regnvejr og køligt, men det varmede at se denne statue på det lille torv i Nakskov. En mor, der var totalt nærværende over for sit barn. Som rummede det og skærmede det. Det var netop sådan, jeg havde det med mit eget autistbarn. Jeg ville skabe et trygt rum midt i en verden …
“Nok er nok” betyder normalt, at jeg er vred. I dag vågnede jeg med en stille og glad følelse af, at “nok, er godt nok”. Lige meget hvordan verden ser ud. Hvor store rodebunker, jeg har omkring mig. Lige meget, hvor mange svigt, jeg har på samvittigheden. Hvor mange gange, jeg har svigtet mig selv og …
Livet kan synes så tilfældigt og døden synes altid meningsløs. Ja, der er uendeligt meget, jeg ikke forstår. I mit eget liv og i andres og især de tilfældigheder, der afgør liv og død. De synes større nu, hvor det er mine jævnaldrende, der falder væk. Når livet slår os ud af kurs, kan vi …
Nettet strammer – for jeg begynder at tro på det, jeg siger til mig selv – om mig selv. Stol ikke på alt, du hører dig selv sige. Du risikerer at tro på det. “Jeg tør ikke gå i ‘maskinrummet’ på min blog” har jeg gentaget, så mange gange, at jeg ikke turde opdatere programmerne …