“Mor, nu er du pinlig” har mine børn ofte sagt, når jeg henvendte mig til vildtfremmede mennesker på gaden eller i Netto. Ja, men hvad skal jeg gøre, når jeg bliver inspireret til at handle på min intuition?
Jeg har lært – at det for det meste – er en hvisken fra Gud, som jeg skal gøre noget ved, selv om jeg føler mig dum. Det er jeg ikke alene om – læs bare biblens fortælling om palmesøndag:
”Gå ind i byen og hent et æsel” sagde Jesus til disciplene, “det står bundet med sit føl. Løs dem, og kom med dem. Hvis nogen spørger, så sig jeg kommer tilbage med dem.”
Nu har Jesus ikke bedt mig hente et æsel, men somme tider står jeg i samme underlige situation som de to disciple – at Gud beder mig gøre noget, som jeg synes, er underligt. Hvor jeg tænker, min fantasi løber langt foran mig – eller underbevidstheden spiller mig et puds. 😏
Min sunde fornuft står ofte i vejen – eller min ulyst til at være underlig. Selv for Gud. Men jeg har lært, at lydigheden i de besynderlige forehavender med Gud – de baner vej for Jesus, “han som kommer”.
De er Guds fodtrin på vej til andre menneskers liv, hvor Jesus banker på døren med et “Må jeg komme ind?”
Når jeg handler i forhold til andre, fordi jeg mærker det er vigtigt – og det så oftest viser sig, at det var præcis, hvad det andet menneske havde brug for?
Velsignelsen følger, når du kommer til andre i Herrens navn.
Det prøver jeg at huske, når Gud be’r mig om ”fjollede” ting – som at låne et “æsel”. 🤨😶
.
Bente Christa
.
Måske har du også lyst til at læse:
Når det ukendte banker på i påsken
Hver dag er dog en guddomsgåde
Fotos af fotograf Bent L. Hansen med copyright