‘Porta Nigra’ er resterne af den romerske byport i Trier i Tyskland fra omkring år 180 efter Kristus. Den står endnu og tiltrækker tusindvis af turister, der beundrer fortidens bastante byggeri.
Jeg var på krykker og havde ikke lyst til turen på trapperne. I stedet fandt jeg en bænk, hvor jeg kunne reflektere over, hvad vi efterlader til vores børn og de kommende generationer. Vil vores bygninger bestå lige så længe? Vil vores værdier være værd at bygge på i fremtidens samfund?
Led i en lang kæde
Der er mange af mine forforældre, jeg gerne ville møde. Jo ældre jeg bliver, jo mere forstår jeg, at både deres DNA og liv er vævet ind i forudsætningerne for mit eget liv.
Min oldefar, Johannes Madsen, f.eks. Stenfiskeren, der blev politisk redaktør og grundlagde aviser. Hvordan gik han fra håndværk til politik? Hvordan blev han så skarp til at skrive? Hvor fik han modet fra til at bryde grænser og satse alt på det, han troede på? Det ville jeg gerne have spurgt ham om, for jeg føler slægtskabet med ham.
Eller min farfar, som var statshusmand på Nordfyn. Fattig på penge, men rig på børn og vilje til at forbedre forholdene for ligestillede – og på livsmod, som dengang han tog omkring den nyindviede lufthavn i København for en flyvetur. Hans søn tog cyklen og drog til nabolandet for at arbejde og opleve eventyret og vendte hjem med erfaringer af, at mennesker har mere til fælles end til forskel. Jeg rejste ud i verden med fly, men med samme værdier – og eventyrlyst 🙂
Nytter det?
Ja – og nej. Du må leve dit liv sådan, at du sætter de bedst mulige aftryk for kommende generationer. Det lyder flot, ikke? Men du kommer sandsynligvis ikke selv til at se resultatet. Du må tro på, at det giver mening. At de sten, du lægger på andres fundament, er en vigtig del af helheden.
Nej, du kan ikke ændre hele verden, og ikke engang en særlig stor del af den. Men det er vel heller ikke meningen? Hvis vi alle gør vores bedste i hver vores lille verden, så dækker det vel hele verden?
De gamle romerske stenmestre kunne ikke vide, at ‘Porta Nigra’ ville stå som et monument over deres håndværk. Grundlovsfædrene i Danmark vidste ikke, hvor stor betydning, deres indsats ville få, men den blev grundstenen i et land med mere lige muligheder for mange – som mig og min slægt. Min oldefar kunne ikke vide, at ‘hans’ avis eksisterer endnu, som den eneste i byen – eller at hans liv har været til stor inspiration for mig.
Sætter mit liv aftryk?
Mon ikke det er spørgsmålet, nogle af os stiller, når vi kommer op i alderen? Ja, du sætter dine aftryk. Hver eneste dag, med hver eneste beslutning og aktivitet. Det kan se småt ud, det ved jeg godt – men det er din karakter, mere end din personlighed, der skaber det fundament, som kommende generationer kan bygge videre på.
Værdier omsat til virkelighed
Det er måske bare en enkelt sten, vi kommer til at lægge på andres fundament – men den kan få stor betydning. “Kom forbi efter skole, så syr jeg varmere vintertøj til dig,” sagde en ukendt dame i USA i 1971. Hun så, at jeg frøs – og hjalp, uden at forvente noget til gengæld. Den form for gavmildhed havde jeg ikke oplevet før, og den satte aftryk i mit liv. Jeg har siden forsøgt at geninvestere gavmildheden med en indsats for andre unge, fremmede og ensomme med samme motivering – at gøre noget for andre, uden at forvente noget til gengæld.
Det er et godt fundament at bygge videre på. Det er på dén måde, vi bygger på fortidens og forfædrenes værdier – ved at omsætte dem til virkelighed i vores liv, med vores evner.
Tak!
Det ville jeg gerne kunne fortælle dem, der har sat fundamentet for mit liv – men de er døde. Jeg mødte aldrig min oldefar og mange andre er også væk, nu hvor jeg ser deres betydning. Så min tak må omsættes i handlinger, andre kan bygge videre på.
Anerkendelsen af et menneskes betydning kommer gerne sent. For sent, til at give den til vedkommende selv. Mon Grundtvig ville tro på, at hans tanker blev til højskoler, som blev et berømt ‘brand’ for Danmark? Kunne Søren Kierkegaard have forestillet sig, at udenlandske studerende kom til hans universitet i København for at lære dansk, så de kunne læse hans skriverier? Nej vel?
Sådan er det vel også for dig og mig? Vi ved ikke, hvilken betydning vores liv får for andre. Derfor må vi leve på vores værdier – og TRO på, at vi er med til at bygge en bedre verden på fortidens ruiner og fundamenter. Så lad os lægge den næste sten.
Bente
Her kan du læse mere om fortidens fundament:
Marsklandets horisont
Eller mere om mit livs fundament?
Farvel, far
Eller om hvordan fortiden bliver til
Drømmenes trædesten
Måske har du lyst til at læse:
Ord om betydning
Fotos af fotograf Bent L. Hansen med copyright