Dét er et stort privilegium, ja. Hvor er det egentlig underfundigt, at nogle gaver er så store, at de ikke opleves som noget adskilt men derimod som en integreret del af alt det andet!

Tak, Sofie – det har netop været en god blanding af tårer, minder og latter, ofte på samme tid ved hver ende af spisebordet, når klanen har været samlet. Ja, vi har så meget at være taknemlige for – og det er vi – midt i sorgen og savnet.

Tak for dine fine og kærlige ord, Anne.

Min far var et helt særligt menneske og derfor har han givet mig én ting mere, som først for alvor er gået op for i processen med at skrive begravelsestalen. Selv om der ikke står ét ord om Gud, så er talen alligevel min teologi foldet ud på hverdagsdansk. Jeg er privilegeret at have haft en far, der har givet mig mulighed for at overføre et positivt faderbillede på Gud.

(pause)

Jeg sidder her med tårer i øjnene. Jeg er ked af, at du har mistet din far. Sikke et menneske, du og din familie har taget afsked med.

Jeg genkender beskedenheden og taknemmeligheden over “det vi har startet” fra mine egne bedsteforældre. Jeg håber, at jeg kan få nåde og styrke til selv at slutte livet med dét sindelag! Hvor er det stort, når mennesker på den måde viser os vejen, peger, og siger: “Se!”

Tak, fordi du lod din far tage mig med også gennem dine ord! Æret være hans minde.

God bless

En meget rørt Niels.