“Kom tilbage til virkeligheden!” sagde vi i mange år til autistsønnen. Altså vores virkelighed. Men virkeligheden er også, at Jacobs virkelighed er en anden end vores og pædagogernes. Vi kan blive enige om, at job, madlavning, vasketøj og sengetid er mere virkelighed end dinosaurernes verden, gamle danske film med Olsen Banden og Disneys eventyr. Men det blev også tydeligt at det vi betegnede som ‘virkeligheden’ var mange forskellige virkeligheder. Ja, vi havde nok dybest set hver vores definition af virkelighed.
Men virkeligheden er vel det, jeg oplever? 🤔 Jeg mener, hvordan kan det være andet? Du kan fortælle mig, hvordan du har oplevet det arrangement, vi begge deltog i. Men hvis jeg har oplevet en helt anderledes atmosfære eller stemning – så ændrer det jo ikke på min oplevelse. Det fortæller mig, at vi har hver vores virkelighed – fordi vi har hver vores oplevelse.
Politiet bekræfter det vel, når de taler om utroværdige vidneudsagn: at mennesker oplever samme situation forskelligt og husker den endnu mere forskelligt. Der er ikke kun én virkelighed, men mange forskellige. Det er en uendelig rigdom, at vi oplever hver vores version af virkeligheden – så længe vi kan mødes i en fælles aftalt virkelighed omkring aftaler, normer og social opførsel. Så giver de mange variationer af virkeligheden plads til spændende udtryk i kunst, musik, litteratur – og interessante møder mellem meget forskellige mennesker.
Men jo tættere, vi lever på andre mennesker – i familien, på arbejde eller socialt – jo mere er forventningen, at vi forholder os til samme virkelighed. Her kommer kommentaren “Kom tilbage til virkeligheden!” – måske med andre ord, med humor eller bare en rullen med øjnene, som i ‘du er altså for langt ude’. 😉 Vi kan have utrolig svært ved at give plads til andres anderledes virkelighed, når de er tæt på. Nå ikke? Er du helt enig med andre om vasketøjets vandring fra du smider det på gulvet, til det ligger pænt i dine skuffer igen? Eller om man kan komme remoulade på leverpostej, eller syltetøj på en sildemad. Eller hvad normale mennesker spiser til morgenmad.
Din virkelighed er sandsynligvis anderledes end min, og det vil jeg gerne have det ok med. For jeg vil gerne have lov til at bevare min virkelighed, uden at den konstant bliver udfordret af nye indtryk og fakta. Ja, så kan vi diskutere, hvem af os der er mest forstokket 🙂 for det er vel det mest dækkende udtryk for sådanne mennesker, der har besluttet, at SÅDAN ser verden ud? Basta. Punktum.
“Forstyr ikke mine cirkler”, sagde en græsk filosof engang. Men det er jo netop det velgørende ved at færdes mellem andre mennesker: at mine cirkler forstyrres. At jeg måske får lettere ved at lade dig have din forståelse af virkeligheden og verden i fred. At jeg ikke behøver at overbevise dig eller andre om, at I tager fejl, for det er min version, der er rigtig.
For så kan jeg måske sidde i min egen lille verden – til nogen siger “Kom tilbage til virkeligheden!” – og kommer med en kop kaffe til mig. 😉
Bente
Vil du læse mere om autisme-liv og forskellige virkeligheder?
Jeg er den fremmede, der vil ind
Fotos af fotograf Bent L. Hansen med copyright
Kære Bente.
Øv, øv og nok et øv!
Jeg havde lige skrevet en kommentar til dit skønne indlæg, som både fik mig til at klukke og fik mig til at tænke mig gevaldigt om!
Men da jeg så ville sende det af sted – så forsvandt det, fordi jeg åbenbart ikke havde udfyldt de nedenstående rubrikker korrekt!
Ordnung muss sein!!!
Men – hvor var det dejligt at møde dig og Bent i formiddags!!!
Knus fra mig!!!
Kære John, ja, hvor jeg kender det – når alle ens guldkorn forsvinder.
Men tak for din kommentar og skønt, når mit skriv giver anledning til både kluklatter og eftertanke. Så blir det ikke meget bedre.
Tak også for i dag, det var godt at mødes igen.