Jeg er fascineret af lyden af vand. Her er 43 sekunder med lyden af rent, rindende vand i Esrum Å: Ja, jeg er fascineret af lyden af vand. Når havet er i oprør og bølgerne slår mod molestenene. Når det er stille og vandet slår mod strandstenene i en fast rytme. Det giver ro i …
Far, jeg savner dig! Det er ubegribeligt, at jeg ikke længere kan vende verden med dig. Ikke længere få dit perspektiv på det, jeg tænker og kæmper med. Men alt det du har lært mig, far, det har jeg med mig som en rigdom. Tak for alt det, du har lært mig om livet og om mig …
Jeg er natteravn og har helst lavet mit skrivearbejde om aftenen. Ja, kald det bare natarbejde. Nu er jeg så gammel, at jeg alligevel vågner tidligt om morgenen – og tro det eller ej – jeg er blevet afhængig af at opleve den blå time om morgenen! Den blå time er det tidspunkt, hvor nattens mørke …
Forleden havde jeg en længe ventet frokostaftale, men måtte igen melde fra og sige: Jeg har brug for en hviledag! Men hvordan kan jeg have brug for en hviledag? Jeg er pensionist, ikke professionel cykelrytter. De har i mange år nærmest haft monopol på ordet ‘hviledag’. Selvfølgelig kan de ikke præstere optimalt uden pauser og dage …
Måske begynder den allerede, når du drejer ind i byen? Langsomheden. Du kommer ned i fart! Gaderne i det gamle Christiansfeld er så smalle, at du skal holde tilbage for modkørende trafik. Du er kommet til en historisk tidslomme. Christiansfeld er en by, der er bygget på en vision og med en byplan: Et kristent samfund, med alle de funktioner …
Der findes steder, hvor tiden næsten står stille. Som om tiden er sat i stå i en uendelig stilhed. Steder, hvor jeg har oplevet at træde ind i en overnaturlig fred. Hvor min sjæl fandt ro. Jeg kalder dem mine ‘oase-steder’. Sanct Catharinæ Kloster i Ribe er et af mine ‘oase-steder’. Jeg kom her første gang med hele familien, …
Kulissen var lettere kaotisk: et kombineret depot og skyllerum på neurokirurgisk afdeling på Rigshospitalet med personale ind og ud dørene konstant. Det var stedet for mit livs måske vigtigste samtale. Eller enetale? For det var mig, der talte og sygehuspræsten, der hjalp mig til at gøre det. Han sagde ikke meget, men han lyttede med …
Horisonten ændres, selv om den stadig er grænsen mellem jord og himmel. Den ses tydeligt, når vi kører rundt i marsklandet omkring Ribe, hvor intet bryder dens linje. Det er som et kig på uendeligheden. På evigheden. Her kan vi komme væk fra hverdagen – ned i omdrejninger og ind i en større ro. Marsklandet …