Dumme dage

Dumme dage kan være ensomme dage:
Det er nok kun mig, der ikke kan finde ud af livet.

“Hvad er der galt?” spørger manden måske modigt.
“Ingenting!” svarer jeg og tilføjer lidt senere “Alting!”
Det er ikke et problem, nogen kan løse for mig.
Det er mere summen af mange små “øv’er”.

En ked-af-det-hed, som jeg ikke var klar over grunden til.
Når den kommer op i lyset, opløses den – eller bliver konkret.
Jeg mærker den større sorg, der lå dybere:
Savnet af mennesker, der er forsvundet ud af mit liv.
Mit 45 års studenterjubilæum i USA, lige nu, som jeg gerne ville være med til.
Venskaber, der ikke blev holdt ved lige.

En usikkerhed, når muskelsmerterne ligner et hjerteanfald og jeg bliver bange.

En kaotisk rodebunke:
Når vejret er forkert i forhold til mine planer for dagen.
Når opvasken stadig står fra i går.
Når en genial formulering flyver væk.
Når mine børn er frustrerede og jeg ikke kan hjælpe dem.
Når stort og småt bliver blandet og jeg mister overblikket.
Når jeg åbner et computerprogram og hilses af
“Velkommen, Bente, vi har installeret nye funktioner til dig!”

Dumme dage handler om, at mit liv ikke er i balance.
At jeg er træt og trænger til søvn – eller til at gå en tur.
At for mange indtryk, følelser og opgaver har hobet sig op.
At jeg oplever for mange krav fra omverdenen – og mig selv.

Det er sorgen over min energi, der blev væk i sygdom.
Det er vreden over, at der lander så meget l… på min adresse.

Det er smertedage, især når iskiasnerven er i klemme.
Når jeg ikke sanser verden for smerter – eller ser alting forvrænget.
Dage, hvor jeg “glemmer”, at jeg ikke er herre over hverken liv, død eller helbred.
At jeg ikke kan fjerne mine kroniske sygdomme eller sønnernes autisme.
Hvor jeg sammenligner min familie med “normale” familier.
Når sorgen er vokset og igen er massiv.

Når der er rod i underbevidstheden.
Små ting – men til sammen så mange, at de kræver handling.
Min løsning er at skrive for at få det op til overfladen.
På papir kan jeg godt se, hvilke opgaver, der skal håndteres.
Hvilke følelser, der skal bearbejdes eller accepteres.

Når alt er skrevet ned, kan jeg godt se, at jeg lever i livets spændingsfelt.
Som alle andre mennesker.
Med gode dage, hvor alt går efter planen og glæden bobler.
Med dumme dage, hvor alle planer vælter og man føler sig mislykket.

Her kommer den svenske præst og klummeskriver Tomas Sjödin mig i møde
med et dejligt citat fra bogen “Det sker når du hviler”:
“Man behøver ikke at slå til.
Det er nok, at man er til.
Alt udover det er bonus.”

Når indtryk og følelser er genkendt, hjælper listen mig til at handle – lige nu.
Det er min bedste medicin mod dumme dage!

Handling kan være at give mig selv en fridag fra forventninger.
At gå en tur eller lytte til Bach, mens jeg hviler mig.
At tage en lille smule af opvasken eller støvsuge ét rum.
At ringe til en ven, jeg savner.

At handle er også på et tidspunkt at se på listen og dele opgaverne op:

  • ‘Gør det’ bunken
    Somme tider er det en enkelt opgave, der har fået lov til at forsure mit liv. Fordi jeg ikke kan overskue den – eller fordi, jeg har udsat den så længe at det er pinligt at skrive svar på mailen. Så handler det om at angribe opgaven og få taget hul på den. Andre gange handler det om at konfrontere mindre opgaver og opleve energien vokse, når jeg kan krydse dem af.
  • ‘Drop det’ bunken
    “Det her, det når du ikke, Bente.” Drop det for nu. Det er både perfektionismen, der skal lægges i denne bunke – og mange af mine kreative idéer. Du behøver ikke gøre rent, før der kommer gæster eller imponere med hjemmebag. Symaskinen og hækleprojekter må vente til koldere dage, hvor solen ikke lokker udenfor.
  • ‘Giv det’ til andre bunken
    Har jeg tilbudt min indsats, da jeg havde stort overskud?
    “Jeg kan desværre ikke løse opgaven alligevel,” er svært at sige, men nødvendigt – og en lettelse, når det er sagt.

Kalenderen kommer frem og jeg fordeler store og små opgaver.
Sætter et realistisk tidsforbrug.
Tilføjer tidslommer med plads til omsorg for mig selv.
Glæder mig til gode dage!

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Print this page
Print

Comments 10

  • Kære Bente!!
    Tak for din evne til at dele dine tanker med alle os andre, og fordi du gør det – her er noget, vi alle kan nyde godt af, og så meget, jeg i hvert fald kan genkende! Det bedste er at vide, at de kommende dage er i Guds hånd for både dig og mig. Må han velsigne dig og dine!

    • Kære Inge
      Tak for din kommentar. Ja, det er godt at vide, at vi er i Guds gode hænder – uanset, hvordan dagene ser ud. Men jeg tror, vi alle oplever dage, hvor vi godt ved det – men har svært ved at mærke det. De dage, hvor det er troen, der skal bære.
      De kærligste hilsener til jer begge fra Bente

  • Kære Bente.. hvor kan du bare udtrykke dig, lige nu er jeg Tom for ord, men et “kæmpe kram” det kan jeg give dig. Lige pt. kan jeg se at jeg IKKE er ene om at have “lorde” undskyld udtrykket, dage Men vi kan nok godt blive enige om at vi bestemt ikke med vires gode vilje har disse dage

    • Kære Lotte, tak for cyber krammet! Nej, det føles uretfærdigt, at vi bliver lagt ned af sygdom så tit – og af at overanstrenge os med de gode oplevelser, der giver livskvalitet. Jeg håber, det letter hos dig og du kan nyde sommeren. Knus til dig!

  • Kæreste Bente.

    Tusinde tak fordi du sætter dine ord på nogle af de følelser, jeg så godt kender!!
    Jeg kalder mine “dumme dage” for “0-dage”!
    De er ikke rigtigt håbløse, de er ikke rigtigt gode, de er ikke rigtigt glade!
    Ingen forbindelse på “bønne-telefonen”!
    Jeg vender og drejer i mit hoved, hvad der er galt – og ikke mindst hvad kan jeg gøre???
    For jeg må jo kunne gøre noget, jeg må kunne gøre et eller andet for at få “styr” på det der, så alt bliver godt igen!!

    Men mindes min første tid som ædru, hvor jeg var så jublende glad og taknemmelig – og så pludseligt dukkede sådan en dag op!
    Jeg blev nærmest rædselsslagen! Skal jeg nu fortsætte med min tidligere forgæves jagt efter lykken???

    Jeg fik talt med nogle venner, fik sat ord på. Fik at vide, at det er “normalt”, og at det går over!

    Det gjorde det også. Lyset brød igennem og min forbindelse “upstairs” blev genetableret!

    Jeg har haft og får stadig mine 0-dage!
    Jeg har fundet ud af, at for mig er der 2 begreber, der virker som “nøgler” til at få låst op:
    Accept og taknemmelighed!

    Jeg må acceptere tingene præcist som de er! Jeg kan ikke tænke dem anderledes! Men jeg kan se, om jeg kan ændre mig selv i forhold til tingene!

    Jeg kan altid finde noget at være taknemmelig over!
    Det kan godt være, at alt det besværlige skygger for alt andet lige her og nu – men jeg skal alligevel ikke søge meget for at finde så meget, jeg kan være og er taknemmelig over!
    Det gør det nemmere for mig at sige: “Undskyld Gud! Jeg ved, du har travlt! Du kan ikke tage dig helt og fuldt af mig hele tiden – men jeg kan se, hvad du har gjort for mig, og det er jeg så glad og taknemmelig over, så jeg venter gerne til du får lidt mere tid til også at kigge til mig igen”!! 🙂 🙂

    Masser af knus og kærlige tanker til dig og familien!!

    • Kæreste John
      Tak for dig, og tak at du deler dine meget personlige erfaringer – og hvor har du ret. Heller ikke jeg kan tænke tingene anderledes, end de er – men jeg kan forholde mig anderledes og opleve, at tingene omkring mig ændres. Og det gjorde de – ændredes!
      Jeg oplever ofte, at det er trætheden, der står i vejen for min taknemlighed. Men jeg kan heldigvis trække på erfaringerne fra tidligere ‘ørkenvandringer’ og derfor ved jeg, at Gud stadig er lige nærværende!
      PS Har du overvejet at lave en blog?

  • Tusinde tak for dit svar Bente!
    Om jeg har overvejet at skrive en blog? Tja, overvejet nok – men min “frygt, dovenskab, manglende tro på mig selv” står i vejen!
    Jeg lovede engang at skrive en blog til Tjeles hjemmeside. Det blev til 2 – og så følte jeg også, at nu var jeg totalt udtømt for tanker og ideer for resten af dette årti – mindst!! 🙂
    Men tak for tilliden – og ikke mindst tak fordi du skriver, sætter tanker i gang hos mig og giver mig anledning til at sætte ord på det “skrækindjagende” blanke papir!!!
    Kæmpe knus!

    • Kære John, tak fordi jeg fik lov til at læse dine 2 indlæg. Du har et stærkt budskab og du formulerer det smukt og vedkommende – så jeg håber, du vil overveje at fortsætte dine skriverier!
      Kærligst, Bente

      • Kæreste Bente
        Tusinde tak fordi du tager dig tid til både at læse mine indlæg og svare mig!!! Jeg ved Jo, at der er mere presserende ting for dig her og nu!!
        Jeg er hos her i mine tanker!!❤

        • Ja, John, lige nu sker der meget omkring mig. Forleden sad jeg mange timer med min far på sygehuset og vi talte om alle de gode ting i hans/vores liv. Jeg kom til at tænke på din sætning: “Jeg kan aldrig blive den far, jeg ikke har været!”
          Jeg tror, du kan hjælpe mange andre med dine erfaringer af, hvordan man lever med dén erfaring og indsigt. Hvordan lever man med det, der ikke kan ændres?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *