Når ordene ruster

Fra de nedlagte brunkulslejer ved Søby

Vi har netop fået flere end 1.000 nye danske ord af Dansk Sprognævn. Vi må have et betydeligt ordforråd, med den udvidelse – eller måske har vi kasseret lige så mange gode, danske ord i stedet?

Vi har mange danske ord, der ruster og efterhånden bliver skrevet ud af sproget. Vi har ord, der ikke længere er kendte og ord, der har fået en anden, ekstra betydning, som f.eks. regnbuen, der er blevet patenteret som ikon.

En international lægekongres har netop sat fokus på ordet ‘træthed’. De anvender fem forskellige ord på engelsk for at beskrive gigtpatienters træthed og har lavet en skala over oplevelsen af de fysiske og mentale dimensioner i trætheden.

Det kan vi ikke på dansk, for vi bliver bare ‘trætte’ – af chefen, af vejret, af politikerne – og af mangel på søvn.

Vi har ellers en uendelig ordrigdom i det danske sprog. 😏 Vi bruger den bare ikke. Her skriver jeg f.eks. ‘bruger’ i stedet for ‘anvender’, ‘benytter’ eller ‘gør brug af’.

Det er præcis sådan, vores sprog bliver ensformigt, fladt og uinspirerende. Men jeg er bevidst om signalværdien af de ord, jeg skriver, og bevidst om lix-værdien. At mit budskab skal udtrykkes i korte hovedsætninger med flest korte og kendte ord for at blive forstået.

Til gengæld opretholder vi danskere vist verdensrekorden i sprog-akrobatik, når vi siger det modsatte af, hvad vi mener. 🙃 Når den største ros er ‘Det var ikke så ringe endda.’

Vi undertaler på dansk og vi bruger ironi og sarkasme. Prøv at forklare det til udlændinge, der forsøger at lære dansk – eller til mine autistsønner, der opfatter ALT konkret. 🙂

Jeg har været oversætter i mange år. Det er altid en udfordring, men spændende, for jeg er ORDNØRD og trives ved at lege orddetektiv.

Vi mangler ord
Jeg savner et sprog, der kan hjælpe os ordfattige danskere til at udtrykke det, der ligger inde bag vores blufærdighed. Vi har ord på dansk, som vi ikke bruger, men vi har også ordløse områder.

Vi mangler ord for de store ting i livet – eller for de svære følelser, vi oplever ved sygdom og dødfald. Vi bruger kirkens sprog ved begravelser, men det er uvant for de fleste danskere og opleves som et fremmedsprog – ikke et sprog, der hjælper til at forløse følelser.

Men inde bag vores specielle danske blufærdighed – derinde – vil vi faktisk gerne sige noget om det, der er større end hverdagen. Om liv og død. Om de værdier, vi tror på.

Det er livsbekræftende, når det lykkes at sætte personlige ord på det, der virkelig har betydning. Helt uventet har jeg mødt det på Facebook i de personlige kommentarer til dødsfald.

Det er straks sværere, når vi møder hinanden og skal sige ordene. Det er fint at sige ‘kondolerer’, når vi møder de efterladte til en begravelse, men hvad siger vi i tiden efter? Undgår vi hinanden, fordi vi mangler ord?

Se, alt dette ordkløveri kom der ud af skulle oversætte danske juleforventninger til engelsk. Men det er en helt anden historie.

Bente

Måske har du også lyst til at læse om ord med betydning?
Ord om betydning

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *