Klodsmajor

‘Klodsmajor’ hørte jeg mig selv sige.

Jeg vidste ikke, at jeg sådan gik og talte til mig selv. Uden lyd og i helt korte replikker som ‘Klodsmajor!’ Det var længe før, spillet med samme navn blev opfundet. Dengang var ‘Klodsmajor’ bare navnet på den, der selv ødelagde alting.

For et par dage siden skrev jeg om ‘Snedronningen’ og splinterne fra hendes mørke, magiske troldspejl. Da spejlet blev knust, var splinterne så bittesmå, at ingen opdagede, at bare en enkelt kunne forvrænge alt småt til stort og godt til ondt.

Det gik op for mig, at ‘Klodsmajor’ var én af splinterne fra troldspejlet, jeg havde fået med mig fra barndommen.

Jeg husker ikke, at mine forældre eller andre voksne har kaldt mig det, men jeg har afkodet andres opfattelse af mig og omsat den til ‘Klodsmajor’.

Det blev en sandhed, dybt i min underbevidsthed. I min overbevidsthed vidste jeg bare, at jeg var leddeløs – som det blev kaldt, til vi fik det fine ord ‘hypermobil’ i stedet – fysisk en ‘Klodsmajor’, der ikke kunne styre arme og ben i teenagealderen med vokseværk.

Der er sikkert blevet råbt ‘Klodsmajor’ på håndboldbanen, når jeg ikke greb bolden. Rimeligt nok, for sådan er spillet. Sådan var det, til vi opdagede, jeg også havde brug for briller.

Men hvorfor siger jeg ‘Klodsmajor’ til mig selv, når jeg i dag laver overspringshandlinger? Når dagens planer vælter? ‘Klodsmajor’ er blevet et mærkat, jeg har sat på mig selv – som en lillebitte splint fra Snedronningens troldspejl – og det forvrænger det, jeg ser.

Forleden dag var jeg nu ikke midt i overspringshandlinger, da jeg hørte ‘Klodsmajor’ i mit indre. Det viste sig at være helt almindelig træthed og min krop, der bad om hvile. Ok, det opfattede jeg ikke og jeg nåede ikke det, jeg havde planlagt – men hvorfor slog jeg mig selv i hovedet med et arrigt ‘Klodsmajor’? Det var bare en influenza under opsejling!

‘Du kunne bare ..’ er en anden replik, der tit følger ‘Klodsmajor’. ‘Du kunne være begyndt på opgaven noget før!’ eller ‘Du kunne have forudset, at det her ville tage længere tid!’

Lige pludselig er alt blevet min egen skyld og jeg skammer mig. Men nu er jeg ikke opdraget af Mærsk, så hans ‘med rettidig omhu’ er noget, jeg har måttet arbejde på i mit voksenliv.

Det lykkes bedre og bedre, især når jeg skærer ned på opgaver og ansvar, så det passer med tid og kræfter. Når jeg indser, at ting ta’r tid og næsten altid mere tid, end jeg regner med. At der er brug for pauser. At afbrydelser altid kommer lige før en deadline.

Men selv ‘rettidig omhu’ forsikrer ikke et liv, der lykkes. Der er vilkår i mit liv, som ikke ændres eller fjernes ved ‘rettidig omhu’. Jeg taber stadig kopper med varm kaffe og snubler over fliser i fortovet. Jeg går ind i dørkarme og løfter ikke fødderne højt nok til at undgå dørtrin.

Jeg vågner ikke en morgen og er smertefri eller opdager, at mit bindevæv mirakuløst kan holde sammen på alle led. Eller at autismen ikke længere er et vilkår for vores sønner. Vi skal altid bruge den ‘rettidige omhu’ til at sikre dem det bedst mulige liv – men det bliver aldrig et normalt liv.

Alligevel kan jeg høre mig selv sige ‘Klodsmajor’ om de vilkår i mit liv, jeg ikke kan ændre. Så jeg er i gang med at lære nye ord og kalde mig selv noget andet.

Lige nu er det en hjælp at se billedet af splinterne fra Snedronningens troldspejl og huske, at det er den lillebitte splint derfra, der for mange år siden fik lov til at gøre mig til den ‘Klodsmajor’, jeg troede jeg var.

Bente


Av, jeg hørte lige et ‘Kluddermor’ fra mig – om mig. 
Gad vide, hvad mere jeg har sagt om mig selv? Nu var ‘Kluddermor’ en af de få lege i skolegården, som jeg var god til – fordi jeg kunne vride i alle umulige vinkler – men jeg skal vist lære mig selv et bedre ord.

Måske har du lyst til at læse om ‘Snedronningens’ troldspejl, hvis splinter forvrængede verden.
Troldspejlets splinter

Fotograf Bent L. Hansen har taget billederne.

Comments 4

  • Jeg synes jeg genkender din brug af tåbelige mærkater til dig selv. Mine er måske ikke klodsmajor men er mere blevet, det kan du ikke, det er for tungt eller.. men virkningen er den samme og det er svært at ændre de tankernes motorveje. Men jeg kan prøve – hvis det ikke er for svært

  • Ja, Margit, du kender mine tåbelige mærkater – og tak for dine opsange til at ændre dem 🙂
    Det er bare svært, når først de har bygget motorveje i hjernens neurale netværk. Susende ad sådan en højhastighedsforbindelse – kom i dag også ‘kluddermor’ – og av, da, den havde jeg ikke bemærket.

  • “Der er vilkår i mit liv, som ikke ændres eller fjernes ved ‘rettidig omhu’.”
    – Tak. Det er ikke så tit, vi fortælle hinanden at det er sådan, det er: At vi ikke kan stå til ansvar for alting selv. At det hele ikke er vores skyld. Eller andres. Det er noget jeg har måttet lære på den hårde måde, at jeg ikke kan gøre mig umage nok til at alting lykkes.
    <3

  • Kære Anne, tak for din ærlige kommentar. Jeg tror, det er vigtigt vi minder hinanden om, at vi ikke kan ændre vores vilkår – kun vores reaktioner på dem. Jeg synes afmagten er svær at håndtere, når jeg ser umenneskelige vilkår.

Skriv et svar til Bente Christa Hansen Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *