Duerne bygger rede i træet uden for mit vindue, træet har mørkerøde knopper, der også lover forår – men foran træet ser jeg nedbør, som ikke har besluttet, om det vil falde som regn eller sne.
Typisk aprilvejr – og et billede på mit liv, hvor morgenens handlingsoptimisme bliver opløst af nye udfordringer, der kræver en revideret dagsorden. 😲
I går bød april på sol med forårsvarme og vi fandt violer på kirkegården. Vi sad på bænken og nød duften af dem – og varmen, for der er læ på kirkegården ved Hørby kirke.
Her var godt at være – i stilheden og varmen – med underholdning af et egern, der nød solen på græsplænen, uden at bemærke os.
Vi bemærkede de gamle kastanjetræer, der var blevet beskåret her i det tidlige forår. Fornyelsen sås også som nyanlagte kørestier i fint mønster.
Sådan var nyt og gammelt blandet sammen – som med vejret i april, hvor forår og vinter skifter – ikke bare fra dag til dag, men ofte fra time til time.
Jeg længes efter foråret og kan næsten ikke vente på det. Måske er det lige så meget et “socialt forår” jeg længes efter, for nu har isolationen varet længe nok 🤨 punktum.
Vilkårlighed er måske det ord, der bedst beskriver det – selv om det er et ord, vi ikke bruger så tit. Men her møder vi noget, vi ikke har kontrol over. Vilkår, vi ikke kan kontrollere. Hverken vejret i april eller omstændighederne i vores liv.
Der er “solskinsdage” i livet, hvor alt glider og passer ind i vores planer – og så vælter det hele i en snestorm eller på en regnvejrsdag og det er, som om alt rotter sig sammen om at vælte det, vi gerne ville – og havde planlagt.
Det bliver forår udenfor, når tiden er inde – og det bliver godt i vores liv, når vi lærer at leve med, at der er mængder af vilkår, som vi ikke kan styre, men må leve med. Kunsten er, at se foråret bag snefnuggene, glæderne bag dagens forhindringer.
Vi har altid et valg.
✅
Bente Christa
.
Vil du læse mere om samme emne?
Fotos af fotograf Bent L. Hansen med copyright