Autisme og algoritmer

Autisme og algoritmer

Forstår du Facebooks algoritmer? Nej, vel? Men når du gerne vil nå ud til andre via Facebook, så er algoritmerne nøglen. Den er desværre hemmelig, så du må gætte dig til, hvad Facebook prioriterer. Hvad ‘de’ gerne viser og hvad ‘de’ belønner.

Har du forsøgt at tilpasse autister til en normal hverdag? Nøglen til det er lige så hemmelig, som Facebooks algoritmer. Du kan lære af ‘de kloge’ – og der er efterhånden mange eksperter. Du kan forsøge dig med deres forslag og aflæse reaktioner og resultater på dine autister. Du kan gætte og følge din mavefornemmelse. Du kan bare ikke VIDE det.

Begge dele er en skjult verden

Jeg lever fint uden at forstå Facebooks algoritmer, men autismens algoritmer er en del af mit liv. Jeg er tvunget til at lære, afprøve og gætte for at få kontakt med mine to autistbørn. Jeg har brugt 38 år til forsøget – med autister, ikke Facebook. 🙂

Så jeg står i den normale verden og tænker: Hvor er nøglen? Er der en hovednøgle, jeg ikke har fundet endnu? Hvad er autismens algoritme?

Av, det gør ondt i mit moderhjerte, for jeg genkender det automatiske element i mine børns opførsel. Men jeg kender også de helt særlige mennesker, der er inde bag de mekaniske ritualer og ord. Jeg har mødt dem i nogle af de mest hjertegribende øjeblikke, hvor der var ‘hul’ igennem til en autencitet og ægthed – og jeg mødte mine skønne børn.

Hvad er koden?

Jeg har tastet adgangskode på mit arbejde for at slå alarmen fra – og tænkt ‘kode’ – tænk, hvis jeg kunne finde koden, der gav adgang til personligheden bag autismen! Jeg forsøger med samme kode, som sidst det lykkedes, men uden held. Ingen åbning. Du kender måske frustrationen, når du har tastet forkert dankortkode og kortet bliver spærret? Usikkerheden – hvad er det nu, min kode er? Utilpasheden vokser og nu har du glemt alle koder.

Jeg tilstår, jeg bliver vred på mine drenge. Min afmagt eksploderer, når jeg ikke kan få dem ud eller ind af en dør eller situation. Når døre og vinduer ikke må åbnes. Når opvaskebørsten skal ligge præcist i midten af køkkenvasken. Når yngstebarnet står ubevægelig med løftet pegefinger, som i et lille epileptisk anfald – og vi skulle have været kørt for længe siden.

“Kan du ikke bare …?”

Den kommentar får mit blodtryk til at stige. Som om, der er en enkelt, indlysende ting, jeg kunne gøre for at redde hele situationen. Så havde jeg nok fundet den efter mange års søgen.

Bagklogskaben hjælper først i fremtiden. Lige nu, i en konfliktsituation, er der ikke noget ‘bare’ – men som med småbørn – handler det om at ‘tage trykket’ af situationen og ‘lande’ den på en rimelig måde. Tage en pause og trække vejret dybt. Finde mit fokus og revurdere dagens plan. Sige “undskyld, jeg blev vred på dig!” For det var jo mig, der ikke forstod. Mig, der tænkte normalt og ville tvinge den tænkning ned over min autist. Vi er i to forskellige verdener, med to forskellige sprog – og to modsatte måder at tænke på.

Drengene kigger ud på den normale verden og undrer sig. Den er ulogisk for dem. Forvirrende. De leder efter algoritmen, der forklarer en ulogisk verden for dem.

Jeg tolker

Vi forsøger at omsætte den normale verden til kode for dem. ‘Det betyder’ eller ‘det gør vi fordi’ er slidte replikker i vores familie. Men for dem, er den normale verden stadig en anden virkelighed med et fremmedsprog.

Jeg tolker til algoritmer og fra algoritmer. Jeg simultantolker uafbrudt og husker, hvordan hjernen arbejder, når jeg gør det fra engelsk til dansk og omvendt. Husker, hvordan det er vigtigt at finde flowet. At bruge underbevidstheden, når der dukker ukendte ord og begreber op. Den erfaring med tolkning er et vigtigt instrument i min værktøjskasse.

Algoritmer og autisme er stadig en udfordring

At tænke logisk og matematisk er svært for mig. Jeg er sprogmenneske og matematik gav laveste karakter i min studentereksamen. Jeg håber, jeg består ‘autisme og algoritmer’ i livets skole 🙂

Bente 

 

Paraplypigen i Sakskøbing

Den lille pige med paraplyen
Her kan du læse om, hvordan jeg oplever at færdes ude i verden, blandt normale mennesker, med min autistsøn

Autismen er et vilkår i min families liv, der ikke kan ændres.
Alligevel kalder jeg mig selv ‘Klodsmajor’ eller ‘Kluddermor’ når tingene går skævt.
Måske genkender du noget af det, jeg skriver om her?
Klodsmajor

Fotograf Bent L. Hansen har taget billederne.

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Print this page
Print

Comments 6

  • Kære Bente.

    Har læst dit seneste blogindlæg. Først vil jeg endnu engang sige, hvor må det være hårdt, at have 2 børn der har autisme. Tænk sig der er weekend og du skal mere end på arbejde, ja næsten vel “overarbejde” i weekenden når den ene af jeres sønner kommer hjem.
    Er næsten også sikker på, at hvis nogen skulle kunne tjekke autismens koder må det næsten være dig. Du er den med mest erfaring i flest år, når den ene søn afløser den anden med at stille spørgsmål. Der er jo ikke andre “kloge hoveder” uanset hvor længe og hvor meget de har læst om autisme der har den rigtige erfaring som du har. Du har nok erfaret, at der ikke er meget hjælp at hente. Ønsker for jer en god weekend, hvor du nok er smadret på mandag. Jeg vil bede for jer alle. Det er ikke vigtige guldkorn, men havde behov for skrive til dig, at det må være særlig hårdt efter du også selv er syg. Hvordan klarer I jul og juledage? Kan ikke bidrage med bagværk eller mad pga. mit helbred, men jeg folder hænder for at sammenkomster må kunne være lidt mere tålelige. Tanker og kærlige hilsner fra Dorte

  • Kære Dorte, tak for din kommentar, kærlige tanker og forbøn.

    Du har været en opmuntring, hver gang du har sagt “Tak for det, du har skrevet” – og din kommentar her var en dejlig opmuntring på en dag, hvor jeg har alt for mange bolde i luften på samme tid. Men jeg nyder at have hele familien samlet, og det giver energi, når yngstebarnet siger “Du er dejlig, mor!”

    En kærlig hilsen til dig med ønsket om en glædelig adventssøndag.

  • Så smukt koblet og forklaret. Tak!

  • Kære Bente.
    Tak for det du har skrevet, det giver en større forståelse for, hvor svært det må være at forstå et menneske med autisme og især når det er ens børn.
    Kærligst Mille

  • Tak for din kommentar, kære Mille.
    Ja, det er svært at stå ‘udenfor’ og gerne ville ind 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *