Når hver dag bliver en særlig dag

Nogle dage skiller sig ud fra andre. Andre ligner kopier af dagen i går og i forgårs. Som med stenene på billedet. På afstand er de bare en bunke ens sten – men tæt på er de helt forskellige, med hver deres egen skønhed. Der er stille dage og dage med markant indhold i en skøn blanding.

Som med stenene, var nogle af dagene hårde som flintesten med en skarp kant og ny indsigt. Nogle af dem var helt glatte og andre havde de besynderligste former.

Hver dag har sit særlige kendetegn, som jeg gerne vil huske. At hver dag rummer noget helt særligt og smukt. Noget der var vigtigt at tage med videre i livet, fordi det formede mig.

Men i dag er fuld af ubrugte muligheder. Den er kontrasten til de seneste mange dage med en stram tidsplan. En dag, der kan udvikle sig med noget helt uventet.

Denne dag rummer muligheden for at følge indskydelser, lyst og energi. Nyde augustsolen eller samle al disciplin sammen og angribe opgaverne fra listen “når jeg får tid”.

Min log-dagbog
Jeg skriver logbog over mine dage – for at kunne huske det særlige ved hver enkelt af dem. Ellers glider de let over i erindringen som ‘hverdage’ og bliver dage, jeg husker som ens – eller ensformige – og det var de jo slet ikke.

De var særlige dage på hver deres måde, som i denne uge: Mandag fik jeg tilbudt en ny hofte, så den dag husker jeg – især når smerterne minder mig om, at jeg har et problem.Tirsdag husker jeg for dokumentaren “De sjældne danskere” – om børnene der er født med uhyre sjældne sygdomme og handicap. De gjorde indtryk, børnene, især lille Piet på 10 år og hans tanker om livet.

Onsdag var en smertedag med påmindelse om, at jeg ikke er Superwoman i forklædning. Men der kom også nye spirer fra rødløgene i mine altankasser.

Torsdag væltede mine planer på en dag, hvor jeg mærkede afmagten over at ikke kunne række livsvilje videre til et andet menneske. Derfor blev det endda mere værdifuldt at bruge aftenen sammen med gamle venner.

Hver dag sin særlige historie
For mig er det vigtigt, at dagene fyldes ud og får deres egen historie. At jeg skriver den ned, så jeg kan se tilbage på oplevelser, erfaringer og indsigter – og ikke kun år, der er gået forbi mig.

Måske er det mest mig, der har svært ved at huske og skelne år og dage fra hinanden? Men det er nu sådan for mig og derfor bliver logbogen af større betydning for hvert år. Den bliver et skatkammer af små, men vigtige, historier fra mit liv.

De historier inspirerer mig til taknemlighed for livet og de muligheder, det byder på. De små opmuntringer, de svære dage der tvinger mig til at revidere gamle mønstre eller fordomme. De svære følelser, der snigløber mig. De sjove oplevelser med familien.

Aldrig og altid
Min log-dagbog er en hjælp i forhold til de to ord – aldrig og altid – som let ødelægger både livet og minderne. Som i “der sker aldrig noget interessant” eller “sådan går det altid”. For begge dele er jo løgn – en livsløgn.

Der er altid en mulighed for noget andet. Jeg kan ikke ændre vilkårene i mit liv – men jeg kan ændre min tilgang til dem. Min reaktion, min oplevelse og hvordan jeg vælger at huske dagene.

Jeg kan gå en tur med rollatoren og mærke, at benene kan bruges endnu. Mærke augustvarmen og opleve livet på Ahlgade eller lytte til bølgernes skvulp ved havnen.

Jeg kan få nye venner på Facebook, som jeg måske aldrig møder i virkeligheden. Men vi kan dele liv og erfaringer – via computeren. Det er da en ren gevinst. 🙂

Mulighedernes marked
I dag har jeg ingen aftaler – men mange planer i bunken af ‘når jeg får tid ting’. Det har jeg glædet mig til, for det giver frihed til at vælge, hvad jeg vil udfylde dagen med.

Der ligger en lang række af muligheder ligger lige foran mig. Jeg kan sidde over morgenkaffen og vente på lysten til at gå i gang. Overveje hvor jeg vil starte, for det er en dag med tid. En hverdagsfridag, jeg har givet mig selv, for i morgen venter atter en dag med tidsplan.

Måske er ambitionerne større end virkeligheden kan indfri? Jeg når jo på ingen måde alt det, jeg kan forestille mig en stille morgen over kaffen. Så bliver det vigtigt at huske dagen for den lethed den gav – at jeg kunne drømme og lege med muligheder.

Bente

Alting har en tid
Jeg holder meget af dette digt fra Prædikerens bog i biblen. Det er blevet gentaget i tusindvis af år – og med god grund – for det er en fin beskrivelse af et menneskes liv til alle tider. Det er også en påmindelse om, at vi lever vores liv i et spændingsfelt med udfordringer, der konstant forandres.

Alting har en tid,
for alt, hvad der sker under himlen,
er der et tidspunkt.

En tid til at fødes, en tid til at dø.
En tid til at plante, en tid til at rydde.
En tid til at slå ihjel, en tid til at helbrede.
En tid til at rive ned, en tid til at bygge op.
En tid til at græde, en tid til at le.
En tid til at holde klage, en tid til at danse.
En tid til at sprede sten, en tid til at samle sten.
En tid til at omfavne, en tid til ikke at omfavne.
En tid til at opsøge, en tid til at miste.
En tid til at gemme hen, en tid til at kaste bort.
En tid til at rive itu, en tid til at sy sammen.
En tid til at tie, en tid til at tale.
En tid til at elske, en tid til at hade.
En tid til krig, en tid til fred.

Måske har du også lyst til at læse:

Klodsmajor
“Jeg kan høre mig selv sige ‘Klodsmajor’ om de vilkår i mit liv, jeg ikke kan ændre.”

Det var så den dag
Om en ganske almindelig – og samtidig særlig dag

Fotos af fotograf Bent L. Hansen med copyright