.. og lyset kom ..

.. og lyset kom til verden ..

Solopgangen fra det høje

Jeg er helst fri for glansbilleder – især ved juletid. Derfor har jeg valgt billedet af solopgangen indrammet af rå klipper. Det er et billede, der passer på mit liv og min jul – og på det biblen siger med verdens første julesalme:

“Takket være vor Guds inderlige barmhjertighed,
hvormed solopgangen fra det høje vil besøge os
for at lyse for dem, der sidder i mørke og i dødens skygge,
og lede vore fødder ind på fredens vej.”

Det er biblens beskrivelse af Jesus, der kommer til verden med kærlighed. I min verden den smukkeste beskrivelse af julens evangelium, for jeg ser behovet for lys i mørket og en vej til fred i verden.

Jesus kom til verden med ønske om at blive lukket ind i vores liv. Jesus kommer stadig som det lys, der ønsker at få adgang til vores liv og bryde det mørke, som vi ikke selv ser.

Men synet af en smuk solopgang løser jo ingen problemer? Nej, det gør kun mennesker, der lader lyset skinne for andre og handler, så hverdagen bliver mindre mørk. Måske kan Gud handle suverænt og ændre alt? Men som jeg kender Gud, så er forandringerne af verden lagt i vores hænder. En skrøbelig strategi, må man sige, for mildhedens magt er det eneste værktøj, vi har til opgaven.

Vi lytter gerne til jule-evangeliet, for det bidrager til den gode julestemning – men vi ryster samtidig på hovedet af det fjollede foretagende, at Gud blev menneske – som et spædbarn i en kold stald. Mere afmægtig kan en almægtig Gud vel ikke blive? Der var ingen fanfarer, da Jesus blev født, og ingen god stemning. Der var barselsbesøg af hyrder, der lugtede, og fremmede mænd, der forfulgte en vanvittig idé og en stjerne, de havde set.

Det var alligevel her, Gud brød ind i vores verden – som menneske i Jesus – og viste, at Hans kærlighed til mennesker omfatter alle de praktiske og dagligdags dele af vores liv.

Denne finske salme sammenfatter det smukt:
Solopgang fra det høje, lys på os
Solopgang fra det høje, rør ved os
Lys for dem, der er i mørket
De, som vandrer i dødens dal
Solopgang fra det høje, kom os nær

Lad de blinde se solen skinne
Lad de døve høre fuglenes sang
Lad de stumme synge om hvad Du har gjort
Lad dem prise Dig for første gang

Det er min julehilsen til dig, at du må mærke Guds lys og nærhed i din verden. Lad solopgangen tale sit ordløse sprog til dig om lyset fra Gud, der bryder ind i vores verden.

Bente

“Jesus Kristus, du som bor i lyset, mød mig i mørket.”

Fotograf Bent L. Hansen har taget billederne.

Måske har du også lyst til at læse
Jeg tænder lys i en mørk tid

 

It's only fair to share...Share on Facebook
Facebook
Pin on Pinterest
Pinterest
Tweet about this on Twitter
Twitter
Email this to someone
email
Print this page
Print

Comments 6

  • Tak for din fine betragtning over livet. Billedet med solopgangen får mig til at tænke på de muligheder der er, når solen står op over en ny ubrugt, og alle de muligheder der er tilstede. Jeg ved godt det mange gange kræver overskud, at vælge om man vil gå til højre eller eller til venstre, men muligheden er der. Så kan vi bede Vor Herre om at vise os den rette vej.
    Tak for året der snart er gået, og må Gud velsigne dig og din i der nye år.
    Kærlig hilsen
    Finn G

  • Tusind tak for dine gode vise ord og tanker. Med ønsket om velsignede juledage for dig og dine. Kærlig hilsen Inge-Lise

    • Kære Inge-Lise
      Du og Birger ønskes en glædelig jul og Guds velsignelse over højtiden og det nye år.
      Tak for alle dine opmuntrende kommentarer i året, der nu næsten er gået.
      Kærligst,
      Bente

  • Kære Finn
    Tak for din kommentar og dine tanker om at vælge, når vi står over for en ny og ubrugt dag. Ja, det kan være svært at vide, hvad der er rigtigt – eller mest rigtigt – men netop dér må vi have tillid til, at Gud viser vej.
    En glædelig jul til jer og familien i Frankrig og Guds velsignelse over det nye år.
    De kærligste hilsener til Inge og dig fra Bente

  • Kære Bente.
    Tak fordi du endnu engang hjælper mig til at se igennem al julens glimmer og glansbilleder og prøve at fatte det egentlige budskab.
    At Gud lyser op på vejen for mig – men jeg skal flytte mine fødder!
    Jeg tror ikke, jeg behøver at haste eller føle mig stresset over, at jeg endnu ikke har nået den tønde guld, der er for enden af regnbuen.
    Den skal nok blive der!
    Jeg skal nok hellere koncentrere mig om at være på vejen – og så nyde rejsen!!

    Jeg fik for godt 19 år siden et billede i mit hoved. Jeg havde siddet i dynd til halsen. Jeg knoklede for at komme op – men jo mere jeg knoklede, desto dybere sank jeg.
    Så kom min Gud forbi i en båd, hev mig op ved nakkehårene og satte mig ved årerne med beskeden: Nu skal du ro – jeg skal nok passe roret!
    Hvis ikke jeg ror/gør min del af arbejdet, så bevæger båden sig ikke, og roret fungerer ikke!
    Jeg må gøre min del af arbejdet – men overlade styringen til den, der kan se fremad!

    Jeg tror, at livet blev givet til mig – tilgivelse!
    Men det er mit ansvar, hvad jeg vil gøre med og i livet!
    OG – jeg får lys på vejen!!!

    Bente, tusinde tak fordi du endnu engang fik sat tanker i gang hos mig!!
    Jeg ønsker dig, Bent og drengene en glædes- og fredfyldt jul og et velsignet nyt år!!
    Masser af knus fra mig

  • Kære John
    Tak for din kommentar. Jeg bliver altid så opmuntret af dine tanker og dine skriv. 🙂

    Tak, at du minder mig om, at det er mig, der skal flytte fødderne på Guds vej.
    Det er så fint et billede, du deler, at Gud har ansvar for roret – og vi skal hænge i ved årerne.

    Ja, det er vores valg, hvordan vi vil bruge livet og dets muligheder – og vores ansvar at gøre den indsats, det kræver.

    En glædelig jul til jer og Guds velsignelse over jeres vej i 2018
    Knus fra Bente

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *