Marsklandets horisont

Marsken

Horisonten ændres, selv om den stadig er grænsen mellem jord og himmel. Den ses tydeligt, når vi kører rundt i marsklandet omkring Ribe, hvor intet bryder dens linje. Det er som et kig på uendeligheden. På evigheden.

Her kan vi komme væk fra hverdagen – ned i omdrejninger og ind i en større ro.

Marsklandet er fladt og giver derfor udsyn. Øverst oppe i mit synsfelt ligger lærkerne, som holder sig svævende med vingeslag i en koncentreret eksplosion af opdrift. Alt imens de synger, som jeg husker lærkerne sang, da jeg var barn. I marsken er der en stilhed, en duft og en fuglesang som gør godt i sjælen.

Marsklandet overrasker med sin frodighed. Meget fladt og mest kun græs – indtil vi standser, går tættere på og ser de mange forskellige planter.

Her er hemmeligheden tidevandet, der hver dag skyller ind over området og efterlader næringsrigt slam, der aflejres og gør det frugtbart. Marsklandet historie er oversvømmelser, stormfloder og menneskers ukuelige vilje til at overleve på trods af vilkårene.

Marsken

Her er billedet til mig fra marsklandet:
Vær ikke bange for storme i dit liv. Eller for tidevand, der skyller ind over alt det, du prøver at passe på og holde tørt. Det efterlader frugtbare lag, hvor der kan vokse nyt frem i dit liv. Som i marsken, hvor nye urter og arter vokser frem. Nogle af dem er spiselige og sunde. Nogle af dem har de smukkeste små blomster!

Det billede giver mening for mig efter et år med personlige “oversvømmelser” og storme. Hvor alt det kendte blev skyllet væk og dyrebare ting druknede. Der er grøde i marsken, som der også fortsat er grokraft i mit liv – hvis jeg ikke blæses omkuld af stormene eller drukner i oversvømmelserne.

Ingen vælger at opsøge de situationer, hvor livet sættes på spil. Heller ikke der, hvor det “kun” er hverdagslivet der er i spil. Det er dumt og uansvarligt, men vi bliver alle overrasket af voldsomt vejr i vores liv og håber vi overlever og igen lander på benene. Helt konkret eller blot i overført betydning.

Jeg forventede ikke, at jeg af livet blev kastet ud i voldsomt vejr – men jeg overlevede og lever nu mere fuldt og helt. Med færre bekymringer og en tryghed, der er forankret i det, jeg kalder Gud. Ham jeg kalder Gud.

Det evige, der rækker ind i mine hverdage og ind i mit livs voldsomme vejr. Det evige, der rækker ud over mit begrænsede syn (trods nye og stærkere briller) og viser mig, at Livet er langt større end de “små” forhold, jeg bruger dagens energi på at løse – eller holde borte.

Sådan kan nogle dage i marsklandet blive både feriens afladning i stilheden – og opladning – i billedet af, at Livet er stort og større end i går!

Bente

Marsken

Måske har du også lyst til at læse:

Når du står på bunden

Husum Havn

Livet i bakspejlet

Fotos af fotograf Bent L. Hansen med copyright

Comments 8

  • Super dejlig læsning..
    Jeg fortsætter efter pinse..
    God blesd..
    Snart tid til kaffe hygge her eller der…??

  • Så sejt og modigt af dig, Bente Christa!
    Og så smuk og fin en betragtning, som lander
    med stor vægt i mit sind denne morgen.
    De seneste otte år har mit liv været som marsklandets – dit billede gir derfor megen mening! TAK!

    • Kære Jeanette, tak for din kommentar.
      Dejligt at billedet af marsklandet giver mening for dig. Jeg håber, at der også er “rastepladser” i dit liv med færre udfordringer!
      Kærligst, Bente Christa

  • Tusind tak for dine betragtninger og tanker. Dejlig læsning.
    Vidste ikke du havde en blogg.
    Rigtig god pinse til dig og Bent!

    • Kære Mille, tak for din kommentar. Det glæder mig, at det giver mening for andre – det jeg skriver. Jo, jeg har arbejdet med “projektet” i nogle måneder og det har været en spændende proces – men også udfordrende.
      God pinse til jer også!

  • Kære Bente.
    Vidunderlig beskrivelse og vidunderlige betragtninger fra det område, som også hegn sætter så højt – og som nu vil få en ny og dybere betydning for mig!!
    Hvor er jeg glad for, at du er “sprunget ud” som Blogger!!❤
    Masser af knus til dig, Bent og Jacob – jeg håber meget, at vi snart ses!!❤

    • Kære John, tak for din kommentar og dine dejlige ord! Du har så ofte opmuntret mig, når jeg har stået på prædikestolen og overvejet om mine ord gav mening for andre. Tak for dig og din evne til at opmuntre andre!

Skriv et svar til John Eirup Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *