Gendyrkning

Det her er gendyrkede persillerødder i min køkkenvindueskarm. De giver et velkomment grønt drys på vores mad året rundt. Det er bare det øverste af rødderne, der er skåret af og sat i vand, men de har en utrolig livskraft i den øverste centimeter. De sætter masser af nye, grønne skud, når blot jeg husker at skifte vandet et par gange om dagen.

De minder mig også om, at der er de samme muligheder for mennesker.

Gendyrk mennesker!

Jeg har mødt utallige mennesker, som følte sig udslidte, visne og kasseret. Jeg har mødt mennesker, som oplevede at blive gendyrkede til et nyt liv, når de blev set. Sådan rigtig set, helt indeni – bag det runkne ydre og mangel på samfundskompetencer.

Jeg er selv et af de mennesker: lagt ned af autoimmune sygdomme og lammet efter blodpropper i hjernen. Pensioneret som 44-årig fordi samfundet ikke forventede at få mere brugsværdi ud af mig – men tak for pensionen, den gav mulighed for at få mit liv til at fungere igen!

Skåret ned, men sat i vand af kærlige mennesker, der hjalp mig til at se muligheder og styrkede min tro på, at både krop og hjerne kunne genoplives, regenereres og give grobund for de evner, der stadig var intakte. Jeg lærte at holde balancen, at gå igen, køre bil. Jeg lærte at tale igen og det var det største mirakel for mig, der gerne holder foredrag og prædikener!

Miraklet var måske, at jeg kunne holde fast i min viden om, at jeg skulle blive ved med at tale og tale – også selvom der ikke kom lyd på. At hjernens synapser blev holdt i gang og udviklet, hvis jeg blev ved at tænke ordene og tale dem for mig selv. At mine lammelser ville mindskes, hvis jeg tænkte bevægelserne – i gang, løb og ballet – mens jeg lå i min seng og hvilede mig.

Det virkede, og det virker stadig.
Så jeg glæder mig over mit gendyrkede liv.
Gendyrkning er et hit hos mig!

I dag

I dag skal jeg lave en ny portion gendyrkede persillerødder af dagens indkøb.

I dag vil jeg også tage gendyrkningens virkelighed med mig til dagens aftaler og se med dét perspektiv på de mennesker, jeg møder. Forsøge at hjælpe andre til at se frugtbare muligheder i de afskårne rester af evner og relationer. Jeg tror på, at vi kan hjælpe hinanden til mere glæde og livsindhold.

Kan du se med nye øjne på dig selv i dag?
Kan du se med kærlige øjne på det, du har opgivet at gøre til virkelighed?
Drømmene om det, du ville med dit liv?

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Print this page
Print

Comments 8

  • Tak Bente fordi du er så livsbekræftende og ser det store i det små!

  • Kære Lone, tak for din kommentar! – og ja, det er vel netop det, jeg har lært i livet – at se det store i det små. Nu er næste udfordring at håndtere spamfiltret på kommentarer, så jeg ser dem. Det er som i livet – når man vil udelukke det negative, overser man måske noget positivt?

  • Hvor er det vidunderlig læsning!!!
    Jeg håber så meget, at andre, der måske er ramt af sygdom, må forstå og lære af dine erfaringer!
    Og at du må opleve glæden ved at dele dine erfaringer og opleve, at de er gavnlige!
    Vi får det – ved at give det videre!!!

    • Tak, John – det er en dejlig formulering, du har om “Vi får det – ved at give det videre!”

  • Kære Bente, du om nogen har prøvet at være der, hvor andre ville give op.. Og når vi andre gang på gang frygter for dig, kommer du dig igen og igen .. du er i sandhed en ener. Du har også om nogen ordet i din mangt, såvel på skrift som i talen – så du komme så langt ud med dine budskaber. Jeg bukker mig i støvet for din evne til at kommunikere, være skarp på lovstof og ikke mindst på det hele menneske. Det er i den grad en mangelvare i vores samfund i dag. Så tak for dit blokindlæg – et fantastisk sigende billede og en meget sigende tekst. Tak for det – jeg håber det kommer lang ud i æteren. Knus og kram

    • Kæreste Nete, tak for dine store ord! For en gangs skyld kan jeg ikke finde ord, for det er jo bare mig der fortæller fra udkanten af det “rigtige” samfund. Men her findes der uendeligt mange vidunderlige mennesker, der er dømt ude. Knus til dig og tak for sidst!

  • Kære Bente, dét vil jeg prøve, persillerods-ender i vand, og så vil jeg dagligt nyde afkastet og mindes dine vise ord – tak for det.

    • Kære Anja, tak for din reaktion – og held og lykke med dyrkningen. Jeg nyder at klippe grønt til salaten fra vindueskarmen og mærke glæden over gendyrkningen i mit eget liv.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *