“Det må være din datter”, sagde sygeplejersken, da jeg åbnede døren til stuen, hvor min mor lå i sengen. Ja, det er jeg jo – men jeg blev overrasket over, at det var så tydeligt for andre. Min første tanke var, om jeg så lige så gammel og skidt ud. 🙂 Det gjorde jeg nok, for jeg var træt og slidt og baksede min rollator gennem døren.
Men det satte gang i tanker – er jeg en efterligning af andre? Jeg vil gerne ligne, men jeg vil ikke være en kopi. Nyhederne handlede om børn og unge, der går i stykker, fordi de føler de skal efterligne andre med succes. Ikke bare deres mor eller far, men en forbedret udgave. Deres rollemodeller kommer fra mediernes fremstilling af det perfekte menneske.
En smuk skal?
Nu er der ingen perfekte mennesker. Du kan forsøge at blive en kopi af andre og deres udseende og succes – men så bliver du kun en smuk skal. 🙂 Vi skal have det indre menneske med. Jeg får så ondt af disse unge mennesker, der føler de skal præstere det perfekte.
De perfekte unge
Vi burde begynde en revolution for at komme dem til hjælp. Eller i det mindste stå frem og fortælle om vores uperfekte liv. Måske er det på vej? En af mine kloge venner sagde på TV: “Tidligere brugte unge mennesker hinandens forældre som samtalepartnere, når det var svært at tale med deres egne forældre. I dag sidder unge mennesker hjemme bag deres computerskærme og møder ikke venner eller deres forældre i det virkelige liv”. Han hedder Søren Østergaard og er leder af ‘Center for Ungdomsstudier’, så han ved, hvad han taler om. Vi har alle et behov for at få lov til at se ind bag facaden hos andre og SE at både unge og ældre har udfordringer i livet.
Rollemodeller
Vi har alle brug for mennesker, vi kan efterligne. Det er sådan, vi lærer som børn. Vi ler med små børn, der konstaterer: “Jeg vil være ligesom min mor, når jeg bliver stor”. Eller “Jeg vil være brandmand, som min far”. Vi lærer ved at efterligne og kopiere – for efterhånden at møde flere børn og voksne, så billedet bliver mere nuanceret, som i begrebet ‘voksne’.
“Pejlemennesker”
“Hvem er de 5 mennesker, der har betydet mest for din udvikling?” blev jeg engang spurgt. Det var svært at svare på, men en god øvelse. Hvem var de mennesker, som gjorde indtryk? Eller måske mere “HVAD VAR de mennesker, som satte aftryk i mit liv?”
DNA
Det har taget mig tid at acceptere, at både arv og opdragelse har indflydelse på, hvem jeg er og hvad jeg kan blive til. Det tog mig år at acceptere, at mit DNA definerer noget grundlæggende i mig. Det er koden til, at jeg bliver gråhåret på præcis samme måde som min far og en mængde fætre og kusiner på hans side af familien. Det er også forklaringen på, at min krop bryder ud med samme arvelige sygdomme, som løber i familien.
“Har I arvelige sygdomme i familien?” spurgte jordemoderen ved min første graviditet. Nej, da, det har vi ikke! – og jeg troede stadig, at mit liv var noget, jeg helt selv kunne definere. Det måtte godt ligne mine forældres, men med “forbedringer”.
Havde jeg ikke lært, at man kunne blive præcis hvad man ville være? Jo, og jeg havde billedet af, hvad jeg ville være og energien til at gøre det til virkelighed. Altså indtil virkeligheden indhentede mig 🙂 og jeg erfarede, at som småbørnsmor må man gøre sit bedste i situationen. Børn venter ikke. Tiden står ikke stille, mens jeg overvejer næste pædagogiske skridt. Det perfekte er en umulighed.
Kopi eller original?
Er jeg så en kopi af mine forældre? af bedsteforældre? Eller kan jeg blive en original Bente, der bare ligner på visse punkter? Det håber jeg, for jeg har mit helt eget liv, som jeg skal udfylde. Jeg står på det genetiske fundament af mange generationer – og må håndtere de udfordringer, det giver. Men jeg kan vælge at handle på dem – på min helt egen måde og med de muligheder, livet giver mig.
En original kopi
Det vil jeg gerne være. En original kopi. 🙂 Jeg vil gerne ligne … og jeg vil gerne og allerhelst, blive helt og fuldt den person, som kun jeg har mulighed for at være. Se, det er et godt afsæt at starte dagen på.
Bente
Måske har du også lyst til at læse:
Vi bygger på fortidens fundament
Fotos af fotograf Bent L. Hansen med copyright