Hvor blev gadespejlet af?

.
Husker du gadespejlet? Det sad på vinduessprossen og havde et spejl til begge sider – og når det var indstillet i den rigtige vinkel, kunne man sidde indenfor og følge med i gadens liv. Sådan sad i gamle dage gamle damer ved vinduet og fulgte alles færden. Den nærmeste illustration fandt jeg i udsigten gennem det småsprossede vindue på det gamle Hotel Dagmar i Ribe, hvor jeg sad i vindueskarmen og fulgte byens liv.

I dag sidder jeg bare på min altan og følger livets gang – men uden spejl. Det her er mit community, mit fællesskab – selv om jeg er en usynlig del af det og kun få kender mig. Men det er herfra, jeg følger med og beder for andre. Jeg sender venlige ønsker ud i det lille samfund, jeg trods alt er en del af.

**

Det er en stor gave at kunne gøre det, selv om jeg ikke kommer meget ud i verden – for sådan er jeg fortsat en del af fællesskabet i Gudsriget. Og her er ingen grænser – for ven eller fjende, kendt eller ukendt – alle kan bruge gode tanker. Det blev til inspiration for mig – at velsigne mennesker omkring mig.

Der er nok af uløselige situationer rundt omkring i verden og det er heldigvis ikke mit ansvar at løse dem. Jeg har rigeligt i min egen lille verden – og dem kan jeg heller ikke løse – men jeg vil gerne bidrage til at nogen kommer lettere igennem deres svære tider.

Det er de pudsigste ting, vi oplever – mig og mit usynlige ‘gadespejl’ – som en sen aften, da en familie var ude for at lede efter deres kat. Det var bælgmørkt og de kan kun kalde på den – og min naturlige reaktion er at bede for dem, at de finder den igen – og det gjorde de så, med eller uden min hjælp.

**

“Vi er skabere af vores eget liv via vores tanker, følelser og overbevisninger, fordi de skaber og udsender energi, som påvirker os selv og vores omgivelser.” Sådan stod der i indbydelse til en aften i kvantefysikkens tegn og så kom forklaringen:

“Enhver tanke udsender energi i form af elektromagnetiske bølger fra hjernen, og tilsvarende udsender hjertet elektromagnetiske bølger for enhver følelse. Frekvensen af disse bølger afhænger af vores DNA, og derfor har vi alle en unik personlig frekvens, som udsendes i form af bio-fotoner fra cellerne.”

Det lyder som mystik, men er vel egentlig bare videnskab? – og sund fornuft forklaret anderledes. Lidt som når vi oplever, “Nej, hvor pudsigt, jeg har lige tænkt på dig” og netop det menneske dukker op i mit liv. Vi er forbundet med hinanden.

“No Man Is an Island” og ingen lever kun for sig selv.

“Den energi, vi udsender, svinger i takt – ligesom laserlys, der er én stråle af lys, der svinger ved én bestemt frekvens, og hvor bølgerne har samme retning. Det er på samme måde vi skal opnå maksimal styrke i den energi, vi hver især udsender.”

Jeg har erfaret den “fortættede” energi, og det er blevet sådan, som jeg opfatter Helligånden. Det lyder sikkert ikke særlig åndeligt, men det giver mening her.

**

Bente Christa

At ville andre vel

Fotos af fotograf Bent L. Hansen med copyright

Comments 2

  • Tak igen for gode ord og tanker…lidt tankevækkende at vi herhjemme for nyligt talte om gadespejle og om hvorfor man ikke havde dem mere. På grund af min svimmelhed tør jeg nemlig heller ikke gå ud på de mange steder isfyldte og glatte fortove og veje.

    • Nej, Inge-Lise, du må hellere passe på dig og din svimmelhed og holde dig indendørs – selv om det er fristende at komme ud i den friske luft. Jeg tør bare ikke, for der skal bare så lidt til før jeg mister balancen og så går det helt galt. Men jeg føler mig sat ud af spillet.
      De kærligste hilsner fra Bente

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *