Kan du holde varmen?

“Det er en kold tid, som vi lever i” sang Kim Larsen, “alle går rundt og fryser.” Det er det, vi oplever lige nu. Kuldegrader om natten – og kulde i verden omkring os. Der kan blive koldt i de små bobler, vi er tvunget til at leve i, på grund af pandemien.

Vi fryser uden det fællesskab, der normalt ‘varmer’ os med omsorg og opmærksomhed.

Mine følelser når ikke ned på de samme kuldegrader, som udenfor, men jeg er ramt af en nedkøling som aldrig tidligere – og det er alle andre vist også. Jeg mærker det som en “det-kan-være-lidt-lige-meget” følelse.

Nu har jeg givet mig selv opgaven at være taknemlig for de gode ting i mit liv. 🙏🙂 Jeg er jo omgivet af mennesker, der holder af mig – og hjælper med det, jeg ikke selv kan. Jeg har venskaber og socialt liv, der kan ‘samles op’, når samfundet lukker op igen.

Taknemlighed er en god varmekilde i en kold tid, har jeg opdaget. 😉 Den skaber en indre varme i mig – som endda kan hæve temperaturen lidt for dem, der er omkring mig.

Så var det, jeg tænkte på brændeovnen i familiens sommerhus. Hvor godt det er at stå tæt ved og mærke, hvordan varmen breder sig i kroppen. Man vender rundt, for at få varme, både for og bag. 🙂

Men den kan mere, den brændeovn. Den tiltrækker opmærksomheden, når der bliver tændt op i den. Vi varmer os, både udvendig og indvendig – vender de kolde hænder mod den, ryster og strækker kolde arme og ben – humøret stiger og vi er fælles om varmen.

Jeg savner sådan en brændeovn – i overført betydning – i vores nationale fællesskab. Noget, der kan give varme og energi til at gøre i dag anderledes og bedre end i går.

Hvad kan varme det store fællesskab op? Vi kan alle gøre noget i de mindre sammenhænge. Vi kan tænde op og skabe varme for dem, der er tættest på os – og hvis alle gør det, så burde ingen fryse. 😉

Vi har ikke mulighed for at hente inspiration i det store fællesskab nu – men vi kan gøre mere for hinanden i de små sammenhænge, som i familien.

Kan vi ikke udnytte det med en varm omsorg for hinanden? Noget, der giver mod på livet og tro på, at vi kan skabe noget godt, når der lukkes op igen?

Nogle af os har i corona-tiden opdaget, at andre værdier er blevet vigtige i hverdagen. Vi har set nye perspektiver for det store fællesskab. Kan vi ikke gøre dem til virkelighed, hvis vi står sammen om det?

Der er jo ingen grund til, at “alle går rundt og fryser” – hver for sig. 😉💕

.

Bente Christa

Min far lærte mig, at det vigtigste er, at ilden ikke går ud. 🤔 “Hold kærlighedens ild ved lige, når det bliver hverdag!” sagde han til vores bryllup, men det er en helt anden historie 😉

En vej gennem krisen?

Drejebog for nye tider

Min første klumme her på bloggen handlede om at klare de store forhindringer – og derefter snuble over hverdagens “småsten” – lidt som jeg gør nu, hvor alting trækker ud:
Sten på vejen

Fotos af fotograf Bent L. Hansen med copyright

Comments 2

  • Godt skrevet, taknemmeligheden for de små ting, ja også de store, er godt at varme sig ved. Forleden dag så jeg en person (på afstand) jeg ikke har set længe og jeg kunne se lys i øjnene.. vi ses normalt til dagligt på skærmen, men det det føltes helt særligt at kunne se ind i et par øjne, den følelse varmer jeg mig stadig ved og glæder mig, glæder mig, til vi må ses igen.

    • Ja, Kamilla, det bliver godt, når vi igen kan se hinanden i øjnene 🙂 vi trænger til kontakten på alle niveauer. Tak, at du skrev en kommentar, det varmede.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *