Hvor er min rigtige stemme?

“Mor, du skal få din rigtige stemme tilbage” insisterer vores yngste autistsøn i telefonen. “Du skal blive dig selv igen!” 😏 Det er vel en rimelig forventning? – at ens mor også lyder som ens mor? – og den unge mand kan man ikke snyde, for han er særligt auditiv og kan genkende alle på stemmen. Der er mange ord, han ikke kender – men han afkoder korrekt, hvad vi mener.

Så, han kan høre på min stemme, om jeg er irriteret eller vred, selv om jeg lyder venlig. Her er ingen mulighed for at snyde, så det bliver en ærlig samtale.

Måske burde vi altid insistere på den form for autencitet og ægthed? 😏🙂

Vi er blevet vænnet til “reklame-stemmer” fra medierne og uærlig stemmeføring i nyhederne. Det kan høres i vores helt almindelige samtaler med hinanden. Men min stemme er en vigtig del af, hvem jeg er. Den betyder noget for, hvordan jeg opfatter mig selv – og hvordan andre opfatter mig.

Det gælder både min fysiske stemme – og min lille stemme i verden. Jeg er optaget af begge dele.

Jeg træner de stemme øvelser, jeg lærte hos talepædagogen, efter blodpropperne, med “mmmmm” på udåndingsluften med lukket mund og håber, ingen lytter 😏 Jeg havde vist glemt, at det skulle holdes ved lige, for det gik jo, så længe, f-lydene i mit person nummer var forståelige. 😏

Min stemme i verden skal også bruges, for der kan gennemføres alt for meget sjusk og skidt, fordi gode mennesker ikke bruger deres stemme og siger til – eller fra. 🤫

“Den, der tier, samtykker.” Du kender citatet.

Hvorfor er der så ikke større protester mod regeringens corona nødlov, f.eks.? Sikkert, fordi det er lettere at sige “Hvorfor er der ingen, der .. ?” – og mene, det er de andre, der skal sige noget, gøre noget – og ikke mig.

Vi kan give afkald på for meget – for at få fred 😉 og vi kan købe al “frihed” for dyrt.

Måske husker du “Den lille havfrue” der i eventyret gav sin stemme i bytte for at få opfyldt drømmen om at blive menneske?

Vi kender Disney filmen og billederne af havheksen i al hendes ondskab, over for den uskyldige havfrue, der er villig til at give alt for leve lykkeligt med sin prins til deres dages ende.

Men H.C. Andersen havde måske alligevel fat i en større sandhed, end vi oplever i filmen? At vi giver mere i bytte for noget, vi ønsker os, end det er værd? 🤔


Bente Christa

Måske har du også lyst til at læse:

En vej gennem krisen?

Hvor vil vi hen?

Fotos af fotograf Bent L. Hansen med copyright

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *