Blade i Bentes liv

Bunkerne af sammenblæste blade fik mig til at standse op, for her var billedet af min sindsstemning: Livets efterår, hvor bladene ikke længere er grønne, men begynder at krølle sammen i en proces, der ender med at de formulder. Jeg kiggede på bladene og tænkte: Sådan er mit liv lige nu. Det grønne og frodige er forbi og …

Kig ind i vores grønne oase

Det er ‘bare’ et sommerhus ved Sejerøbugten, men det er vores grønne oase. Der sker noget med os, når vi går ind mellem garagen og annekset: Vi trækker vejret dybere og mærker, at blodtrykket falder. Luften er bedre her og vi bliver lidt høje af luftens iltindhold. Skifter til et lavere gear og går en tur …

Det var så den dag

Nationalmuseet opfordrede til at skrive dagbog den 6. september. Her er mit bidrag: Kære dagbog Det var en grå dag i dag, på alle måder. Heldagsregn og heldagstræthed. Jeg kiggede bare ud på regnen, for min højre ankel var gået af led, og det gjorde ondt at gå på den. Det blev en pensionistdag og vi …

Når septembers himmel er blå

Septembers himmel er så blå

“Septembers himmel er så blå, Dens skyer lyser hvide…” Der er en speciel ren luft i september, med højt til himlen og klare farver overalt. Jeg oplever en ro over september, der gør mig godt. Septembers blå himmel bringer også en eftertænksomhed. Tiden ikke bare går – den spurter af sted. Sommeren er forbi og …

Den lille pige med paraplyen

Paraplypigen i Sakskøbing

Det er mig, der lige nu, er en lille pige under en paraply. Ikke den kendte lille pige med svovlstikkerne, men en gammel lillepige-kone, der kigger ud på andres lykke under paraplyen. Fem dages dejlig ferie med yngste autistbarn og jeg er færdig. Klar til at gemme mig til sårene heler og sorgen letter, for …