Drømme og gode ting tager tid
Vi ved godt, at der er lang leveringstid på de fleste gode forandringer – men vi vil så gerne selv nå at se resultaterne af vores indsats. At se dét blive til virkelighed, som vi har kæmpet for, drømt om og satset på.
Vi vil gerne nå at se gode resultater af vores liv. Se de store forandringer ske, vi har investeret os selv i – og se at det går børn og børnebørn godt. At de tager vores vigtige værdier med og omsætter dem i deres liv.
Litteraturen har mange eksempler på, at det er ved forældrenes død at børnene for alvor opdager, hvad de betød. Hvilke værdier, deres liv byggede på og hvor stor betydning de havde.
Historien viser os, at det først er, når vi er ved at miste frihed og rettigheder, at vi opdager at de er umistelige for os.
Vi ser de ildsjæle, der allerede har kæmpet i lang tid. Alene og uden anerkendelse og opbakning. Hvorfor har vi ikke reageret tidligere, mens udviklingen kunne ændres med en langt mindre indsats?
Tiden bliver en ressource af voksende værdi, når vi har færre dage foran os, end bag. Når vi ved, at vores mulighed for at handle er begrænset af tid – og vi med et voksende klarsyn ser, at der er noget fundamentalt galt med den retning, vores samfundsfællesskab udvikler sig i.
Drømmen venter på min indsats
Jeg tror, vi skal omsætte vores ønske om handling til en kamp for drømmen om det bedre samfund, hvor vi behandler alle med ligeværd og værdighed.
Vi skal kæmpe for vores drøm om noget bedre. Det bliver også til en kamp mod det, der står i vejen for drømmen – men drømmene kan favne langt flere og langt bredere og undervejs kan vi bruge de trædesten og initiativer, som skaber værdi og menneskeværd.
Måske er det alle mine små handlinger på den store drøm, der er det vigtigste? Hvert eneste venligt møde med et andet menneske sætter gang i en proces, der breder sig. Som domino brikker, der alle vælter den næste i rækken. Som sommerfuglen, der basker med sine fine vinger – og har betydning for miljøet i den modsatte ende af verden.
At vente på drømmen
Det er svært at vente – også i forhold til drømme. At vente på, at det du sender ud i verden – virker. At vente på, at dit bidrag gør en forskel. Men tålmodighed og tro er nødvendige for at drømme bliver til virkelighed.
Jeg lærte som barn, at man ikke skal gå i urtehaven og grave for at se, om de nysåede frø er blevet til planter. Som voksen har jeg lært, at det også gælder for drømme: Lad dem ligge i jorden, men sørg for at vande dem.
Men jeg vil så gerne se resultater, lige som alle andre. Her glemmer jeg, at mine drømme måske er bygget oven på andres – som ikke så, at de blev opfyldt. Det gør måske mine resultater mindre imponerende, men giver større håb for fremtiden: at det er summen af vore drømme, der bærer frugt.
Vi står på skuldrene af dem, der gik forud for os. Nu er jeg ikke akrobat, så i den situation vil jeg miste balancen – men i overført betydning er det et vigtigt billede.
Vi skal lære af historien og de mennesker, der har haft betydning for det samfund, vi lever i. Anerkende deres indsats og se, at drømme bærer ud over vores eget liv.
Måske skal vi beskrive vores livsdrømme og lægge det sammen med andre efterladte papirer til vores børn? Skrive dem ind i vores testamente? Tale om livsdrømme og tro på, at de går i arv.
“Med troen i behold døde alle disse uden at have fået løfterne opfyldt; de havde kun set og hilst deres opfyldelse i det fjerne.”
Hebræerbrevet kapitel 11, vers 13
Det er gamle ord fra vores bibel, men så fint beskrevet og fyldt med tro og håb, selv om det er i mol. Og hvem lytter forresten til overdreven ‘dur-glad’ musik, når man er eftertænksom på sit liv?
Bente
Ærkebiskop Desmond Tutu sagde det så fint:
‘Gør din lille del af godt, dér hvor du er;
det er summen af disse små dele af godt, der overvælder verden.’
Har du lyst til at læse mere om drømme?
Drømmenes trædesten
Her har jeg skrevet om en anden horisont, hvor der var udsigt til drømme:
Marsklandets horisont
Fotos af fotograf Bent L. Hansen med copyright