Alle mennesker er mere end ..
Vores hjerne har brug for at anbringe alle indtryk i kasser og kategorier, så vi hurtigt kan afgøre, om en ny situation kræver fight or flight – om vi skal kæmpe for livet eller spæne væk.
Det er sådan, vi er indrettet og det er hensigtsmæssigt. Bare ikke, når det drejer sig om detaljer i mødet med andre mennesker.
For alle mennesker er mere, end de kasser og kategorier, vi anbringer dem i. Jeg er mere – og andet – end de mærkater, der kan sættes på mig. Derfor protesterer jeg, når jeg bliver beskrevet med et enkelt ord.
Derfor er jeg opmærksom på, om jeg selv har ‘hugget en hæl og klippet en tå’ for at få andre mennesker presset ned i den kasse, som passer ind i min opfattelse af verden. Jeg forsøger ..
Det er mine tanker, det handler om: Hvordan tænker jeg om andre? Hvordan tænker jeg inderst inde om mig selv? Det er vigtigt, for det, jeg tænker, kommer til sidst til udtryk i mine ord og handlinger!
“Ordet skaber, hvad det nævner!”
Det er et citat, der tilskrives både Grundtvig, biblen og et væld af selvhjælpsbøger. Tror du ikke helt på det? Du har sikkert erfaret, at du bliver påvirket af de ord, andre siger til dig – og om dig?
Ord er som en boomerang: Det du sender ud, kommer tilbage og rammer dig i nakken. Så ordsproget om at være mod andre, som du ønsker de skal være mod dig – det gælder også de ord, du bruger: Tal om andre, som du ønsker, de skal tale om dig.
For ord er som frø, jeg lægger i jorden – jeg høster frugten af det, jeg siger og af de holdninger, jeg giver udtryk for.
Vi skaber med vores ord!
Så brug dine ord med omtanke, for ordene kommer af det, du tænker. Så vær opmærksom på dine tanker!
Vi er blevet vænnet til, at ordene ikke betyder så meget som tidligere. Det er vel forholdsvis uskyldigt at sige ‘idiot’, når vi må bremse hårdt ned for bilisten foran? Det betyder jo ikke noget, før nogen bruger f… fingeren og det bliver til et overfald, vel?
Når jeg tænker: Nå, ja, han er også idiot, gammel, ung, fremmed – så har jeg allerede lagt en afstand til det menneske, jeg taler om eller med.
Det betyder, at jeg har afskrevet det andet menneske som ligeværdigt. Jeg har gjort det mindre værd – og uden samme rettigheder som mig.
Når du siger “alle … er ” gør du vold på det særlige i det andet menneske
Da vores første barn mødte autisme-diagnosen havde omgivelserne ingen ‘kasse’ at putte ham i. Så kom filmen “Rain Man” med en synlig og solid ‘kasse’ og næste udfordring var: “Kan han også tælle tændstikker så hurtigt?”
Nej, han er Thomas med sine helt egne færdigheder og særheder.
Autismeområdet er siden udvidet med så mange nye kategorier, at jeg ikke kender til dem alle. Det vigtigste har været understregningen af, at der her er tale om nogle overordnede udviklingsforstyrrelser, der kommer til udtryk på forskellige måder i hver enkelt autist.
Der er fællestræk og kategorier, men der er også mere end det – nemlig alt, hvad der gør det enkelte menneske til noget særligt. Tak for det.
Alle er noget særligt
Vi finder vores identitet i mødet med det andet menneske, helt fra starten af vores liv – i mødet med en mor og senere en far. Dét behov bliver ikke mindre, selv om vi bliver ældre.
Vores personlighed udvikles i samspillet med andre. Vores opfattelse af verden vokser sig mere nuanceret, jo flere gange vi bliver set som den, vi er – og ser andre på samme måde.
Omgivelserne former os. Ordene former os. Vi former omgivelserne med vores ord, selv om det ikke altid er synligt.
Min hjerne har stadig brug for at ordne alle nye indtryk i kasser og kategorier. Så det gør jeg – automatisk – mens jeg arbejder på at tilføje “men dette menneske er også noget helt særligt – og mere end mine kategorier”.
Bente
Her skriver jeg om at være ‘puttet i en lille kasse’:
Den lille pige med paraplyen
Jeg er den fremmede, der vil ind
“Luk mig ind” siger jeg til autistsønnerne:
Autisme og algoritmer
Fotos af fotograf Bent L. Hansen med copyright