De usynlige spor, vi sætter

Bilsporene i sneen forsvandt hurtigt igen – men de var der – præcis som alle andre spor, vi sætter i livet. Men de forsvinder så hurtigt, at jeg kan blive i tvivl: “Har det overhovedet betydning, det jeg gør?”

Vi ved aldrig, hvad der gør indtryk på andre – for det kan være noget, der er så småt, at vi ikke selv ser det. Eller noget, der er så naturligt for os at gøre, at vi ikke tænker over det.

Nogle af de mennesker, der har gjort størst indtryk på mig – er dem, der er uvidende om, hvor stort aftryk, de sætter i andres liv. De hviler i at være dem, de er og møder hvert medmenneske med interesse, høflighed og hjælpsomhed.

Nogle gange har det været ganske korte møder, der har sat aftryk i mit liv med gode eksempler på at håndtere livet. Andre gange er det mennesker, jeg har fulgt igennem mange år – fordi de var godt følgeskab.

Ved du, hvad der kan være svært? Når andre anerkender det samme i mit liv – så kan jeg ikke finde ud af, hvordan jeg skal reagere. Det er svært at håndtere anerkendelse og ros – for mig i hvert fald.

Men det er alligevel interessant, at jeg har gjort den største forskel for andre på de områder, der er mest fiasko for mig. Med det, der er mislykket – i mine øjne. At det er håndteringen af mine handicaps, der hjælper andre mest med mod til deres liv – bare en dag mere. At det er viden om mine kaotiske hverdage med autisme i familien, der giver andre modet til at fortælle om deres udfordringer.

Der er intet glansbillede af min situation og det er en offentlig hemmelighed, at vores familie har massive udfordringer. Så derfor har det været trygt for mange at fortælle sådan en som mig, om livsvilkår, man ellers helst holder skjult.

Ja, så gør de spor jo gavn, tænker jeg, når de giver mod til at italesætte, at livets vilkår er fordelt en smule uretfærdigt og netop vilkår – som arvelige sygdomme – kan ingen ændre på. De kan kun og bedst håndteres dag for dag – i en maraton indsats, som ingen bemærker. Men vi sætter alligevel aftryk med alt, hvad vi gør – og ikke gør.

De små ting er i virkeligheden de store ting – for som vi gør de små ting, gør vi også de store.

På den måde, gør du en forskel for resten af verden – også selv om du ikke har publikum til at bevidne det.

Vi ved ikke, hvilken betydning vores liv får. De små ting, du gør – har store konsekvenser. De trækker store spor – selv om du ikke ser dem, fordi de forsvinder lige så hurtigt som bilspor i sneen.

Derfor må vi leve på vores værdier og tro på, vi er med til at bygge en bedre verden på fortidens fundamenter.

.

Bente Christa

.

Måske har du også lyst til at læse:

Vi bygger på fortidens fundament
Porta Nigra

Alle mennesker er mere end

Fotos af fotograf Bent L. Hansen med copyright

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *