Ja, John, lige nu sker der meget omkring mig. Forleden sad jeg mange timer med min far på sygehuset og vi talte om alle de gode ting i hans/vores liv. Jeg kom til at tænke på din sætning: “Jeg kan aldrig blive den far, jeg ikke har været!”
Jeg tror, du kan hjælpe mange andre med dine erfaringer af, hvordan man lever med dén erfaring og indsigt. Hvordan lever man med det, der ikke kan ændres?

Kæreste Bente
Tusinde tak fordi du tager dig tid til både at læse mine indlæg og svare mig!!! Jeg ved Jo, at der er mere presserende ting for dig her og nu!!
Jeg er hos her i mine tanker!!❤

Kære John, tak fordi jeg fik lov til at læse dine 2 indlæg. Du har et stærkt budskab og du formulerer det smukt og vedkommende – så jeg håber, du vil overveje at fortsætte dine skriverier!
Kærligst, Bente

Kæreste John
Tak for dig, og tak at du deler dine meget personlige erfaringer – og hvor har du ret. Heller ikke jeg kan tænke tingene anderledes, end de er – men jeg kan forholde mig anderledes og opleve, at tingene omkring mig ændres. Og det gjorde de – ændredes!
Jeg oplever ofte, at det er trætheden, der står i vejen for min taknemlighed. Men jeg kan heldigvis trække på erfaringerne fra tidligere ‘ørkenvandringer’ og derfor ved jeg, at Gud stadig er lige nærværende!
PS Har du overvejet at lave en blog?

Tusinde tak fordi du sætter dine ord på nogle af de følelser, jeg så godt kender!!
Jeg kalder mine “dumme dage” for “0-dage”!
De er ikke rigtigt håbløse, de er ikke rigtigt gode, de er ikke rigtigt glade!
Ingen forbindelse på “bønne-telefonen”!
Jeg vender og drejer i mit hoved, hvad der er galt – og ikke mindst hvad kan jeg gøre???
For jeg må jo kunne gøre noget, jeg må kunne gøre et eller andet for at få “styr” på det der, så alt bliver godt igen!!

Men mindes min første tid som ædru, hvor jeg var så jublende glad og taknemmelig – og så pludseligt dukkede sådan en dag op!
Jeg blev nærmest rædselsslagen! Skal jeg nu fortsætte med min tidligere forgæves jagt efter lykken???

Jeg fik talt med nogle venner, fik sat ord på. Fik at vide, at det er “normalt”, og at det går over!

Det gjorde det også. Lyset brød igennem og min forbindelse “upstairs” blev genetableret!

Jeg har haft og får stadig mine 0-dage!
Jeg har fundet ud af, at for mig er der 2 begreber, der virker som “nøgler” til at få låst op:
Accept og taknemmelighed!

Jeg må acceptere tingene præcist som de er! Jeg kan ikke tænke dem anderledes! Men jeg kan se, om jeg kan ændre mig selv i forhold til tingene!

Jeg kan altid finde noget at være taknemmelig over!
Det kan godt være, at alt det besværlige skygger for alt andet lige her og nu – men jeg skal alligevel ikke søge meget for at finde så meget, jeg kan være og er taknemmelig over!
Det gør det nemmere for mig at sige: “Undskyld Gud! Jeg ved, du har travlt! Du kan ikke tage dig helt og fuldt af mig hele tiden – men jeg kan se, hvad du har gjort for mig, og det er jeg så glad og taknemmelig over, så jeg venter gerne til du får lidt mere tid til også at kigge til mig igen”!! 🙂 🙂

Masser af knus og kærlige tanker til dig og familien!!

Kære Lotte, tak for cyber krammet! Nej, det føles uretfærdigt, at vi bliver lagt ned af sygdom så tit – og af at overanstrenge os med de gode oplevelser, der giver livskvalitet. Jeg håber, det letter hos dig og du kan nyde sommeren. Knus til dig!

Kære Inge
Tak for din kommentar. Ja, det er godt at vide, at vi er i Guds gode hænder – uanset, hvordan dagene ser ud. Men jeg tror, vi alle oplever dage, hvor vi godt ved det – men har svært ved at mærke det. De dage, hvor det er troen, der skal bære.
De kærligste hilsener til jer begge fra Bente