Kig ind i vores grønne oase

Det er ‘bare’ et sommerhus ved Sejerøbugten, men det er vores grønne oase.

Der sker noget med os, når vi går ind mellem garagen og annekset: Vi trækker vejret dybere og mærker, at blodtrykket falder. Luften er bedre her og vi bliver lidt høje af luftens iltindhold. Skifter til et lavere gear og går en tur rundt om huset for bare at optage mere ilt og indsnuse flere dufte. Stopper og følger de egern, der farer op ad fyrrestammerne.

Fyrretræerne er høje og giver en blid baggrundsmusik. De lukker grunden af, så den bliver vores helt private sted. Samtidig peger de opad mod en himmel, der er mere blå end andre steder.

Tiden får en anden dimension her.
Det er sjældent, vi har brug for vores ure.
Her går tiden langsommere.

Mit næste stop er ved vandhanen i køkkenet. Her er vandet koldt og det bedste, mest friske vand, jeg har smagt. Det er så forfriskende, at vi fylder vandflaskerne op for at forlænge oplevelsen på hjemturen.

I sommerhalvåret skal jeg ud på græsplænen og gå på bare tæer. Det giver mig jordforbindelse. Noget organisk, der sikkert har en forklaring – men den er ikke nødvendig, for erfaringen er nok. At mærke græsset under fødderne – det gør godt! Som da vi var børn og altid løb barfodede på græsplænerne.

Jeg vil så gerne tage min middagssøvn i skyggen under fyrretræerne. Blive vugget i søvn af granernes bevægelser. Følge skyerne på himlen. Lytte til den stille susen i trætoppene.

Jeg tænker, at sådan må det opleves at komme til en ørken-oase.
At få frisk, køligt vand, der giver kroppen ny energi.
At se frodigheden i planter og træer.
At mærke, hvordan alting fornyes i en.

Der kun er én grund mellem sommerhuset og Lyngvejen med al dens trafik. Vi undrer os over, at vi ikke hører det – men vi har fokus på stilheden i vores grønne oase og selv trafikstøjen sorteres fra.

Stedet kan rumme hele klanen med alle børn, svigerbørn, børnebørn med kærester og oldebørn – og stadig være en oase for alle. Det er det forunderlige ved stedet, og ved de oplevelser, vi har knyttet til det.

Mine forældre købte sommerhuset i 2000 og gav os fire børn hver sin nøgle til det. Åh, den nøgle var en stor gave. At vi kan starte bilen og være der om lidt – det giver et frirum. At være der – det giver ro i sjælen og helse i kroppen.

I weekenden var vi samlet til familieråd om sommerhusets fremtid. Min far på 94, min mor på 84 og vi fire børn med ægtefæller. “Se bare, hvad vi har startet!” sagde min far og så på os (gamle) børn. “Det er en rigdom!”

Vi glæder os over vores grønne oase!


Bente

Måske har du lyst til at læse om et andet af mine oase-steder?
Klostergården ved Sanct Catharinæ Kloster i Ribe

Fotos af fotograf Bent L. Hansen med copyright

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Print this page
Print

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *