Endnu en omkørsel

Det gik ellers lige så godt med højt tempo og ting, der kom fra hånden. Og så, bum, benspænd for Bente og en lukket vej: lagt ned af migræne, kvalme, smerter og infektion. Der var ellers ‘kloge’ ord på vej til bloggen – men de ligger i papirkurven som løse ord, uden sammenhæng, og uden at være til opmuntring for andre.

Der var masser af planer for 2018 og de blev sat i gang den første uge af januar. Vi var effektive, så der blev ryddet op og ryddet ud i vores kælderrum, før håndværkerne skulle ind. Jeg haltede ganske vist og havde ondt i hoften, men det gik vel over med lidt hvile?

Omkørsel forude 

Det blev i stedet som at møde et stort skilt med ‘omkørsel’ lige midt på en hovedvej. Ingen synlig grund, men både i trafikken og livet plejer det at være en god idé at følge de der gule skilte 🙂

Denne uges ‘omkørsel’ var forholdsvis harmløs, for på et tidspunkt får jeg ryddet op i bunkerne, vasket tøj og skrevet til bloggen men midt i kvalme og smerter genoplevede og gennemlevede jeg en tidligere ‘omkørsel’ med langt større konsekvenser. Det var bare en plet med sort is på vejen, da jeg cyklede på arbejde i 1992, men den resulterede i bækkenbrud, piskesmæld, et ødelagt knæ, 6 måneders sygemelding og pension 6 år senere på grund af skaderne.

Jeg kom ikke på arbejde den dag, men på sygehuset i to uger og hjem på krykker med forbud mod at løfte noget. Hvordan får man hverdagen til at hænge sammen med tre børn og en mand med lange arbejdsdage? Jeg husker det som kaos, men detaljerne er fortrængt og måske forsvundet i morfintågerne fra den smertestillende medicin. Det var rædselsfuldt, uretfærdigt og min reaktion var:

FJERN DEN FORHINDRING!

Jeg fornægtede virkeligheden og fastholdt, at forhindringen måtte flytte sig for mig. Det kunne ikke være rigtigt, at sådan en lille, usynlig, plet af sort is kunne standse mig og ødelægge mine fine planer? Det måtte være en ond drøm, jeg vågnede fra igen. Der måtte være en retfærdighed et eller andet sted eller et mirakel, der ophævede konsekvenserne.

Det var der ikke – og der var ikke megen hjælp at hente nogen steder. Måske andre var lige så skræmte som jeg, over at livet kan tage en så uventet drejning? Den lille plet is vendte op og ned på mit og min families liv. Vi vidste heldigvis ikke dengang, hvor store konsekvenser det ville få – så vi masede på for at finde tilbage til ‘hovedvejen’ igen. For så lang kunne en omkørsel vel ikke være?

Ny rute? 

Hvad gør vi, når vejen er spærret og den planlagte rute må ændres? Når vi skal finde en ny vej fremad midt i hverdagens praktiske udfordringer? Når overblik er det eneste, vi ikke har?

Vi kan vente på, at forhindringen bliver fjernet – eller følge skiltene med ‘omkørsel’ og håbe på, at de er sat op af mennesker, der kender ruten. I dag er billedet anderledes for med en opdateret GPS bliver du advaret om lukkede veje og omkørsler og kan følge, hvor du er. Men dengang havde du ude i trafikken kun din stedsans og et papirkort.

Min indre GPS

Efterhånden har jeg lært at bruge min indre GPS. Den er kodet med de værdier, der har størst betydning for mig: Ordentlighed. Ansvarlighed. Troværdighed. Taknemlighed. At leve et ordentlig liv i forhold til mig selv, min familie og min lille verden. At bruge det liv på at gøre mest muligt gavn med mine evner og muligheder.

Den hjælper mig med at håndtere de mindre omveje i hverdagen. Når du må ændre dagens program fra plan A til plan B, D eller H og kan sige: Ok, jeg er stadig på vej mod samme mål, men det kommer til at tage lidt længere tid – så jeg kan lige så godt nyde udsigten fra denne omvej – og der er helt sikkert noget, jeg kan lære undervejs.

Min indre GPS skal lades op og jeg har (efterhånden) lært, at det kræver ro og stilhed at overveje: Hvor er det, jeg kan gøre en forskel ved at være mig? Hvor gør jeg en forskel ved at bruge de evner, jeg har med mig? Hvad er det vigtigste? Det kræver måske en anderledes prioritering af dagens planer.

Life is a Journey, not a Destination
skrev Ralph Waldo Emerson for længe siden, og det har han stadig ret i.

Livet er en Rejse, ikke et Mål.

Det er én ting at læse et klogt citat med livsvisdom, men noget ganske andet at gøre det til min egen livsvisdom. Det skal væves ind i hverdagene, helligdagene og afprøves ved alle de vejspærringer og omkørsler, jeg møder undervejs.

 

Bente

 

Måske har du lyst til at læse om mit forhold til hegn og grænser?
Blomster ved mit grænsehegn?

 

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Print this page
Print

Comments 2

  • Kære Bente.
    TAK
    For endnu et godt skriv..
    Endnu en øjenåbner.
    Meget spændende apropos har jeg lige opdateret den fysiske GPS.

    Lidt udfordret men glad og tilfreds.
    God bless.
    And forgeth the rest.

  • Kære Niels
    Hvor er det en fin kommentar, du har på dit liv – “lidt udfordret, men glad og tilfreds” 🙂
    Den vil jeg tage med mig og bruge.
    Jeg håber, I er kommet godt ind i det nye år.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *