Godmorgen, nye dag

Fire svaner lavede deres karakteristiske lyd, da de fløj i formation hen over min udestuealtan. I baggrunden var der et kor af sangfugle – og en duft af frisk forår. Det er vel en ok start på en ny dag? Nogle ting er som de altid har været – selv i en tid, hvor alting ændres.

I dag er en ny dag og den er fyldt med ubrugte muligheder, jeg kan handle på.

Det hjalp på mit mismod over det, jeg ikke kan ændre – noget med magt, der kunne administreres bedre. 🤨😶

Lige nu lukker jeg af for magtens mange stemmer omkring mig, der taler højere og højere for deres dagsorden. Jeg forsøger at finde min egen stemme og overvejer, hvilken forskel den kan gøre blandt så mange. 🤔

Der er holdninger og værdier, jeg gerne vil bidrage med – men hvor skal jeg sige det? – og har det betydning?

“Mine ord vil ikke meget sige”, skriver Brorson i sin salme fra 1734. Det kan mine vist heller ikke, men det er et faresignal, når for mange mennesker tier. 😏

Når tavshed bliver til accept af det, magten vil. Der er sandhed i det gamle mundheld “Den, der tier, samtykker”. Derfor er det så vigtigt, at vi både siger til – og fra.

Jeg vælger at sige til – at sætte ord på alt det, der kan give livsmod til mig selv og andre.

Lyt med til lyden af Esrom Å. Vi hørte den i det fjerne og gik efter lyden. Jeg stod længe og lyttede, for det gav ro i sjælen og i min hjerne at høre, hvordan vandet klukkede hen over stenene i åbunden.

Det var som om tiden stod stille, mens vi stod og lyttede til musikken fra åens vand. Det måtte fastholdes, det øjeblik. Lydene, der gav ro i sjælen. Tiden, der standsede et øjeblik.

Her bliver jeg mindet om ordene i Salmernes Bog 36,8-10: “Hvor dyrebar er dog din godhed, Gud! Mennesker søger tilflugt i dine vingers skygge. De mætter sig ved overfloden i dit hus, du lader dem drikke af din herlige bæk; for hos dig er livets kilde, i dit lys ser vi lyset.”

🙂

Bente Christa

Her kan du høre åens klukken.

Måske har du lyst til at læse om oplevelsen af stilhed og historie i
Sanct Catharinæ Kloster i Ribe
Sanct Catharinæ kirke i Ribe

Fotos af fotograf Bent L. Hansen med copyright

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *