Kommentarer til: En handicapparkeringsplads i livet?

Af: Bente Christa Hansen

Bente Christa Hansen — Thu, 10 Aug 2017 13:06:56 +0000

Kære Ann, tak for din kommentar. Ja, jeg havde nok forestillet mig, at udfordringerne i mit liv ville se anderledes ud – men der ikke returret på hverken liv eller omstændigheder, så der er kun muligheden for at håndtere det, en dag ad gangen. I det forløb kan man godt savne pausen!
De kærligste hilsner til jer begge fra Bente

Af: Bente Christa Hansen

Bente Christa Hansen — Thu, 10 Aug 2017 12:58:05 +0000

Som svar til John. Tak for dine anerkendende ord, kære John - og for at dele dine erfaringer af behovet for at trække ind til siden og holde en pause. Du var nu ret god til at få både børn og os forældre til at føle os set, når vi kom hos dig på kontoret!!

Af: Ann

Ann — Thu, 10 Aug 2017 12:00:56 +0000

Kære Bente.
Jeg er fuld af beundring for det du kan præstere føler mig lidt ydmyg og taknemmeligfor ikke at have haft de udfordringer du har haft i dit liv.
Det er fantastisk hvad du har kunnet klare. Vi ønsker så meget godt fremover til dig
Bent og dine børn og ih hvor vi savner Jer og Jeres glade smil . Tusind tanker fra os i Jægerspris og lidt vores skønne Lolland

Af: John

John — Thu, 10 Aug 2017 08:05:40 +0000

Kære Bente.
Hvor er det dejligt skrevet – og beskrevet!!
Jeg ved jo, hvor stort et arbejde, det er for jer som forældre at have børn med problemer!
Jeg ved det – men ved det jo så alligevel “kun på afstand”! For jeg står jo ikke selv i 24/7 opgaven!
Jeg har haft med specielle børn/voksne at gøre i mere end 40 år – men, jeg kunne jo bedre slippe dem, når arbejdsdagen var forbi, og i ferier, og i weekends o.s.v.
Det var mine elever – men det er forældrenes børn!!!
Jeg nærer en grænseløs beundring for jer forældre, der lader kærligheden til jeres børn gå forud for så meget andet!!
Jeg forstår så godt dit ønske om en handicap parkeringsplads, hvor du kunne få et helle, uden at skulle tænke på tidsbegrænsning eller kontrollører!
Et sted for dig – med plads til dig!!

Jeg selv kan så sandelig også i dagligdagen føle det behov, som du nu gør mig opmærksom på!
For det er jo ofte sådan, at jeg ræser rundt i min konstante søgen efter en plads, der er lidt bedre, lidt tættere på – på hvad??

Jeg har virkeligt behov for, at stoppe op, at holde ind til siden, at slukke motoren, at folde mine hænder, at være i nuet, i livet!
At finde ud af, at jeg har min Gud med!
Finde ud af, at Han nok sidder på passagersædet og smågriner af mig!!!
“Har du tid til en snak nu??”

Tusinde tak, Bente – fordi du endnu en gang gav mig mulighed for at stoppe op og tænke!!!
Tak for dig – og for Jacob!!!