Det er svært, når samtalen dør, fordi ordene er væk. Når jeg besøger min mor på plejehjemmet og hun kun kan sige ja eller nej. Det gør ondt, fordi hun kan ikke fortælle mig, hvordan hun har det eller hvad hun gerne vil.
“Mor, er ordene inde i dit hoved?” spørger jeg . “JA” svarer hun, men ordene, bliver væk, før hun kan finde dem 🤨😶 så vi taler i kategorier, hvor hun kan svare ja eller nej – til de kategorier, jeg foreslår. 😶🤔
Da jeg gik ud fra plejehjemmet i dag, manglede jeg ord – om den “uforløste” samtale med mor, der aldrig blev en samtale, men kærtegn på kinden, mens jeg fortalte om oplevelser fra gamle dage, som hun måske kunne huske. Mine ord virkede så tomme, for nåede indholdet frem?
Men uden for ramte også de seneste dages virkelighed med en krig i Ukraine, som jeg ikke har ord til at beskrive.
Jeg vågnede i morges med billeder på nethinden af mennesker, som mig, der sov i kældre og på metro stationer – i angst og usikkerhed, for hvad der var sket i løbet af natten. Det satte min dårlige nattesøvn i perspektiv. 😉
Jeg ville gerne bede for situationen, men kunne ikke finde ordene – til jeg blev mindet om, at der i biblen står, at vi kan bede med “uudsigelige sukke”. 😶 Så kunne jeg være med, for er det ikke netop det, vi oplever?
Vi mangler ordene, men sukker i afmagt og angst over konsekvenserne af en verden i krig 🧡🧡
Jeg sukker over menneskenes mærkelige behov for at demonstrere magt. Dem med magten – de mangler tilsyneladende aldrig ord. De har ord, der forfører og fortæller de største løgne, lige så naturligt, som de ville præsentere vejrudsigten.
Så jeg bliver træt af de mange ord i nyhederne, for de er beregnet på manipulation af en hel verden. Det er ord, jeg kender, men med en betydning, der er ændret. Jeg orker ikke afkodningen af dagens propaganda – men længes efter frie ord, der skaber samtale.
Når ord skaber kontakt og forståelse mellem mennesker. 💜🙂 Når ord viser interesse for det andet menneske og dermed skaber nærhed, tryghed og endda fortrolighed. Så ser vi mulighederne og den rigdom, ord kan rumme. Men ord kan også misbruges – i politik, som i alle andre relationer og sammenhænge. 🤨
Ord kan noget mellem mennesker – og det mærkes, når det “noget” mangler. Sammen med mor mærker jeg afmagten i, at vores fælles ord er væk – og mor kan ikke fortælle, hvad hendes virkelighed er. 🤔
Den sidste tid med mor bliver så helt anderledes, end jeg havde forestillet mig 😶🙃 I vores familie kan vi ikke så let sige “jeg elsker dig”, så jeg må finde andre ord for at fortælle hende, at det gør jeg. 💜
Jeg fortæller hende, at hun har brugt sit liv godt og kan være tilfreds med at slutte sin indsats og bare glæde sig over sin gode påvirkning af børn, børnebørn og oldebørn. Måske forstår hun det? – måske ikke?
Men ord kan nå ind også dér, hvor vi troede der var lukket. Derfor vil jeg gerne tale gode ord med liv ind i andres verden. Hverdagsord med mit ønske om alt godt – eller den bibelske velsignelse:
Herren velsigne dig og bevare dig. Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig. Herren løfte sit ansigt mod dig og give dig fred.
Sådan bliver mødet med andre mennesker for mig en anledning til at glæde mig over at bruge de ord, jeg genfandt efter at have mistet talen efter blodpropper i hjernen.
Derfor blogger jeg her – for at fastholde tanker og erfaringer, som måske kan være til gavn eller opmuntring for andre. 💜🙂
.
Bente Christa
Måske har du også lyst til at læse:
Kan fattige ord blive til rigdom?
Fotos af fotograf Bent L. Hansen med copyright