Hverdage er ikke det værste, man har – slet ikke efter en ferie. De kan bruges til oprydning. Det roder nemlig. Ikke så meget omkring mig, men indeni, for ferietid betyder masser af indtryk og oplevelser – og en hverdag, der bliver vendt på hovedet. Det er alt sammen det, ferietiden skal bruges til, men lige nu har jeg akut indtryksforstoppelse.
Oveni kom min far på 94 år akut på sygehuset. Han er blevet frisk igen og er kommet hjem. Det gik fint med at besøge ham om formiddagen, men mindre godt med at håndtere alle de følelser der væltede frem ved at se min ellers stærke far i en hospitalsseng. Især den første dags usikkerhed – er det alvorligt? er det nu, min far skal herfra? Følelser tager tid og kræver energi.
Vi var netop kommet hjem efter en rundtur langs den jyske vestkyst – med mængder af indtryk, som jeg ikke havde fordøjet. Jeg opdagede, at Danmark har langt flere kontraster end jeg var klar over. At dette lille, homogene land rummer enorme modsætninger.
Forladte landbrug længst vestpå gør ondt, når man er bondefødt. Imellem dem ligger nybyggede parcelhuspaladser, der vidner om uligheden. Landmandsfamilier, der har knoklet og satset alt, må give op og efterlade nøglen i døren, når de forlader stedet. Hvem er de så, dem der har økonomi til at bygge bare for at imponere?
Vi så nedslidte fiskekuttere og dyre lystyachter i samme havnebassin. Vi så kuttere trukket op på stranden ved Nr. Vorupør og fiskere, der kæmpede for udbyttet. Ved siden af holdt dyre campere, der tilhørte windsurfer folket – som har økonomisk overskud til at køre derhen, hvor vinden blæser bedst og opsøge udfordringen ved at besejre bølgerne. Det har vestkystfiskerne gjort i generationer – kæmpet med og mod bølgerne for at sikre udkommet til deres familier.
Måske prøver jeg bare at forstå, hvad der er sket? Hvorfor verden er vendt på hovedet. At mennesker slider med lange arbejdsuger for at få råd til ferier, hvor de kan udfordre sig selv og elementerne.
Det giver ikke mening for mig og spørgsmålene roder rundt i min hjerne. Der bliver de blandet med erindringer fra min barndom, som når vi i ferien købte havejordbær ved vejen og jeg kunne huske præcis, hvordan et jordbær smagte, da jeg var barn. Jeg har set marker med blå kornblomster som for længe siden. Duftet vilde roser i Vendsyssel og husket sommerferierne hos min moster – og hvordan hendes lysegule folkevogn kørte igennem klitter og strandsand ved Løkken.
Jeg har nydt alle de nye indtryk – og jeg har mærket, at det er godt at vende tilbage til hverdagen og dens rutiner. At det gi’r ro at stå med en opvask og se den forsvinde efterhånden som jeg arbejder. At skrælle gulerødder og lave råkost og spise som vi plejer. At sove i min egen seng og ikke stå ud til den forkerte side i en hotelseng. At kunne hente et glas frisk vand fra min egen vandhane.
Det er godt at være på ferie!
Det er også godt at komme tilbage til hverdagen.
Heldigvis, for hverdagene er der flest af.