Hvem vil være den mindste?
Det giver os den bedste følelse at gøre noget godt for andre. Det er meget sværere at være den, der skal tage imod hjælpen.
Hvem har styr på mit liv?
Jeg troede, jeg skulle have helt styr på mit liv, før jeg havde værdi. Når jeg havde gjort alt det, jeg kunne, så var jeg god nok. Men der var altid mere, jeg kunne gøre – både i forhold til mine forventninger, mine forældres og Guds forventninger. Så måske er det en fortælling om, hvordan …
Morfar minder
Vi kom forbi dette lille kapel med udsigt over Præstø fjord, på vej til Franske Dage i Præstø, og vi måtte standse så jeg kunne genopleve tider med min morfar, hvor vi holdt pause lige her. Måske var det mest på grund af den gode parkeringsplads med udsigt over bredningen og kvæget, der græssede i …
Når stemmen bliver til en hvisken
Min stemme bliver hurtigt slidt, når jeg taler med andre, f.eks. over kirkekaffen og jeg mangler det varme, kogte vand, der normalt holder mig og min stemme kørende. Jeg mærker, hvordan det bliver sværere at forme lydene. Det er besynderligt at opleve – at jeg føler mig hæmmet, fordi jeg ikke kan aktivere mine stemmebånd …
Når en lille del får magten
Det er så lidt, der skal til – den lille plet, som jeg ikke opdager – som breder sig, til det pludselig er for sent at redde æblet. Det så ellers så fint ud, til jeg fik vendt det om. Jeg måtte have et billede af det, for det var som om, det havde et …
At ville andre vel
Når verden ser sådan ud, så har alle behov for lidt medvind. Her er en plante, der vokser i de yderste klitter – og klarer sig. Det er ikke en, du vil dyrke i din have – men den er et godt billede på, hvordan dagene kan se ud. Når vi er på vej gennem …
Guldet for enden af regnbuen
Leder du efter guldet for enden af regnbuen? Belønningen, når du har klaret livet godt og ‘regnskabet’ skal gøres op? Efter alt, hvad du har udholdt – så har du fortjent en krukke med lykke, ikke?! Men hvordan ser lykken ud? – hvordan genkender vi den? Skal vi se efter krukken med guld, for enden …
Når min gæld vokser
Det er svært at tage imod – for ingen af os kan lide at stå i gæld til andre. Det er endnu sværere at blive ved med at skulle tage imod – og se gælden vokse – altså taknemlighedsgælden, som ikke kan betales tilbage – og som jeg derfor aldrig kommer ud af. Det store …
Tag imod livet med taknemlighed
Til min fødselsdag måtte jeg regne på, hvor gammel jeg blev, for jeg husker ikke antal år. De er lidt uden betydning, undtagen for sundhedsvæsenet, f.eks., som automatisk skriver i journalen “kvinde, 69 år” – og ønsker tillykke med dagen, fordi de får en påmindelse. Nå, jeg er nået den alder, hvor det mest handler …
Giv mig en “gulerod”
Giv mig en “gulerod” og noget at se frem til – både i min lille verden og som noget samfundsoptimisme. Sådan en tro på, at der er et socialt liv efter nedlukningen – at vi igen kan mødes og udvikle sociale fællesskaber som i gamle dage. Derfor glæder jeg mig, hver gang jeg læser om …