Hverdag, virkelighed og vilje

“Du kan, hvad du vil!” Hvem vil ikke gerne bekræftes i det? 😏🙂 Jeg vil da gerne høre, at mine muligheder er ubegrænsede, selv om jeg godt ved, at det ikke holder i virkeligheden.

“Vi er det liv, vi lever” er titlen på Svend Brinkmanns nye bog. Jeg forstår hans vigtigste pointe som:

Du kan ikke frit skabe det liv, du ønsker – men må tage din skæbne på dig. Du kan ikke ændre de omstændigheder, du er født ind i – og ikke de vilkår, du har fået fra begyndelsen.

Men du og jeg har ansvar for, hvad vi gør med det liv, vi har fået – og de mange muligheder, det giver. Det er en vigtig forskel, for jeg kan bruge alle mine kræfter i et forsøg på at ændre de vilkår, der står betonfaste – og blot ramme udmattelsen og modløsheden, når der ingenting sker.

Jeg kan også anerkende, at sådan ser virkeligheden ud – og se efter de muligheder, jeg har inden for rammerne af den. Vil jeg give op? Vil jeg lade vreden fylde hele min lille verden og projicere den ud på den store verden?

Kan jeg få øje på det, der kan blive frugtbart i mit liv? – og kan jeg dyrke det, så det måske kan blive til gavn for andre?

Vi kan nemt falde i grøfterne – på den ene eller den anden side af livsvejen.

Jeg kan ende i en bitterhed over at andre har bedre vilkår. De slipper for alt det svære og ser ud til at få alting foræret. I den anden grøft, ser det ud til, at alle skaber deres ønskeliv, hvor kun fantasien sætter grænser.

“Det er din egen skyld” bliver let den læring, jeg tager med mig. For når de kan, så må jeg vel også kunne? Så skal jeg jo ‘bare’ tænke anderledes og handle anderledes?

Det er et stort ansvar, jeg lægger på mig selv – lige der – som det ikke er meningen, jeg skal bære. 🙃🙂

Jeg skal fylde mit eget ‘lille’ liv ud med indhold ved at bruge de talenter, jeg har fået – også i relationerne til de mennesker omkring mig, der betyder mest.

Jeg vil gerne kunne se mine børn i øjnene og sige: “Jeg gjorde det bedste, jeg kunne for jer – med den viden og de muligheder, jeg havde.”

Det handler ikke om et stort slutregnskab over mit liv og en streng Gud med en løftet pegefinger, men om at leve ansvarligt – og med den værdighed, der kommer af en lang række år med indhold, jeg kan stå ved og være bekendt.

Jeg kan godt lide biblens billeder i fortællingen om de betroede talenter: Brug det, du har fået, sæt det i omløb – gør det til en investering i verden omkring dig. Du har ikke ansvar for udbyttet – kun for at handle med det, du har.

Her er den dovne medarbejder i fortællingen, som “gik hen og lagde sit talent i det hul i jorden, han havde gravet” – og så kunne han grave det op og sige: “Her er præcis, hvad jeg fik udleveret, så tak for lån!”

Men er det, hvad jeg gerne vil? Afslutte mit liv med at sige “Tak for lån af lidt!”

Nej, vel? 🤔 For lige meget, hvor stor, eller lille, ‘kapital’ jeg har fået at arbejde med, så har jeg hele vejen muligheden for at vælge, hvordan jeg vil bruge den. Den kan blive til gavn og til flere muligheder for andre – eller ligge stille og ikke engang trække renter.

Mine vilkår er anderledes end dine. Du har måske meget mere at ‘investere’ med flere talenter og mere energi. Så vil jeg glæde mig over det, du kan udrette – for det er et valg, jeg har -at se værdien i vores forskellighed og den frodighed, det kan skabe.

Vi ved ikke, hvilke konsekvenser vores handlinger får for andre – for vi kan heldigvis ikke se ud i fremtiden. 😏 Men heldigt, vi har historien til at fortælle os, at der ud af små, men trofaste, indsatser er vokset store forandringer frem til gavn for verden.

Det handler om mennesker, der aldrig ville have forestillet sig den betydning, de senere fik – som ikke anede, at deres arbejde ville blive anerkendt i så stort omfang. Vi tror tit at det mest handler om store komponister, malere og forfattere, der blev berømte længe efter deres død. Det betød, jeg ikke behøvede at vove noget med mit ene talent 🤨😶

Historien fortæller også om helt almindelige mennesker, med lige så almindelige evner som mine, der brugte dem til at ændre – om ikke hele verden – så hverdagen for andre i deres lille verden.

Som min farfar Marius, der levede et rigt liv uden mange penge – men med blik for muligheder, som f.eks. en læsekreds, hvor gode bøger gik på omgang mellem fynske husmænd, der på den måde hjalp hinanden med viden om dyrkning og udbytte.

Hans børn så et behov for fysisk udfoldelse, startede gymnastikforeningen, hvor de lærte ‘nye tricks’ af venner med penge nok til at komme på højskole. Man delte viden og erfaringer med hinanden i en tid, hvor andelstanken blev omsat til mejerier, brugsforeninger og andre andels initiativer.

Farfar ville ikke kunne forestille sig, hvor stor hans inspiration har været for efterkommerne – måske især ikke, at han trods fattigdom, var en af de første, der var oppe at flyve i den nyåbnede lufthavn i København. For mig en opmuntring til at stå ved sine værdier – og at turde opleve det nye.

Morfar var på studierejse til England og vendte hjem med indtryk til flere års fortællinger – og et nyt perspektiv på mulighederne i det sjællandske bondesamfund.

Min favorithistorie er om oldefar Johannes, der gik i land fra sin stenfiskerbåd for at starte sin egen avis, der stadig lever som byens avis. Han fik ry for sine skarpe politiske analyser og sit fine og finurlige sprog. Han kunne jo bare være blevet i båden og have bandet over sin stenfiskerskæbne – og ingen ville have opdaget det.

Det gælder også dig og mig – at vi må gøre os synlige med det vi har og tilbyde det, sætte det i omløb. På nudansk må vi “nurse” det for vækst og udbytte – og tro på, at det får betydning 🙂 først og fremmest for os selv.

😏

Bente Christa

.

Vi ved ikke, hvilken betydning vores liv får for andre. Derfor må vi leve på vores værdier og tro på, vi er med til at bygge en bedre verden på fortidens ruiner og fundamenter. Så måske har du også lyst til at læse:

Vi bygger på fortidens fundament
Porta Nigra

Hvor er ordene, vi kan bygge på?
Sct. Catharinæ Kloster i Ribe

Ord om betydning

Fotos af fotograf Bent L. Hansen med copyright

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *