Det kommer, det kommer

gæslinger

Det kommer, det kommer …
Lyset er på vej og dagene er blevet længere. Foråret er på vej – og energien. Det kommer, foråret, og fortrænger vinterhi og hviletid. Det kommer med ny energi, foråret – når det er tid. Men hvornår?

Jeg siger det til sønnen, der føler at sorgen er uendelig efter kærestens død. “Det kommer, men det tager sin tid”. “Men hvornår?” spørger han. “Hvornår letter tomheden?”

Jeg siger det til mig selv, når dagene går med hvile uden store indsatser først. Når bunkerne vokser omkring mig. “Det tager den tid, det tager, men det kommer”.

“Det kommer” minder jeg mig selv om, når jeg savner at skrive. Når ordene er væk og inspirationen er tørret ind. Det er sandt, og jeg ved det, men jeg er utålmodig.

Det kommer – som foråret
Det er med forår og nybrud i vores liv – som med foråret i naturen. Begge er lang tid undervejs – så længe, at jeg overser tegnene på, at noget er ved at ændres. At der er grøde i luften og i mit liv. Livskraften virker i det skjulte og kan være usynlig, selv om jeg leder efter den. Som dette forår, hvor den tidlige pollensæson for el og hassel var i fuldt udbrud – uden jeg opdagede, at det var grunden til mine kløende øjne og hvæsende vejrtrækning.

Det kommer
På samme måde er der grøde og grokraft i vores liv – også i de perioder, hvor alt ser vissent og goldt ud.

Alt skyder igen, når det bliver forår. Ikke bare i haver og hvor grønne vækster ellers kan finde vej. Det spirer også i mit liv – efter en lang vinterdvale, hvor alt virkede lige så ufrugtbart som vinterfrossen jord. Hvor det syntes umuligt, at noget igen ville kunne bryde jordoverfladen med små, grønne skud.

Det er som om alle sanser opfatter, at noget godt er på vej. “Det kommer” er et løfte fra naturen, når jeg ser gæslinger, vintergækker og erantisser udfordre kolde nætter og bidende vind.

 

Bente

“Det kommer” er også beskrevet så fint her i en af mine yndlingslæsninger fra bibelen. Noget af det eneste opmuntrende at finde i Prædikerens Bog, for øvrigt, men godt at huske på – og nu også en sandhed, coaches peger på:

Du skal ikke presse på og forvente, at du kan yde maksimalt altid. Mennesket har brug for hvile. Mennesker har brug for at respektere, at situationer og livsafsnit giver forskellige muligheder – både fysisk og på det intellektuelle plan. Intet nyt under solen, som Prædikeren siger, men en urgammel menneskelige sandhed, som stadig gælder i dag.

Alting har en tid,
for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt.
En tid til at fødes, en tid til at dø.
En tid til at plante, en tid til at rydde.
En tid til at slå ihjel, en tid til at helbrede.
En tid til at rive ned, en tid til at bygge op.
En tid til at græde, en tid til at le.
En tid til at holde klage, en tid til at danse.
En tid til at sprede sten, en tid til at samle sten.
En tid til at omfavne, en tid til ikke at omfavne.
En tid til at opsøge, en tid til at miste.
En tid til at gemme hen, en tid til at kaste bort.
En tid til at rive itu, en tid til at sy sammen.
En tid til at tie, en tid til at tale.
En tid til at elske, en tid til at hade.
En tid til krig, en tid til fred.

Prædikerens Bog 3,1-8

 

Måske har du også lyst til at læse:

Ting tager tid

Ørkenvandring mod foråret

Når det afskårne skyder igen

Foto af fotograf Bent L. Hansen med copyright

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Print this page
Print

Comments 2

  • Kære Bente.
    Det er desværre så alt for længe siden, jeg har læst dine blog’s (hedder det mon det i flertal?)
    Men hvor sætter denne gang i mine tanker.
    Jeg er bestemt også alt for tit en utålmodig sjæl!
    Min tålmodighedsbøn: Gud, giv mig tålmodighed – men det skal være nu!!

    Jeg har haft og har stadig så travlt med at stæse efter den tønde guld, der befinder sig foe enden af regnbuen, så jeg glemmer at tænke over, hvor jeg nu befinder mig.

    Jeg har lært – og jeg prøver til stadighed at minde mig selv om, at tønden med guld bliver, hvor den er.
    Jeg skal koncentrere mig om at være på vejen – og så nyde rejsen.

    Eller: Målet er ikke for enden af rejsen – målet er rejsen!

    Tusinde tak for dine indlæg, Bente – nu vil jeg læse nogle flere af dem, der ligger og venter på at give mig inspiration!!!

  • Tak for din kommentar, kære John. 🙂
    Dejligt, at du kan bruge mine ord – de har været længe undervejs og jeg har savnet at skrive. Selv om jeg ved, af erfaring, at ordene kommer igen – så er det svært at vente.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *