Jeg frøs lidt i morges og hvor var det dejligt! At mærke en kølig vind i ansigtet og indånde en anderledes luft med mere ilt. Min hjerne kølede ned og jeg kunne næsten kende mig selv igen. Sommerens hedebølge har været anstrengende, for min krop kunne ikke regulere for den ekstreme varme. Jeg har været udmattet, træt af varmen – og bare træt.
Vi er vant til at få vores vilje
Hedebølgen ‘smeltede’ mine fine planer for sommeren. Jeg slettede det meste af min huskeliste, da jeg indså at varmen vandt over min vilje til at være effektiv. Normalt planlægger vi langt ud i fremtiden og har vi lavet en aftale, så holder den og vi møder op på det aftalte tidspunkt. Bare ikke, når det er hedebølge – eller snestorm. Derfor har der været stille på bloggen. Jeg kunne ikke få ordene til at give mening.
Varmen flytter fokus
Det er både godt og skidt. Vi aflyser aktiviteter, der kræver for meget energi og bruger mere tid på at sidde i skyggen og tale med andre. Vi tager måske på flere strandture med familien? Vi kommer ned i tempo, for det er kun de få, der kan holde farten oppe i en hedebølge.
Måske er det, hvad vi kan lære af sommerens ekstreme varme? At både vi – og verden – ikke er skruet sammen til at holde til det liv, vi lever? Vi mennesker har vænnet os til, at vores krop – og hjerne – skal præstere. Hele tiden. Også når vi har fri, så har vi bare lagt rekreative planer.
“Det er vigtigt at børn keder sig,” har været emne for flere artikler denne sommer. “Det udvikler deres kreativitet og selvstændighed.” Ja, det ved vi godt, så hvordan er det blevet en nyhed? Det kan kun skyldes, at den viden ikke slår igennem i børns verden i dag – og slet ikke i de voksnes verden. Her kan sommervarmen faktisk hjælpe os: Med at gøre ingenting, mener jeg. Som i INGENTING. Bare ligge og tænke – eller kede sig.
Vi har ikke magt over varmen – eller verden
Måske kan vi bruge den situation til at tænke over, hvor lidt vi egentlig kan styre verdens gang og vores liv? Normalt regner vi med, at vi kan planlægge os ud af al modgang og sætte kursen mod automatisk succes.
Vi glemmer, at der er meget, der ligger langt uden for vores kontrol. Som sygdom, der pludselig rammer og vælter planer og familieliv. Som en uopmærksom bilist, der ikke når at bremse og efterlader skader og død. Som en brand, der på et øjeblik fortærer alt det, vi har samlet sammen og bygget op. Det vil vi helst ikke forholde os til.
Livet er lige nu – men måske ikke i morgen. Det glemmer vi tit i farten, når det hele kører for os. Vi retter ind efter samfundets og arbejdsmarkedets forventninger. Vi lægger vores egne forventninger om succes oveni – og undrer os over, at vi bliver trætte og modløse?
Varmen sætter fokus på, at vores krop har brug for væske og hvile, for sødt og salt – og for næring. Eksperter fortæller, at det er vigtigt at lytte til kroppens signaler og sørge for væske og salt og næringsstoffer. At lægge mærke til mennesker, der ikke sveder, for de er i risiko for hedeslag.
Vi troede, vi bare kunne skrue ned for den globale radiator – og fortsætte derudad – men varmen minder os om, at der er grænser for, hvad vi kan byde vores krop.
Varmen i min verden
Her i varmen har jeg fået mere respekt for min krop, selv om jeg synes, den har modarbejdet mig. Den er et forunderligt system, der fungerer 24/7 – og af sig selv kompenserer for næsten alt, hvad jeg møder. Bortset fra, at der er en fejljustering i min binyrebark, så jeg ikke kan danne den kortisol, jeg har brug for. Slet ikke det ekstra, der skal kompensere for den ekstreme varme. Det skal jeg have som piller, så jeg har gættet mig frem til dosis af hormonerstatning. Nogle dage har jeg ramt rimeligt. Andre dage er det gået helt galt, fordi jeg ikke respekterede at kroppen var overbelastet af varmen og mest havde brug for hvile.
Bente
Måske har du også lyst til at læse?
Fotos med copyright af fotograf Bent L Hansen